Artikel top billede

Larry Ellisons store mål: Skal banke alt og alle på cloud-markedet

Målet er klart for Larry Ellison: Oracle skal være verdens største cloud-spiller, lød hans budskab til de op mod 60.000 deltagere på den gigantiske OpenWorld-konference i weekenden. Se her, hvad der er i gære.

Oracle har blæst den store OpenWorld-konference i gang i San Fransisco, og der er tale om en enorm konference med op mod 60.000 deltagere, og i alt syv millioner personer ventes at følge med på online-streamingen af keynotes og lignende.

De tæller ikke mindst mange fra de virksomheder, som opkøbsivrige Oracle har købt i de senere år.

Hertil kommer, at Oracle er på vej i fuld fart mod nye områder, ligesom selskabets mangeårige og berømte topchef, Larry Ellison, fornylig bebudede sin afgang som daglig leder af selskabet.

Det kan du læse mere om her: Larry Ellison trækker sig som administrerende direktør i Oracle

Fremover vil Larry Ellison være bestyrelsesformand og CTO i selskabet, mens Mark Hurd og Safra Catz vil dele posten som administrerende direktør mellem sig.

Cloud er vejen frem

Larry Ellison er imidlertid stadig manden, som folk lytter på i Oracle-sammenhænge, og derfor var han keynote søndag ventet.

Her lagde han vægt på Oracles cloud-strategi, som da også er konferencens hovedtema.

Således hedder topchef Mark Hurds keynote mandag  eksempelvis "The business value of the cloud."

Oracle har i et stykke tid været klar med en cloudbaseret database, DbaaS, der blandt andet skal gøre det muligt for virksomheder meget hurtigt at 'connecte' til eksterne datakilder og streame data herfra.

Også selskabets to produktudviklings-topchefer, Edward Screven og Thomas Kurian, skal tale om cloud i deres keynote ("Cloud services for the modern enterprise").

"De bruger da vores software"

I sin keynote søndag gik Larry Ellison som ventet til vaflerne, når det handlede om Oracles store cloud-fremtid.

Han fortalte tidligere på året, at Oracle ikke længere betragter de gamle ærkerivaler SAP og IBM som sine hovedfjender.

Det kan du læse mere om her: Larry Ellison: Her er Oracles nye hovedfjender.

Han pegede blandt andet på, at rigtigt mange af de fremtrædende cloud-leverandører - eller SaaS-leverandører, som Oracle kalder dem - kører med Oracle -software i en eller anden udstrækning under motorhjelmen, selv om de formelt er Oracles konkurrenter.

Og cloud - eller SaaS - er under voldsom udbygning i Oracle, sagde han, for Oracle skal have noget på hylderne til alt og alle.

"Vi har uden sammenligning den største portefølje af cloud-applikationer i verden. Vi har både udviklet og købt en masse i 2014," lød det fra ham, mens han flippede igennem den ene slide efter den anden med lister over de hundredevis af SaaS-applikationer, som Oracle har i sin portefølje.

Ifølge Ellison har Oracle fået 2.181 nye SaaS-kunder i løbet af de seneste 12 måneder, hvor af 959 har investeret i HCM (human capital management), mens et par hundrede har købt ERP-løsninger.

Larry Ellison bedyrede samtidig, at Oracle fremover vil lægge sig på samme prisniveau som rivalen Amazon, når det gælder Infrastructure as a Service.

Skal være verdens største

Larry Ellison var engang noget skeptisk over for cloud-teknologierne, hvilket du kan læse mere om her: Kritik: Oracle flakker og vakler når det gælder cloud.

Men i de senere år har piben i den grad fået en anden lyd: Oracle skal være verdens største cloud-spiller med noget på hylderne til alle kunder uanset hvor store de er.

Oracle har gennem de senere år været i gang med at opbygge porteføljen, og nu er den ved at være der, mener Larry Ellison.

Det skyldes ikke mindst, at Oracle er buldret ind på markedet for PaaS (Platform as a Service). Det betyder blandt andet, at man kan køre sine on-premise Java-applikationer i Oracles cloud-database og WebLogic server-cloud "med tryk på en knap," som Ellison sagde.

Applikationer, der ikke er baseret på Java, kan køre i Oracle IaaS-løsning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere