Logning af danskernes internettrafik koster teleselskaberne 50 millioner kroner hvert år, men det er med stor sandsynlighed det rene spild.
Politiet kan ikke komme med eksempler på, at de mange data har været af nogen værdi i efterforskningen af terror-sager eller alvorlig kriminalitet, viste en nylig rapport.
Faktisk kunne Rigspolitiet ikke nævne et eneste anslag mod den offentlige ro og orden, der er blevet afsløret gennem internet-overvågningen, da politiet i sidste uge forklarede sig på en høring om logningsreglerne.
Nu har et flertal udenom regeringen fået nok.
Retsordførerne fra Enhedslisten, Venstre, LA og Dansk Folkeparti har i et usædvanligt samarbejde vredet armen om på justitsminister Morten Bødskov (S) for at begrænse overvågningen til det allermest nødvendige.
Armvridningen sker gennem et lovforlag, hvor justitsministeren pålægges at fremrykke en planlagt revision af de regler, der implementerer EUs logningsdirektiv. Danmark har ifølge oppositions-parterne muligvis overimplementeret direktivet ved at indføre meget mere overvågning, end EU kræver.
Enorme data-mængder koster 50 mio. kr. om året
Den danske tolkning af EUs logningskrav dikterer nemlig den såkaldte sessionslogning, hvor teleselskaberne skal logge hver 500. datapakke som optræder under borgernes færden på internettet.
Bestemmelsen medfører, at der skal lagres enorme datamængder, hvilket har givet teleselskaberne store udgifter til hardware.
Ud over regningen for anskaffelsen af nye storagesystemer til logningsdataerne for sessionslogninger, har selskaberne samlet set årlige driftsomkostninger på omkring 50 millioner til driften af systemerne, anslår Telekommunikationsindustrien.
Men det er ikke kun teleselskabernes økonomi, som har fået Enhedslisten til at alliere sig med partier i den modsatte ende af det politiske spektrum.
Partierne konstaterer, at "logningsreglerne indebærer et indgreb i borgernes privatliv og personlige frihed, og at det er bydende nødvendigt for retsstatstankegangen, at sådanne indgreb altid begrænses til et minimum," hedder det i Enhedslisten og oppositionens lovforslag, som partierne altså på forhånd har flertal for.
Kun tele-data fanger forbrydere
Politiet har i en rapport til EU-kommissionen og i sidste uges høring forklaret, hvordan lovens lange arm fanger flere kriminelle ved hjælp af tele-oplysninger.
Det er dog udelukkende positionsdata for mobiltelefoner - altså oplysninger om, hvilke mobil-master, et bestemt mobilnummer har befundet sig i nærheden af på hvilke tidspunkter. Eksempler på brug af sessionslogninger, hvor de kriminelles internettrafik overvåges, har politiet endnu ikke kunnet fremlægge.
Politiets Efterretningstjeneste har ind til nu ikke ønsket at bidrage med case-stories om brugen af logningsdata, men det kan spiontjenesten blive nødt til.
Den armomvridte justitsminister pålægges af flertallet til at bede sine efterretningstjenester om at fremlægge en "kvalitativ opgørelse over, hvor effektive de forskellige elementer af logning indtil nu har været i kampen mod terror og kriminalitet, så vidt dette er muligt uden at kompromittere efterretningstjenesternes arbejde".
Haste-revision
Udover at presse ministeren til at dokumentere om internet-overvågningen virkeligt er nødvendig, har Enhedslisten, Venstre, DF og LA også tvunget Morten Bødskov til at ændre tidshorisonten markant.
Justitsministeren havde hidtil afvist, at der skulle være noget som helst behov for en revision af logningsreglerne før tidligst andet halvår næste år. Nu er ministeren tvunget til at gå i gang med revisionen allerede i den næste folketingssamling, der starter efter sommerferien.
