Dansk stor-region efter nedbrud: Derfor gik it-systemerne i sort

Interview: Region Nord har fået systemerne på benene igen efter formiddagens total-nedbrud. Se her, hvad der ifølge it-chef Claus Wegener Kofoed gik galt.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Opdateret 14:50: Region efter kæmpenedbrud: Vi har fundet synderen.

Region Nord har efter morgenens totalnedbrud igen fået regionens sygehus-systemer på benene.

Nedbruddet ramte regionen klokken 03.45 i nat, da overvågnings-alarmen gik, hvorefter fejlsøgningen straks gik i gang.

"Vi lokaliserede fejlen en time senere - altså klokken kvart i fem i nat," siger regionens it-chef, Claus Wegener Kofoed, til Computerworld.

Han blev vækket i nat - eller 'aktiveret,' som han kalder det - og dernæst fik han regionens allerede planlagte nødprocedurer i gang.

"Det er jo nogle timer med høj intensitet," siger Claus Wegener Kofoed.

Nedbruddet skyldtes, at systemet ikke kunne få fat i fire redundante core-switche, hvilket fik hele netværket til at gå i sort.

Det en fejl, der ifølge Claus Wegener Kofoed 'heldigvis' er meget sjælden.

"Switchene var blevet overbelastet af det, som vi kalder en pakkestorm eller en multicast, der kom buldrende som en tsunami. Det skete på et splitsekund, og det gik så hurtigt, at ingen kunne nå at reagere," siger Claus Wegener Kofoed.

Normalt har regionen ifølge ham en oppetid på 99,9699 procent.

"Vi har jo overvågning døgnet rundt, og systemet er bygget, så det selv vil lukke bestemte processer ned, hvis netværkstrafikken stiger med X procent," siger han.

Det nåede systemet bare ikke at gøre i nat, fordi pakketstormen pludselig og uden varsel opstod og overbelastede systemet med meget stor kraft.

Da netværket røg, blev forbindelsen til regionens EPJ samtidig afbrudt.

Det varede indtil klokken 09.50 i formiddags, hvor netværket igen var på benene.

Opdateret 14:50: Region efter kæmpenedbrud: Vi har fundet synderen.

Synderen skal findes

"Vi fik fjernet de netværks-segmenter, der forårsagede nedbrudet, og klokken 09.50 fik vi re-etableret core-netværket. Vi har enkelte lokale switche, der skal genstartes manuelt, men de er sekundære. Lige nu er vi ude af incidenten og  godt i gang i problem mode," siger Claus Wegener Kofoed.

Regionens it-folk ved nemlig endnu ikke, hvordan pakkestormen kunne opstå, eller hvor den er kommet fra. Og det skal opklares.

"Ingen af vores it-folk går hjem, før vi har fundet årsagen. Og jeg tror heller ikke, at nogen har lyst til at gå hjem, før det er sket," siger Claus Wegener Kofoed.

Han peger på, at pakkestormen kan have været udløst af en hardware- eller softwarefejl i en switch eller et andet element i netværket.

Synderen skal findes

"Men vi ved endnu ikke hvad, hvor eller hvorfor det her netværkselement så bare ikke har lukket ned for sig selv. Nu skal vi have fundet synderen, og vi skal have kigget på hele netværksstrukturen, så vi kan undgå, at det sker igen," siger han.

Det sker i samarbejde med hardware-producenten Cisco og regionens netværks-leverandør Axcess. Begge selskaber er blevet hidkaldt og har folk på sagen.

Det er altid kritisk, når en regions sygehuse mister forbindelsen til dets EPJ-system, der indeholder data over samtlige patienter.

Opdateret 14:50: Region efter kæmpenedbrud: Vi har fundet synderen.

Alle beredskaber fungerede

Ifølge Claus Wegener Kofoed fungerede regionens nødberedskab og interne processer imidlertid til punkt og prikke, og ingen patienter har været i fare på noget tidspunkt, siger han.

"Det indgår i vores nødberedskab, at vi begynder med at printe alt ud, som sygehusene skal bruge i de første timer, og det bliver så kørt ud til dem, inden vi begynder reetableringen. Vi er meget opmærksomme på kommunikationen med sygehusene og ledelsen, når sådan noget sker. Alting har fungeret, som det skulle, " siger Claus Wegener Kofoed.

Læs også:

Dansk stor-region i sort: Alle systemer er nede

Stort nedbrud igen: Så ofte har dansk sundheds-system været nede på ni måneder

Region efter total-nedbrud af EPJ-systemet: Det kan ske igen

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Specialister til Netværksoperations til Forsvarets nye Digitale Backbone

    Midtjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger flere IT-ansvarlige samt IT-ansvarlig med faglig lederkompetencer

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Market Segment Lead, CPRD

    Midtjylland

    Annonceindlæg fra Cognizant

    93 % af alle job påvirkes af AI. Hvad betyder det for danske virksomheder?

    I mange år har vi talt om, hvordan AI en dag ville forandre arbejdslivet. Nu er "en dag" blevet til i dag.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

    Nanna-Louise Aae Kudahl

    Norriq Danmark A/S