Voldsom vækst på smartphone-markedet: Disse mærker stormer frem

Væksten på smartphone-markedet tager til. Se hvilke leverandører, der sælger bedst.

Artikel top billede

Man skulle måske tro, at smartphone-bølgen efterhånden havde toppet, men det er bestemt ikke tilfældet. 

Antallet af smartphones, producenterne sendte afsted fra fabrikkerne, steg med hele 23 procent på globalt plan fra andet kvartal 2013 til andet kvartal i år.

Sådan lyder konklusionen i den netop offentliggjorte kvartalsopgørelse fra analysefirmaet IDC.

Dermed blev der også slået rekord i andet kvartal i år, hvor der ialt blev sendt 295 millioner smartphones afsted fra producenterne ifølge IDC.

Det svarer til, hvis stort set samtlige borgere i USA havde fået en ny smartphone i dette kvartal. 

Den rekord viser, at smartphone-markedet stadig har masser af vækst-muligheder, lyder det i analysen - hvor det også fremhæves, at man venter, at den nye rekord vil blive overgået allerede med den næste kvartalsopgørelse.

Det er ikke mindst de nye markeder og de lidt billigere smartphones, der driver væksten. 

Men konkurrencen om at få snablen i forbrugernes pengepunge er benhård.

"Lige nu har vi mere end et dusin leverandører, der har mulighed for at lande i top-fem i det næste kvartal. En håndfuld af disse virksomheder opererer i øjeblikket i et enkelt land, men ingen skal tage fejl og tro, at de er tilfredse med det - de kan alle se mulighederne, der ligger uden for deres hjemmemarkeder," skriver IDC.

Samsung mister pusten

Blandt de fem største smartphone-leverandører på globalt plan er det især værd at bemærke, at verdens største producent, Samsung, oplevede et fald på næsten fire procent i antallet af smartphone-forsendelser fra andet kvartal sidste år til samme kvartal i år.

Samsung ligger nu på en global markedsandel på 25,2 procent ifølge IDC-opgørelsen.

"For at fastholde positionen på toppen vil Samsung være nødt til at skabe et momentum på markeder, der er domineret af lokale brands," lyder det fra IDC - nok ikke mindst med henblik på det kinesiske marked og USA.

Apple, der fortsat er verdens anden største smartphone-producent, ligger nu på en markedsandel på 11,9 procent, mens nummer tre, Huawei, står for 6,9 procent af de smartphones, der sendes ud til butikkerne.

IDC-opgørelsen viser, at netop kinesiske Huawei er den af de fem største producenter, der har oplevet den største vækst over det seneste år - hele 95 procent er smartphone-forsendelserne fra Huawei steget med.

Fjerdepladsen i opgørelsen går til Lenovo med en markedsandel på 5,4 procent, mens LG ligger på 4,9 procent.

Sådan ser situationen ud i Danmark

I hele 2013 blev der i Danmark ifølge IDC solgt flere end 2,6 millioner smartphones.

Det var Samsung og Apple, der nuppede det meste af markedet med markedsandele på henholdsvis 40,1 procent og 33,4 procent.

Også Sony klarede sig godt med en markedsandel på 11,2 procent ifølge IDC's opgørelse.

Både Nokia og HTC stod for blot tre procent, mens Blackberry røg helt ned på 0,3 procent.

Læs også:

Her er taberne på det danske smartphone-marked

Læses lige nu

    Event: Computerworld Summit 2026 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    21. april 2026 | Gratis deltagelse

    En kaotisk verden kræver stærk cybersikkerhed, resiliens og digital suverænitet

    Mød David Heinemeier, Flemming Splidsboel Hansen, Casper Klynge, Rasmus Knappe, Jens Myrup Pedersen og forfattere som fhv. jægersoldat Thomas Rathsack og adfærdsforsker Henrik Tingleff.

    Computerworld afholder d. 4. og 5. november Cyber Security Festival i København - med fokus på sikkerhed, resiliens og digital suverænitet. Det er helt gratis - men reserver din plads allerede nu.

    Hele programmet er online lige nu - og du kan reservere din gratis plads lige her - jeg håber vi ses! 

    Lars Jacobsen

    Chefredaktør på Computerworld

    Se alle Lars's artikler her

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Ahmed Yasin Mohammed Hassan som Data & AI Consultant. Han kommer fra en stilling som selvstændig gennem de seneste 3 år. Han er uddannet cand. merc. i Business Intelligence fra Aarhus Universitet. Nyt job

    Ahmed Yasin Mohammed Hassan

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Søren Vindfelt Røn som Data & AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at effektivisere, planlægge og implementere innovative, digitale løsninger for Norriqs kunder. Han kommer fra en stilling som Co-founder & CMO hos DrinkSaver. Han er uddannet Masters of science på Københavns IT-Universitet. Nyt job

    Søren Vindfelt Røn

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Burak Cavusoglu som Datateknikerelev ved afd.Thisted og afd. Rønnede. Nyt job

    Burak Cavusoglu

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Jacob Vildbæk Jensen som Datateknikerelev ved afd. Herning og afd. Rødekro. Han har tidligere beskæftiget sig med tjenerfaget,. Nyt job