Bedre sent end aldrig.
Så kort opsummerer direktøren for Teleindustrien, Jakob Willer, dagens beslutning fra Justitsministeriet om at droppe den omstridte internetovervågning, som er klart den største del af den danske logningsbekendtgørelse.
"Jeg er meget tilfreds med, at Justitsministeriet nu tager konsekvensen af ubrugelig logning og bringer proportionaliteten tilbage som et relevant kriterium i overvågningsdebatten," skriver Jakob Willer i en sms til Computerworld, mens han sidder til samråd på Christiansborg, hvor netop logningen er til debat.
Han fortæller, at der til samrådet er udbredt tilfredshed med sløjfningen af sessionslogningen.
Også selv om flere folketingspolitikere og lobbyister til samrådet ifølge Jakob Willer undrer sig over, hvad der konkret har fået Justitsministeriet til at ændre vurdering af, hvor nyttig sessionslogningen egentlig er.
Vi har alle sammen betalt
Dansk Erhverv er også til stede på samrådet.
Her er der ligeledes stor glæde at spore, selv om den tunge erhvervsforening samtidig ryster på hovedet over, at overvågningen af danskerne på internettet blev indført som et ekstra dansk skridt i implementeringen af et EU-direktiv om logning af telefonbrug.
"Det er os alle sammen, der har betalt for Danmarks enegang her. Både i kroner og ører og i retssikkerhed. Danske virksomheder har brugt væsentlige summer på at leve op til de danske logningsregler, som de er blevet påtvunget," lyder det fra chefkonsulent i Dansk Erhverv Janus Sandsgaard i en pressemeddelelse.
"Selskaberne har kun haft ét sted at sende regningen hen, og det er til deres kunder og dermed almindelige danskere," fortsætter Janus Sandsgaard.
Det anslås, at det koster teleselskaberne omkring 50 millioner kroner om året at holde overvågningen i luften, hvilket vil sige i alt 350 millioner kroner, siden logningen blev indført i 2007.
Ikke i strid med frihedsrettigheder
Oven på sløjfningen af internet-logningen har Justitsministeriet udsendt en pressemeddelelse.
Her bliver det gjort klart, at ministeriet umiddelbart ikke ønsker at ændre i den resterende del af overvågningen, som handler om danskernes samtaler og sms'er på mobiltelefonerne.
Heller ikke selv om EU-domstolen for nylig har underkendt hele EU's logningsdirektiv for at være i strid med grundlæggende frihedsrettigheder.
Hvordan den danske telefonlogning skal fungere i fremtiden, vil politikerne på Christiansborg diskutere til efteråret, når det nye folketingsår går i gang.
Læs også:
Logning: Løbet er kørt forlængst - 'de' ved allerede alt om dig
