Apple-forhandlere plages af skrappe krav: Så lidt tjener de på at sælge en Mac

Trods pæne indtjeningsmargener kan rene Apple-forhandlere slet ikke få økonomien til at hænge sammen. Her kan du læse, hvor lidt Apple-forhandlerne tjener på din Mac-computer.

Artikel top billede

Den norske Apple-forhandler Eplehusets beslutning om at trække sig ud af det danske marked er blot det seneste eksempel på, at dedikerede Apple-forhandlere har svært ved at få de økonomiske ender i deres forretning til at mødes.

Så hvem er det egentlig, der tjener på at sælge Apple?

"Det gør Apple."

Sådan lyder det lakoniske svar fra en kilde i branchen, som til daglig arbejder med Apple-produkter.

Det er samtidig det nærmeste, man kommer et konkret svar, når man spørger ind til det kildne spørgsmål om indtjeningsmargener hos de forhandlere og distributører, som står for at levere Apples produkter til kunderne.

"Du er inde og pille ved noget, som gør virkelig ondt," lyder det fra kilden, der ligesom alle andre i branchen ikke ønsker at lægge navn til citater om Apples pris- og rabatpolitik.

Når Eplehuset på mandag den 1. september lukker ned i Danmark, skifter kædens syv danske butikker navn og bliver overtaget af konkurrenten Humac. Her satser man på, at de nye butikker vil drive omsætningen så meget i vejret, at man kan komme de røde tal på bundlinien til livs.

"Selv om Humac repræsenterer et af verdens stærkeste brand i form af Apple, skal der yderligere volumen til. Vi skal vækste mere for at sikre en profitabel drift og økonomi til fortsat udbygning af aktiviteterne," lød det således i sidste uge fra Humacs danske landechef, Michael Bech.

Udtalelsen illustrerer den kroniske konflikt, man som Apple-forhandler er fanget i. Og det rejser også det klassiske spørgsmål: Hvem tjener egentlig de store penge på at sælge Apple?

Til illustration fik Humac og Eplehuset i deres seneste regnskaber voldsomme underskud på tilsammen mere end ti millioner kroner, fordelt med syv millioner til Eplehuset og tre millioner til Humac. Og her taler vi om to forhandlere, som har valgt at satse på en status som Apple Premium Resellers - den fineste status i Apple-miljøet.

Kun en løsning: Mere salg

Det forsøger Humac altså nu at rette op på. Og trylleformularen er: Mere salg. Men vejen dertil er lang og trang.

Apples produkter er dyre og voldsomt populære både hos private forbrugere og erhvervskunder. Men vil man have Macbooks, iPads og iPhones på hylderne, stiller Apples voldsomme krav til butiksindretning, uddannelse af butikspersonale og konsulenter, der kan bygge Apple-produkter ind i den eksisterende infrastruktur.

Jo flere af Apples krav, man som forhandler kan indfri, jo større er de rabatter, som Apple tilbyder sine forhandlere. Og jo større er forhandlernes indtjeningsmargen.

Men som eksemplerne med Humac og Eplehuset illustrerer, driver det samtidig omkostningerne i vejret, når der skal investeres i at opfylde Apples krav.

Samtidig er priskonkurrencen mellem forhandlerne hård. Fra butik til butik varierer priserne med få hundrede kroner, og det betyder, at det i praksis er umuligt at skrue priserne i vejret.

Og uden for de lækre butikslokaler hos dedikerede forhandlere som Humac og Eplehuset ligger de store retailkæder som Elgiganten Bilka, Fona, Expert og Computercity på lur - mens Atea frister erhvervskunderne med skarpe tilbud, der rent prismæssigt ligger i den lave ende.

Her er forhandlernes fortjeneste

Hvor meget man tjener på at sælge et Apple-produkt, er som tidligere nævnt ikke noget, man taler højt om i branchen. Og fuld diskretion er en del af de forretningsbetingelser, som Apple sætter op.

En kilde i Apple-miljøet, som Computerworld har talt med, løfter dog lidt af sløret for, hvilke spilleregler man som forhandler er underlagt, hvis man vil sælge Apple.

Kilden, der udtaler sig på betingelse af anonymitet, fortæller, at Premium Resellers som Humac og Eplehuset typisk tjener 13-14 procent på at sælge en Macbook Air eller en Macbook Pro, mens tallet for en iPad er 10-12 procent.

Overfladisk set er det faktisk ganske pæne margener sammenlignet med andre hardwareproducenter, men, men...

"Kravene til butiksindretning gør det svært at holde omkostningerne nede. Der skal mange varer over disken, og det er også det, som Michael Bech (Humacs landechef, red.) er inde på," siger kilden, som samtidig fortæller, at butikkernes personale skal tage en række forskellige online-kurser, før de får lov at ekspedere Apple-kunder. Tid og penge til uddannelsen kommer fra forhandleren.

Humacs landechef Michael Bech vil ikke kommentere oplysningerne.

Vil man sælge Apple til erhvervskunder, får man heller ikke nogen let gang på jorden.

Her ryger indtjeningen for en fuldt certificeret forhandler ifølge kilden ned på 9-10 procent. Det skal betale for op til seks fuldtidsansatte konsulenter. Løn og tidsforbrug betales fuldt ud af forhandleren, og igen skal penge trækkes fra indtjeningsmargenen.

De erhvervsforhandlere, som nøjes med den lavere-rangerende status som "autoriseret forhandler" ryger helt ned på en margen på seks procent for Macs og fire procent for iPads, fortæller kilden.

Retailkæder som Elgiganten og Bilka har derimod bedre indtjening, og det slår hårdt igennem i den virkelige verden.

"Al væksten hos Apple går gennem Elgiganten og Dansk Supermarked. De er de store vindere i markedet, men Premium Resellers som Humac og Eplehuset mister markedsandele i stor stil," siger kilden til Computerworld.

Computerworld har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Apple i Danmark til oplysningerne om, hvor store indtjeningsmargener de danske Apple-forhandlere får.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Jura | København

Compliance Day 2026

Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Hele Danmark øver

Digitalisering skaber både muligheder og sårbarheder. Hele Danmark Øver styrker virksomhedernes beredskab gennem praktiske øvelser, indsigt og samarbejde. Deltag og lær, hvordan din organisation står stærkere, når cyberangrebet rammer.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S