Internet uden ledning
Efter at have været en fiks idé med begrænset potentiale har små, trådløse Internet-computere, også kaldet webpads, udviklet sig til egentlige produkter i mange forskellige forklædninger. Der begynder at tegne sig et billede af et rigtigt lukrativt marked.
Webpads har det til fælles, at der er tale om små, bærbare computere med forbindelse til Internet. De har begrænset ydeevne i forhold til en egentlig pc, men alligevel er de langt kraftigere end lommecomputere som Palm. Først og fremmest skal de kunne levere Internet-indhold på tilfredsstillende vis på en trykfølsom fladskærm, der typisk har en størrelse på otte til ti tommer.
Man styrer computeren ved hjælp af en pen, og der er altså ikke noget tastatur at gøre godt med. Når man skal indtaste webadresser, udfylde skemaer på nettet eller sende e-mails, må man ty til et virtuelt tastatur, der kommer frem på skærmen, når man trykker på en knap. Det går selvfølgelig ikke særlig hurtigt, og nogle producenter tilbyder da også et trådløst tastatur som ekstraudstyr. Der snakkes en del om talegenkendelse som en bedre måde at styre computeren, men indtil videre er det ren fremtidsmusik.
Styresystemet er enten en af de mange Linux-varianter eller en version af Windows - for det meste Windows CE.
Denne typiske webpad besøger PC Worlds websted via trådløst netværk. Intet besvær med ledninger.
Trådløs på mange måder
Udbredelsen af de trådløse internet-enheder hænger nøje sammen med udviklingen inden for trådløs datakommunikation. I nogle webpads er en eller anden form for kommunikationsenhed indbygget, men mange kræver et særlig pc card for at kunne komme på nettet.
Godt nok kan man sende og modtage data via GMS, men 9.600 bits i sekundet rækker ikke langt på dagens krævende internet. Efterhånden kommer der også pc cards til GPRS på markedet, og dermed stiger overførselshastigheden betragteligt samtidig med, at det bliver økonomisk overskueligt at være på nettet. Op til 107 kilobit i sekundet er måske ikke nogen imponerende hastighed, men til almindelig internet-surfing uden tunge downloads er det slet ikke dårligt.
På længere sigt dukker tredje generations datakommunikation over telefonnettet op i form af UMTS, som byder på en egentlig bredbåndsforbindelse. To megabit i sekundet til at starte med er ikke usandsynligt. De første UMTS-netværk er så småt ved at blive etableret i Japan, og Europa følger efter om få år.
Hvis man ikke har behov for at kunne medbringe sin webpad over alt, kan man eventuelt nøjes med lokale netværk. Som det ser ud i øjeblikket, er trådløst netværk efter standarden IEEE 802.11b den mest populære måde at forsyne sin webpad med data. Disse netværk kræver en basestation tilsluttet internet, men så kan man også komme helt op på 11 megabit i sekundet. Til gengæld må man ikke bevæge sig alt for langt væk fra basestationen - typisk højst 150 meter.
DECT-standarden for trådløse telefoner er en alternativ løsning, der ikke just kan kaldes bredbånd, men dog lover hastigheder på helt op til 512 kilobit pr. sekund. Normalt må man dog stille sig tilfreds med almindelig modemhastighed på cirka 56 kbit/s.
Endelig er der Bluetooth, der fremover kommer til at erstatte stadig flere kabler. De første webpads med Bluetooth blev fremvist på den nyligt overståede IT-messe CeBIT, og standarden vil vinde terræn i løbet af de næste par år. Bluetooth har den fordel, at der kun skal en lille og forholdsvis billig chip til at etablere forbindelsen med andre Bluetooth-enheder, men den lave rækkevidde på cirka ti meter begrænser anvendelsesmulighederne.
Denne webpad fra svenske RSC er en af de første med indbygget Bluetooth, der tillader hastigheder på op til 721 kilobit i sekundet.
Hård konkurrence
Allerede nu er der snesevis af forskellige webpads på markedet. Mange af dem har dog samme indmad, idet amerikanske National Semiconductor står bag meget af den nødvendige hardware. Allerede for halvandet år siden udviklede firmaet et referencedesign, som kommende producenter af webpads kunne lade sig inspirere af. Det har nu affødt adskillige produkter, der er baseret på National Semiconductors Geode GX1 eller Geode SC3200 x86-processorer. National Semiconductor har registreret varemærket WebPAD, hvor PAD står for Personal Access Device.
Konkurrencen har dog ikke ladet vente på sig, og taiwanske VIA har for nylig annonceret sin version af en webpad. Den er baseret på VIA's egen C3 x86-processor, der er noget kraftigere, men også mere strømkrævende, end Geode-processorerne. VIA's bud på en webpad grænser til at være en fuldgyldig pc med al den funktionalitet, der hører til. Igen er der tale om et referencedesign, som andre virksomheder kan arbejde videre på.
Også amerikanske Transmeta er på banen med processorer til webpads. Firmaet har udviklet processorer, der er specielt rettet mod små internet-computere, og en del producenter er hoppet med på vognen. Transmetas Crusoe-serie udmærker sig ved et meget lavt strømforbrug, hvilket er essentielt i en mobil enhed. Crusoe er en processor, der er i stand til at afvikle x86-programmer ved løbende at oversætte x86-instruktionerne til de meget lange VLIW-instruktioner, den egentlig bruger. Ydelsen er ikke overvældende god, men rækker nemt til almindelig brug af en browser.
Endelig er udviklingen selvfølgelig ikke gået Intels næse forbi. StrongARM-processoren anvendes i et par webpads, men rigtig spændende bliver det først, når næste generation af små RISC-processorer ved navn XScale kommer på markedet. Andre RISC-processorer fra firmaer som Hitachi og NEC anvendes også i webpads, men indtil videre lader det til, at x86-processorerne, der også anvendes i pc'er, er foran i kapløbet. Meget kan dog nå at ændre sig, før webpads bliver hvermandseje.
Philips er også med på bølgen. Denne Transmeta Crusoe-baserede webpad bruger Midori Linux som styresystem.
