Artikel top billede

Den danske filmindustri holder fast: Derfor skal teleselskaberne betale

Den heftige debat om filmindustriens krav om støtte fra teleindustrien har ikke fået danske film-folk til at ændre mening. Tværtimod.

Debatten om den danske filmindustris krav om støtte fra teleindustrien har skabt heftig debat.

Fredag kulminerede debatten, da en samlet dansk it- og telebranchen valgte at henvende sig direkte til to ministre for at gøre opmærksom på flere problemer ved filmbranchens krav.

Nu har filmbranchen selv gang i et lignende tiltag.

Foreningerne Danske Filminstruktører, Danske Biografer, FAFID (foreningen af filmudlejere i Danmark) og Producentforeningen fremlægger i en pressemeddelelse seks indsatsområder, der kan være med til at sikre en lys fremtid for den danske film-industri.

Det er særligt punkt seks, der er relevant for it- og telebranchen.

Her foreslår de fire organisationer, "at der bliver truffet en principbeslutning om, at teleindustriens bredbåndsoperatører bidrager til finansieringen af en Digital Filmpulje."

Det skriver film-foreningerne:
"Film er et bærende element i digitaliseringen, i og med at film - i modsætning til f.eks. musik - kræver meget stor båndbredde. Når familien sidder i hjemmebiografen, er det således filmen der gør, at man vælger at købe en større, og dyrere båndbredde."

"Teleindustrien bruger altså allerede i dag film som en vare for at tjene penge - og et bidrag fra dem burde ikke i sig selv modsvares af en tidlig udsendelse af filmene på VoD."

"Hertil kommer, at bredbåndsoperatørerne også tjener penge på den massive ulovlige download af film, som der desværre stadig foregår."

"Og med film som bærende element i digitaliseringen - og her er det efter YouSees egne udtalelser ikke mindst danske film, som forbrugerne anvender - så må det være i bredbåndsoperatørernes egen interesse, at der også i fremtiden vil være danske film, der kan trække kunder ind i butikken."

"Filmbranchen har brugt det sidste års tid på at diskutere løsninger, og ovenstående 6 forslag viser, at der er stor enighed om de overordnede linjer. Det er derfor ikke rigtigt, når filmbranchen kritiseres for at sidde med korslagte arme i forventning om, at staten blot kommer med flere penge til det danske filminstitut."

"Omvendt må det dog siges, at det velbegrundede løsningsforslag om, at teleindustrien som i mange andre lande skal bidrage til dansk film, sandsynligvis kræver en politisk medvirken for at blive gennemført."

"Kun herved kan vi opretholde det høje kunstneriske og publikumsmæssige ambitionsniveau for dansk film, som filmbranchen har - og som deles af et bredt flertal i folketinget såvel som af kulturministeren."

Skriver nu også selv til ministrene

Debatten om dansk films fremtid er blusset op, fordi Folketinget om kort tid skal forhandle om rammerne for dansk film i de næste kommende fire år.

Ligesom den danske it- og telebranche har sendt et brev til henholdsvis erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) og kulturminister Marianne Jelved (R), har filmbranchens organisationer nu også gjort det.

Se filmbranchens brev i fuld længde herunder:

Kære Marianne Jelved og Henrik Sass Larsen,

Danmark har et momentum i udlandet, når det gælder film, TV-serier og dokumentar, og det betyder, at mange af de kulturstøttekroner, der gives til brancherne enten på finansloven eller igennem licenskronerne rent faktisk kommer mange gange igen ind i statskassen. En undersøgelse siger 3,25 gange igen.

Derudover er der den indlysende reklamekampagne for Danmark, der gør det lettere for de mere traditionelle erhverv at trække arbejdskraft til "hipster" Danmark og København - et image, som vi - de kreative kræfter i Danmark - har været med til at skabe.

Når den milliard-tunge telebranche m.fl. nu lobbyer, så siger det sig selv, at der nok er en anden vinkel end deres. Derfor vil vi gerne slå nogle ting fast og korrigere deres udsagn.

Filmbranchen beder jer ikke om at pålægge telebranchen en ekstra skat eller afgift.

Vi beder om, at I er opmærksomme på, hvordan telebranchen har misbrugt sin uforholdsmæssig store forhandlingsmuskel og monopolagtige status til at begrænse vores branches muligheder og presset os ud i forretningsmodeller, der er enten gratis eller minimalt indtjenende for os, men som gør, at forbrugerne streamer og forbruger mere data.

Dette gør, at telebranchen tjener penge på datatransport uden at afregne til de kreative.

Når telebranchen hævder, at de har løst problemerne for musikbranchen med gratis eller billige streamingtjenester, så spørg lige de lokale kunstnere i Danmark, om de er enige og tjener bare halvt så meget, som da det fysiske marked bestod - det gør de ikke!

Vi beder også om, at I er opmærksomme på, at det ikke er korrekt, når telebranchen skriver, at de ikke tjener flere penge på, at folk ser flere film, lytter til mere musik og forbruger mere data. For som vi er sikre på, at I selv kan nikke til, så gider ingen se film, hvis de hakker, og med nutidens krav til høj billedkvalitet behøver alle en hurtig internetforbindelse.

Telebranchen tjener penge på, at folk ser film - uanset om det er lovligt eller ulovligt.

Derudover er det en vigtig "detalje", at branchen ikke har siddet med armene over kors, som vi bliver beskyldt for. Vi har i årevis efterspurgt de nye løsninger, der gør, at vi kan sælge vores film på nettet og at prisen for et premiere-produkt bliver højere.

Dette er blevet afvist, og det er endnu ikke lykkedes en eneste af teleoperatørerne at lave en EST løsning. Til gengæld har flere udviklet billige abonnementsløsninger med fri streaming af film.

Sluttelig har telebranchen, uanset at de forholdsvis nemt kan lukke for de mest populære ulovlige internetsider med ulovlig filmstreaming eller download, aldrig gjort noget, medmindre de er blevet pålagt det af en domstol.

Vi håber, at I kan se det billede, som vi ser, og som flere andre EU lande og Canada ser.

En milliardbranche, der ikke er med til at tage økonomisk ansvar, men til gengæld skummer fløden. Et ansvar, som i øvrigt set i forhold til branchens størrelse kun ville udgøre en brøkdel af deres indtjening.

Vi beder på ingen måde om, at I indfører en skat eller afgift. Vi beder om, at telebranchen også betaler for det, de allerede får.

Med venlig hilsen

Producentforeningen, direktør Klaus Hansen
Danske Biografer, formand Kim Pedersen
FAFID, formand Mads Nedergaard
Instruktørsammenslutningen, formand Christina Rosendahl
Danske Dramatikere, næstformand Nikolaj Scherfig
Dansk Skuespillerforbund, formand Katja Holm
Film- og tv-arbejderforeningen, formand Karen Baumbach

Læs alle Computerworlds artikler om sagen:

Hele it-og telebranchen i oprør: Går direkte til to ministre

Filmbranchen om danske teleselskaber: De er free riders og skal betale

Computerworld mener: Film-afgift på internet er som en elendig b-film

Nye krav om film-afgift på internet: Det skal det koste

Dansk telebranche: Film-afgift på internet vil være helt urimelig

Telefirmaer afviser film-afgift: Det er det rene vanvid

Efter hylen og skrigen i årevis: Nu elsker musikbranchen digitalisering




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere