Hvis du læser denne anmeldelse, arbejder du sikkert med "noget inden for it" og bruger med stor sandsynlighed det meste af dagen på 1) at sidde foran skærmen og 2) gå til møder.
Tiden foran skærmen er højst sandsynligt der, hvor du er mest effektiv, og der du trives bedst. Om skærmen så er placeret på kontoret, derhjemme eller et helt andet sted og hvornår den er tændt, er irrelevant.
Det handler om at finde ud af, hvordan, hvornår og hvor vi arbejder bedst. I hvert fald ifølge forfatterne til bogen "Smart Working" fra 2014.
Smart working skal give værdi til forretningen
De to forfatterne er ivrige fortalere for at give den enkelte medarbejder større mulighed for at bestemme over arbejdsdagen, end det er tilfældet i dag i de fleste europæiske lande.
Med over 40 procent af den danske arbejdsstyrke, der arbejder hjemmefra mindst én gang om måneden, er vi med et godt stykke ad vejen.
Men den engelske tech-journalist på The Guardian, Guy Clapperton, og Plantronics' CEO Philip Vanhoutte vil mere.
For dem drejer det sig ikke om at arbejde hjemmefra en gang om måneden, fordi man kan.
Det handler heller ikke om at sende et par hurtige mails på farten, fordi teknologien er til det.
Det har at gøre med noget langt større.
Enhver virksomhed bør følge med tiden og etablere "smarter working" som begreb og implementere det på behørig vis med topledelsesfokus og stram styring.
De gamle processer skal ud og erstattes af mere tidssvarende løsninger, hvor virksomhederne og medarbejderne kan få det maksimale ud af det arbejde, der udføres.
Hvor, hvordan og hvornår arbejdet udføres er som sagt irrelevant - så længe det skaber værdi til virksomheden og gør medarbejderne glad for sit arbejde.
Spændende diskussioner, men langt mellem snapsene
Så der lægges dermed op til en række spændende diskussioner, blandt andet om dem, der ikke kan arbejde andre steder end fra kontoret.
Om hvordan det sikres, at dem, der arbejder hjemmefra, leverer værdi og ikke kun sidder i sofaen/cafestolen eller lufter hund.
Om hvordan medarbejdere og ledere skal gebærde sig.
Om den daglige kommunikation. Og om hvordan en virksomhed går i gang med denne store forandring.
Disse og en langt række andre emner bliver behandlet i bogen - og det gøres godt. Hvad enten du er leder eller medarbejder er der efter hvert kapital en håndfuld håndgribelige actions, som du kan tage med dig.
Men der er lidt langt mellem snapsene. De første små 100 sider bliver brugt på at snakke om akustik, kontorindretning og brugen af mobile enheder. Det bliver hurtigt kedeligt og lugter af slet skjult reklame for Plantronics, der gør sig i lyd og specifikt kommunikation mellem mobile enheder på arbejdspladser og hjemmearbejdspladser.
Siderne er mest relevante for facility managers og andre med interesse for kontorarbejdspladsopbygning, men ikke mange andre.
Slut med bordfodbold?
De sidste 150 sider er dog anderledes, og man fornemmer, at Guardian-journalisten kommer mere ind i billedet. Det bliver mere nærværende, sjovere og pludselig en ganske god bog med relevante eksempler, glimrende anekdoter og gode råd.
Jeg tager for eksempel på kontoret hver dag for at få min daglige portion inspiration, frokost og bordfodbold. Jeg kan ikke undvære kontoret, men efter at have læst denne bog kan jeg godt se, at det nogle gange vil være mere effektivt at arbejde andre steder end kontoret.
Og da jeg diskuterede denne bog med min engelske kollega Glen Ramsey, der har arbejdet fra sit hjem i Manchester de sidste to år, gav han mig dette citat, som opsummerer bogens budskab ganske fint.
"Happiness is subjective. 'Happy in your work' is a phrase often used in the UK to describe someone happy doing their job. Where they do it has something to do with that. Take for example a recent trip to Sweden. I couldn't say I was happy sat in a hotel lobby hundreds of miles from my wife and kids - although some days there is an argument for not being with them! But happy in my work, I was. I found happiness in my work, not in the location - it was a welcome distraction from the fact I was not at home."
Og det er der nok mange af os, der nikker genkendende til.
