Derfor accepteres it-nedetid slet ikke længere

Flimrer it-systemet i bare et splitsekund, lyder der et digitalt ramaskrig, og oprørs-stemningen indfinder sig.

Artikel top billede

ComputerViews: Medarbejderne brokker sig ved kaffemaskinen, når pc'en hoster og hakker, fordi endnu en dynge sikkerhedsopdateringer er ved at blive installeret.

Kunderne er endnu mere brutale i deres reaktioner, når onlineshoppen ikke spinder som en digital missekat: De klikker sig straks videre til konkurrentens site.

Virksomhedens cloud-leverandør skal end ikke overveje at hive stikket i nogle få sekunder en sen nattetime for at opdatere systemerne.

Og når Gmail er nede i kortere tid, end du kan nå at sige gratis, er fanden løs på World Wide Web.

Medarbejdere, kunder og forbrugere har nemlig vænnet sig til, at nedetid er noget, man læser om i it-historiebøgerne.

Det ved de kriminelle også

Det er, som Accenture-rådgiver Ari Bernstein skriver i et blogindlæg, lidt af et dilemma for digitale virksomheder - og det er de fleste jo i 2014. 

"På den ene side er en forventning om, at deres systemer og services vil være tilgængelige til forbrugerne 100 procent af tiden. På den anden side står virksomheder nu med en langt større trussel-profil baseret på det faktum, at når de ikke har en 100 procent oppetid, er nedetiden en direkte årsag til kostbare tab."

Han eksemplificerer dette med, at et DDoS-angreb først og fremmest har det formål at bringe en webside i knæ.

"Nutidens cyber-kriminelle ved godt, at de ikke behøver at stjæle noget for at få noget ud af det. De forstår, og de udnytter, den enorme skade på brandet og den omkostning, der kan opnås, simpelthen ved at at en virksomhed er offline."

Accenture-rådgiveren mener, at man skal arbejde hen imod en it-arkitektur, hvor man tager udgangspunkt i, at infrastrukturen vil blive testet af de kriminelle - og formentlig også vil fejle.

Det er den bedste måde at opnå endnu stærkere systemer og løsninger på, mener han. 

"Når virksomheder transformeres til at blive ægte digitale forretninger, der har et behov for at tilfredsstille et krav om 'always on', er det afgørende at være beredt."

"It-ledere er nødt til at re-evaluere deres systemer i dag for at sikre, at de har de rette værktøjer, eksperter og kapaciteter på plads til at sikre, at de aktivt forsvarer deres infrastruktur."

Vi er selv skyld i de høje forventninger

Hvad vil det egentlig sige at være en digital virksomhed?

For langt de fleste handler det ikke bare om at forstå at udnytte de digitale muligheder, men også om, at man med det stempel i marketing-materialet indgår en mere eller mindre formel kontrakt med brugerne om, at oppetiden må ventes at være ekstremt nær de 100 procent.

Som vi skrev tidligere på ugen, viser en Forrester-undersøgelse blandt 1.254 virksomhedsledere, at arbejdet med at udnytte digitaliseringen slet ikke er prioriteret højt nok.

74 procent af virksomhedslederne svarer ganske vist, at de har en digital strategi i virksomheden, men kun 21 procent erklærer sig enige i, at man har de nødvendige teknologier for at kunne udføre strategien i praksis. Og kun 14 procent er enige i, at man har de nødvendige processer i forhold til strategien.

"I de sidste par år har virksomhederne sømmet 'digital' oven på deres eksisterende forretninger, ligesom teenagere maler fartstriber på deres biler," konkluderer Nigel Fenwick fra Forrester.

Er du klar til at betale ved kasse 1?

Måske er det derfor, at vi i dag er kommet dertil, at et enkelt offline-øjeblik i ny og næ er blevet fuldstændig uacceptabelt.

Alarmklokkerne går, og oprørs-stemningen bobler frem, så snart systemet flimrer i et splitsekund.

Som "digitale virksomheder" har vi selv været med til at bringe forventningerne helt derop, hvor vi til tider kan have svært ved at levere varen.

Så kommer regningen, og den kommer med det samme.

Læs også:

Din chef i vildrede: Kan dette virkelig udrydde os?

Fem konkrete råd: Slip af med den forældede software

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Conscia

    Få en hurtigere, billigere og mere sikker AI-rejse

    Slip for uforudsigelige omkostninger i skyen og opnå fuld datakontrol med en AI-pod, der samler al nødvendig infrastruktur i dit eget datacenter.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

    Hans Christian Thisen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

    Jimmi Overgaard

    Netip A/S

    Enterprise Rent-A-Car har pr. 1. september 2025 ansat Christian Kamper Garst som Senior Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med at vinde markedsandele i hele Norden som led i en storstilet turnaround-strategi. Han kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Brøchner Hotels. Nyt job

    Christian Kamper Garst

    Enterprise Rent-A-Car

    Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Jacob Vildbæk Jensen som Datateknikerelev ved afd. Herning og afd. Rødekro. Han har tidligere beskæftiget sig med tjenerfaget,. Nyt job