Filmbranchen har ikke en sag i forhold til at opkræve penge fra teleindustrien.
Så tydelig er meldingen fra den afgående EU-kommissær Neelie Kroos' talsmand Ryan Heath, som Computerworld har talt med om den igangværende boksekamp mellem den danske telebranche og filmbranche.
Skåret helt ind til benet handler boksekampen om, hvorvidt teleindustrien skal hjælpe filmbranchen med at lukke et indtægts-hul på 80 millioner kroner i form af manglende indtægter hos filmfolkene.
EU-budskabet bliver - knap så overraskende - modtaget med store smil i teleselskabernes brancheforening Teleindustrien.
"Vi tager imod den slags klare udmeldinger med kyshånd. For man skal holde sig fra at beskatte internettet, der jo er fremtidens vækstmotor," siger Teleindustriens direktør, Jakob Willer, til Computerworld.
I filmindustrien er modtagelsen af EU-talsmandens udsagn straks mere lunken. Direktør i Producentforeningen, Klaus Hansen, udtaler følgende til Computerworld:
"Vi taler ikke om, at vi har en jurdisk sag eller ej. Vi påpeger bare, at der en udfordring, som vi ønsker at løse ved at skabe en debat. I den henseende er vi tilhængere af enhver positiv udvikling, der fører i den rigtige retning. Her er hjælpen fra teleindustrien bare én af flere muligheder."
Hjælp på flere fronter
At den danske teleindustri er udset som en medhjælper til filmbranchen, skyldes ifølge Klaus Hansen, at teleselskaberne bruger film som lokkemiddel, når folk bestiller bredbåndsforbindelser.
Disse film bliver streamet eller downloadet både lovligt og ulovligt ifølge Producentforeningen.
"Digitaliseringen og globaliseringen giver fantastiske muligheder for distribution til hele verden, men det giver også et tab, kan vi konstatere. Hvis vi har et forbruger- og et politisk ønske om at producere danske dramaer og spillefilm, så bliver vi nødt til at finde løsninger," siger Klaus Hansen.
"Med 'vi' mener jeg alle branchens aktører - og teleindustrien," tilføjer Klaus Hansen.
Er I ikke bare dårlige tabere, der har mistet indtægter, fordi folk ikke ønsker at betale de samme beløb som tidligere for at se jeres film?
"Når et sted mellem 3,5 millioner og 4,5 millioner danskere hvert år går i biografen og ser danske film, så mener vi, at vi, at vi gør noget rigtigt og har et efterspurgt produkt. I sidste ende er det en politisk debat om, hvorvidt man ønsker, at der skal være et dansk filmtilbud til forbrugerne."
Hvad kunne teleindustrien så konkret gøre for at lukke det påståede hul på 80 millioner kroner?
"Enten kunne teleselskaberne, som vi har foreslået, betale up front, eller også kunne telebranchen mere aktivt være med til at mindske branchens tab ved ulovlige downloads ved for eksempel at blokere for ulovlige tjenester. Men det er bare to blandt flere forslag," siger Klaus Hansen.
Et ekko af musikindustrien?
At teleselskaberne skal agere politibetjente på nettet og lukke for forbindelser, er vel også i høj grad et politisk spørgsmål?
"Det, jeg beder om, er, at teleselskaberne tager et medansvar for den vækst i ulovlige downloads, som vi er vidner til."
Her fremhæver Klaus Hansen også ønsket om et styrket samarbejde for at finde og dæmme op for piraternes hærgen i filmrullerne.
"Mulighederne for at efterforske og retsforfølge skal styrkes, der kunne ske ved at oprette en ny efterforskningsenhed under Rigspolitiet. Initiativer som 'Share with care' har ikke hjulpet, og derfor kunne Teleindustrien godt være med til at tage ja-hatten på."
At efterforske og retsforfølge lyder som et ekko af musikindustrien omkring årtusindeskiftet. I mange år ønskede de at 'sagsøge folk ind i helvede'. I de senere år har de fundet forretningsmodeller via salg af bundlede løsninger som eksempelvis Spotify. Kunne det ikke også være en mulighed for filmbranchen?
"Forskellen på omkostningerne til at producere musik og film er meget forskellige, så bundlede løsninger er ikke vejen frem for filmbranchen. Og når du kigger på musikindustriens indtjeninger, så ligger de langt fra tidligere tiders omsætning."
"Vi er meget digitalt indstillede"
Ja, men det er vel bare et spørgsmål om, hvad forbrugerne ønsker at betale for. Ønsker I jer i virkeligheden tilbage til de gode, gamle analoge dage, hvor I tjente godt på film?
"Nej, naturligvis ikke, vi er meget digitalt indstillede. Vi ønsker bare at rejse en politisk debat om, hvordan danskerne kan få flere danske film i en tid, hvor der blandt bliver hentet mange film ulovligt, og hvor film bliver brugt som salgsmateriale for teleselskaberne."
Her til sidste - hvordan har I egentlig udregnet det tab på 80 millioner kroner, som I fremturer med i debatten?
"Filminstituttet og Producentforeningen hyrede sidste år revisionsfirmaet Deloitte til at undersøge økonomien i dansk film, så vi kunne gå ind i forhandlinger med fakta i orden," forklarer Klaus Hansen og fortsætter:
"Deloitte kom frem til, at der med det nuværende produktionsvolume på 20 film om året er et årligt tab på 60 millioner kroner. Da vi helst skal op og producere minimum 25 film om året, så mangler der yderligere 20 millioner på den front."
Læs også:
Nu begynder forhandlingerne om filmafgifter på internet: Alt er i spil
Dansk telebranche: Film-afgift på internet vil være helt urimelig
