Knald eller fald: Danmark står over for digitalt dødstød i 2020

De næste fem års tid vil afgøre, om Danmark kommer med i den digitale superliga eller ej. Så dramatisk vurderer nyudnævnt datacenter-direktør vort lands muligheder og trusler i den globale cloud-kamp.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Enten tiltrækker Danmark de store datacentre- og cloududbydere inden for en kort årrække, ellers er løbet kørt for vort land som digital supermagt i 2020.

Så firkantet opstiller datacenter-virksomheden GlobalConnects nyudnævnte direktør Christian Holm Christensen situationen omkring Danmarks (manglende) evne til at charmere it-giganterne.

For der er mange i it-industrien, som gerne ser, at selskaber som Google, Facebook og Microsoft placerer deres cloudcentre i Dannevang.

"Kan vi tiltrække bare én gigant, så vil det udover anlægsarbejde og nye arbejdspladser sandsynligvis også tiltrække et væld af iværksættervirksomheder, som vil lukrere på it-gigantens udbygning af Danmarks digitale infrastruktur," siger Christian Holm Christensen til Computerworld.

Han eksemplificerer vækstmulighederne med det danske vindmølleeventyr anført af Vestas, der har betydet et væld af underleverandører som smede og ingeniørvirksomheder.

Hvis det derimod ikke lykkes inden for en overskuelig fremtid, så finder cloud-giganterne andre græsgange. Og bliver dér, hvor græsset er grønnest.

"I 2020 er løbet kørt, fordi så har folk investeret i den nødvendige infrastruktur. Derefter er kunderne meget lidt villige til at flytte igen, for det er jo forretningskritisk hele tiden at have adgang til sine data. Og dem flytter man ikke bare lige," vurderer Christian Holm Christensen.

Kigger mod andre lande

Som direktør i GlobalConnect kan han prale af, at virksomheden udbygger sit datacenter-anlæg fra 10.000 kvadratmeter med yderligere 3.000 kvadratmetre.

Han vil dog ikke love, at den danske datacenter-virksomhed forbliver på dansk jord, hvis rammer som lavere el-afgifter og udbygningen af den digitale infrastruktur ikke kan følge med nabolandenes ditto.

"Vi har allerede flyttet det meste af vores industri ud af landet, nu risikerer vi også at miste data-markedet," siger Christian Holm Christensen.

"Vi ser selvfølgelig helst, at det bliver Danmark, der trækker det længste strå om at blive et vækstområde. Sker det ikke, så kigger vi længere ned i Europa mod eksempelvis Tyskland, hvor der sker mange spændende ting for tiden," fortsætter han.

Her peger GobalConnect-direktøren på, at når et område først er i vækst, så har det en selvforstærkende virkning. Eksempelvis er Stockholm et af Europas største internet-exchanges, hvor datatrafikken mellem udbyderne bliver udvekslet.

At en virksomhed som Facebook for få år siden vælger Nordsverige som sit hjemsted for et gigantisk cloudcenter, giver bare Stockholms infrastruktur et yderligere boost - og øger afstanden mellem Sverige og Danmark som et yndet sted at placere sit datacenter eller web-selskab.

"Det er lidt som hønen og ægget, og skal vi så bare rulle om på ryggen og dø? Nej, selvfølgelig ikke. Men vi bliver nødt til at få styr på strømregningen, infrastrukturen og mulighederne for dataudveksling," opsummerer han.

IDC: Usandsynligt med cloud-giganter
Hos it-talknuserne hos IDC lyder analysen, at Danmark er og forbliver et land uden mulighed for at tiltrækning af de helt store datacentre.

"I Danmark er der et højt lønniveau, strøm er dyrt, dyrere end i eksempelvis Island. Så når datacentrene kommer tilSkandinavien, sker det meget længere mod nord. Danmark har ingen klima-fordele, ingen naturlig køling, mens andre har flere resourcer i form af eksempelvis energi/køling fra vandstrøm."

Sådan vurderer chef for IDC's software- og infrastrukturhold, Carla Arend, Danmarks chancer.

Hun peger på, at internet-exchanges til trafikudveksling steder som Stockholm, Frankfurt og Amsterdam er digital infrastruktur, der virker som magnet på it-giganternes lyst til at investere milliarder af kroner i cloud-centre.

Mindre kan også gøre det, da it-giganterne udover få store, gigantiske datacentre også har brug for et væld af distributionsnoder, som eksempelvis datacenter-virksomheder som Interxion og GlobalConnect udbyder.

"Danmark kunne jo udvikle nogle store branchespecifikke HPC-datacentre, som dækker indlandsefterspørgslen, men det er usandsynligt, at en stor hyperscale provider kommer til landet," lyder vurderingen fra IDC.

Giv din mening til kende: Hvordan mener du, at Danmark kan tiltrække store it-virksomheder? 

Læs også:
Derfor mister Danmark kæmpe-mulighed for datacenter-eventyr

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra SoftwareOne

    Glem hypen: Her er tre steder hvor AI allerede leverer

    Ifølge SoftwareOne ligger de reelle AI-gevinster gemt i områder af central betydning for forretningen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Idura har pr. 5. januar 2026 ansat Arjuna Enait, 34 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med videreudvikling af Verify-systemet samt arbejde på implementeringen af CIBA i Norsk BankID. Han kommer fra en stilling som software engineer hos Lasso X. Han er uddannet civilingeniør med speciale i geoteknik. Han har tidligere beskæftiget sig med at bygge microservices til dataindsamling og -processering, samt opdatere legacy-systemer. Nyt job

    Arjuna Enait

    Idura

    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Kirsten Skriver som Warehouse Team Lead. Hun skal især beskæftige sig med udviklingen af det globale lagersetup hos Renewtech. Hun kommer fra en stilling som Lagerchef hos BORG Automotive Reman A/S. Nyt job

    Kirsten Skriver

    Renewtech ApS

    Lars Jul Jakobsen, chefkonsulent hos Region Nordjylland, har pr. 28. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Jul Jakobsen

    Region Nordjylland

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job