Tjen penge på at finde sikkerhedshuller i Office 365

Microsoft udlover dusør til folk, der kan finde sikkerhedshuller i selskabets cloudbaserede Office-pakke. Sikkerhedsekspert fortæller, at den slags dusørprogrammer har tre overordnede målgrupper.

Artikel top billede

It-selskabet Microsoft har udvidet sit dusørprogram til opdagelse af sikkerhedshuller til nu også at omfatte selskabets Office 365-suite.

Sidste sommer udlovede selskabet for første dusører til de it-folk, der kunne finde huller i Microsofts licenserede software, hvilket betød udbetaling af 154.000 kroner til dusørjægere sidste efterår.

I skyen lover Microsoft en minimumdusør på 500 dollar (2.900 kroner) for hvert hul, der bliver opdaget, men beløbet kan stige, hvis Microsoft vurderer sårbarheden som kritisk.

Det skriver selskabet i et indlæg på sin Office-blog.

Sikkerhed er en rejse

Selvom Microsoft har en hel hær af software-udviklere og sikkerhedsfolk, kan det åbenbart ikke skade at have fremmede øjne på sikkerheden i skyen.

"Vi arbejder hårdt på udvikle sikker software og forsvare vores services mod sikkerhedshuller, men vi erkender også, at sikkerhed er en rejse og ikke en destination, så vi ser altid frem til muligheder for at lukke huller hurtigere," skriver selskabet i sit blogindlæg.

Microsoft er blandt andet interesseret i at få oplysninger om sikkerhedsbrister vedrørende eksempelvis cross site scripting og autentificeringssårbarheder, fremgår det af selskabets betingelser for dusørjagten.

Udover Microsoft har andre softwareselskaber som blandt andre Paypal og Google lignende dusørprogrammer. Således har Google-dusørjægere tidligere fundet et massivt antal fejl i selskabets Chrome-browser.

Tre målgrupper

Sikkerhedsekspert Jens Christian Høy Monrad fra sikkerhedsselskabet FireEye fortæller til Computerworld, at den slags dusørprogrammer overordnet har tre målgruppe - de nysgerrige, de professionelle og mellemmændene.

"Hvis man er nysgerrig og har de tekniske kompetencer og interessen, så er det vel en fin betaling, selvom det kan være svært at vurdere, hvor lang tid det tager at finde konkrete sikkerhedshuller," siger han.

Den anden gruppe er sikkerhedsselskaber, der ifølge Jens Christian Høy Monrad ser stort på dusøren, men bruger fejlfindingsarbejdet som et salgsparameter. Her er hvert fundet sikkerhedshul et trofæ, som kan fremvises til eksisterende og potentielle kunder.

"Slutteligt er der folk, der er totalt uinteresserede i pengene og at melde om sikkerhedshullerne til Microsoft. De finder sikkerhedshuller med henblik på at sælge dem videre til angribere og andre, der ønsker at spionere, overvåge eller stjæle informationer i folks mails," fortæller Jens Christian Høy Monrad. 

Han forklarer, at den sidste gruppe tjener langt flere penge ved at sælge viden om sikkerhedshuller videre, end det ville gøre, hvis de gik efter dusøren. 

It-gigant vil betale dig for at finde sikkerhedshuller


Dusør: Knæk dette netværk og tjen 600.000 kroner

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Cognizant

    Agentic AI kræver mere end teknologi

    De fleste virksomheder har efterhånden bevist, at AI virker. Pilotprojekter leverer resultater. Medarbejdere bruger generative AI-værktøjer. Nye use cases dukker op på tværs af organisationen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

    Henrik Fugmann

    T-Systems

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec