It-chef Henrik Brix fra Favrskov Kommune vest for Aarhus har siddet som formand for Foreningen af Kommunale It-chefer (KITA) i en måneds tid, og nu løfter han sløret for sine planer.
Henrik Brix blev valgt til formandsposten uden modkandidater, og han har efter et KITA-bestyrelsesmøde i går fået stillet skarpt på de største it-udfordringer for kommunerne i de kommende år.
Først og fremmest drejer Henrik Brix' planer sig om en højere grad af fællesskab og digitaliseringssamarbejder ude i kommunerne.
Det gælder lige fra driftssamarbejder på serverniveau, som vi har set det i Nordsjælland, til konkrete web-løsninger rettet mod borgere og de kommunale medarbejdere.
"Vi lægger op til et bredere digitaliseringssamarbejde i kommunerne, så vi kan undgå leverandør-lock-in, dobbelt indtastninger og få bedre løsninger til lavere pris," fortæller Henrik Brix til Computerworld.
Omstridt it-klub er forbillede
Det lyder jo godt alt sammen, men hvordan skal det så ske?
Ifølge Henrik Brix er der lagt op til flere fælles løsninger på tværs af kommuneskel, da kommunerne i mange tilfælde sidder med de samme udfordringer og derfor også udformer de samme strategier.
Han peger helt konkret på OS2-samarbejdet (open source + offentligt samarbejde), hvor kommunerne eksempelvis kan hente og genbruge et politisk dagsorden-system og en standard kommunal hjemmeside, som kommunerne kan hente, tilpasse og dermed spare mange penge på nyudvikling.
"ESDH-samarbejdet SBSYS er et andet godt eksempel, som vi vil se mere til," forklarer Henrik Brix, som har overtaget KITA-formandsposten fra Jørgen Kristensen Rasch, der bliver strategisk konsulent hos netop SBSYS.
Trælst for it-selskaberne
SBSYS er det omstridte ESDH-samarbejde i kommunerne, der har fået flere ESDH-leverandører helt op i det røde felt og råbe om konkurrenceforvridning.
"I dag er det sådan, at kommunale leverandører udvikler, drifter og vedligeholder softwaren, som kommunerne så betaler for brugsretten til. Vi vil gerne have, at kommunerne selv ejer systemerne. På den måde kan de gå i udbud igen og presse priserne ned, kvaliteten op og skabe bedre sammenhæng mellem systemerne."
Han er ikke bleg for at indrømme, at denne tilgang vil gå ud over it-leverandørernes indtjening - og de derfor per definition er af modstandere af SBSYS-klubben og lignende initiativer.
"Vi skal have rykket leverandørerne, og det sker ikke over night, for leverandørerne synes med en jysk underdrivelse, at dette er lidt træls. Men set fra kommunernes side kan vi sikre bedre løsninger og fastholde konkurrencen på denne måde," lyder det fra Henrik Brix.
Den helt store showstopper kommer fra EU
Her kommer hans erfaring som nuværende formand for IT-Arkitekturrådet hos Kommunernes Landsforening (KL) i spil, da dette ifølge KITA-formanden kun kan ske ved at skabe en solid, kommunal rammearkitektur.
"Rammearkitektur er vejen frem, så vi og leverandørerne ikke skal starte forfra hver gang med at genopfinde den dybe tallerken 98 gange. I bund og grund skal vi jo have mest for skattekronerne," lyder det fra den nye KITA-formand med reference til landets 98 kommuner.
En EU-bremseklods på vej
På et helt overordnet niveau kan EU med sin databeskyttelsesforordning, som EU-parlamentet vedtog i sidste måned, stikke en kæp i hjulet for mange af drømmene om at betjene borgerne bedre og billigere ude hos de kommunale it-chefer.
Forordningen, som er en erstatning af persondatadirektivet, er endnu ikke er vedtaget i ministerrådet, og den er støbt med henblik på at beskytte EU-borgerne mod handel og senere misbrug af deres personlige data.
Databeskyttelsesforordningen kan dog i yderste konsekvens betyde, at kommunerne skal have borgernes samtykke, hver gang der udveksles data mellem to myndigheder i form af to kommuner.
Ved undladelse af eller misbrug af borgernes samtykke kan kommunerne i værste fald risikere kæmpe millionbøder til især storkommuner som København, Aarhus og Odense, da en økonomisk straf skal uddeles i forhold til omsætningen.
"Dataudveksling er gået helt over gevind i private virksomheder, hvor data om brugere er blevet til en handelsvare. I den offentlige sektor har vi et noget andet sigte, da vi tænker på bedre offentlige services med it," lyder det fra Henrik Brix.
Han eksemplificerer den offentlige tilgang ved, at borgerne i de offentlige selvbetjeningsløsninger helst skal indtaste så få oplysninger om sig selv, da mange informationer allerede er afleveret til forskellige myndigheder og derved kan genbruges på tværs af den offentlige sektor.
"Vi skal naturligvis ikke til at sælge borgernes data, så de derefter kan få smidt en masse reklamer i hovedet. Men vi vil gerne have, at data kan genbruges på en smart måde i det offentlige, så vi kan spare både borgere og medarbejdere for dobbelt-indtastninger," siger Henrik Brix.
Politikernes berøringsangst
Ud over kommunale digitaliseringssamarbejder, driftsfælleskaber og fokus på lovgivning omkring dataudveksling har den nyudnævnte KITA-formand også bredbånds- og mobildækning i yderområderne som sin mærkesag.
"Det er vist ikke nogen hemmelighed, at der er utroligt meget berøringsangst hos politikerne omkring fiber- og mobildækning i de danske yderområder. De områders status bliver samtidig kun forstærket af, at der ikke kommer nogle infrastruktur-investeringer," siger Henrik Brix.
Her peger han ikke på nogle konkrete løsningsforslag, men bredbåndsdækningen vil være et emne, der er på de kommunale it-chefers dagsorden.
"KL har meldt ud, at det er statens opgave, for der er meget forskellige behov i kommunerne, som derfor også kunne risikere at betale meget forskellige priser for at lukke hullerne. Den holdning kan jeg godt bakke op," lyder det fra Henrik Brix.
Du kan læse mere om KITA på foreningens hjemmeside.
Læs også:
