Masseopsigelser på vej: CIO'er på vej til stor udskiftning af it-leverandører

Syv ud af 10 CIO'er er på vej til at sætte sine it-leverandører på porten. Leverandørerne fatter ikke CIO'ernes behov godt nok. Se her, hvad de egentlig har brug for.

Artikel top billede

Langt de fleste it-chefer pønser på at udskifte deres hovedleverandører indenfor it-ydelser inden for de næste to til tre år.

Ifølge en global undersøgelse fra analysehuset Gartner planlægger 7 ud af 10 CIO'er at gennemføre markante ændringer i deres leverandør-setup.

Det sker i bestræbelserne på at tilpasse sig den nye digitale fremtid, lyder det fra Gartner.

"Der tegner sig et klart billede for it-service-leverandørerne, hvis kunder kæmper for at komme på omgangshøjde med de forandringer, der er i markedet," lyder det fra Gartner-analytiker Eric Rocco til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau.

Presses af store forandringer

Forandringerne, der presser CIO'erne til at gentænke deres forretningsmodeller, bliver ikke mindst drevet frem af det, som Gartner tidligere har kaldt for 'Nexus of disruptive forces.'

Den består af fire teknologi-bølger, der ramler sammen på én gang, nemlig cloud, sociale tendenser, mobil og big data.

Hver for sig ville disse fire tendenser kunne forandre hele den måde, som it bliver anvendt på. I dag er de imidlertid i spil alle fire på én gang.

Du kan læse mere om disse voldsomme forandringer her: Vær forberedt: Disse it-tendenser skal du forholde dig til

For de fleste kan det ikke lade sig gøre blot at indkøbe nye teknologier i forventningen om, at de relativt glat og problemfrit kan kobles på den eksisterende it-arkitektur i organisationen.

I stedet er hver af de fire tendenser så grundlæggende anderledes, at de kræver, at CIO'en er nødt til at gentænke forretningsprocesserne, applikationerne og hele den måde, som it anvendes på - hvis altså han vil have fuldt udbytte af de nye teknologier.

Det kan du læse mere om her: Hemmeligheden bag digital succes: Her er de seks vigtigste ting

"Køberne vil have hastighed og fleksibilitet. De fleste er bevidste om, at de står i en innovativ krise internt i organisationen. Men de færreste service-leverandører er i stand til at fange de muligheder, der ligger i denne erkendelse," lyder det fra Eric Rocco.

Her er muligheden

Ifølge Gartner ligger der store forretningsmuligheder for service-leverandører, der er i stand til at være på forkant med udviklingen og som er i stand til at hjælpe CIO'erne på vej i den store digitale transformation, der finder sted i disse år.

Fremtidens service-leverandører skal kunne forstå forretningsprocesserne nøje og kunne tale det samme sprog som forretningen - ikke som it-folkene, hedder det.

"Det kræver dyb, horisontal industri-forståelse og nye markedsmodeller," lyder det fra Gartner.

Analysehuset peger på, at it-serviceleverandørerne derfor er nødt til at lære at klarlægge og formulere, hvordan deres løsninger kan understøtte og underbygge og sætte ekstra skub i den digitale transformation for den enkelte virksomhed.

Læs også:

Verdenskendt dansk it-mand: Sådan får du succes i en vild branche

Godt nyt for it-branchen: CIO'er vil øge it-indkøb

Hemmeligheden bag digital succes: Her er de seks vigtigste ting

De næste teknologi-bomber på vej: Verden venter i spænding

Det store opsving på trapperne: Det syder og bobler i danske it-virksomheder

Maskinerne kommer: It-chefen har et problem

Annonce

KMD A/S

Project Manager

Nordjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Chef for SAP-specialister

Københavnsområdet

Event: SAP Excellence Day 2027

It-løsninger | Nordhavn

Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

9. februar 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

Jim Neble

Vektus A/S