Stort botnet (måske) skudt i sænk: Derfor er Beebone-botnettet en udspekuleret sag

En stor international aktion med både USA og Europa har resulteret i, at et større botnet er sendt til tælling.

Artikel top billede

Endnu et botnet ser nu ud til heldigvis at være sendt til tælling.

Det er sket efter en fælles, international aktion af amerikanernes FBI og Homeland Security, europæernes Europol og hollandske myndigheder samt sikkerhedsfirmaet Kaspersky.

Malwaren bag botnettet Beebone, også kendt som AAEH, var blevet installeret på 12.000 computere rundt omkring i verden.

Det er relativt få maskiner i botnet-sammenhæng, men Beebone er blevet brugt til ganske alvorlige formål.

Blandt andet er det benyttet til at distribuere malware rettet mod bankerne, ransomware og spyware - heriblandt finder man Zeus, ZeroAccess, Cutwail og CryptoLocker-malware, der også har ramt Danmark på det seneste.

Det skriver sikkerhedssitet Threatpost, som Kaspersky står bag.

DK CERT nævner også storaktionen og skriver, at Beebone-botnettet "anvender et skadeligt program, der ændrer form hver gang, det inficerer en pc" - og det er måske i virkeligheden det, der er det mest skræmmende ved Beebone.

"Det primære formål med Beebone-programmet, der også er kendt som AAEH, VObfus eller Changeup, er at installere andre skadelige programmer. Det betegnes som en polymorf downloader, fordi det løbende skifter udseende - der er registreret over fem millioner unikke varianter," lyder det fra DK Cert. 

På Threatpost kan man videre læse, at Beebone har været dygtig til at undvige både antivirus-programmerne og internetselskabernes sikkerhed, netop fordi det hele tiden ændrer karakter.

Med den gennemførte aktion har man fået registreret og beslaglagt de domænenavne, der er anvendt af botnettet til kommunikation, og dermed er Beebone - i hvert fald lige nu - skudt i sænk. 

"Alle domænerne, der blev brugt til kommunikation af botnettet, blev beslaglagt, og trafikken fra ofrene til ‘command and control-servere' blev omdirigeret," lyder det på Threatpost.

Læs også:

Så er den gal igen: Ny ransomware på spil i Danmark

Er du med i et botnet? Gå på zombiejagt på din pc

Stor-aktion hamrer tyk pæl i hjertet på frygtet botnet

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Computerworld

    AI udvikler sig hurtigere, end vi kan nå at forstå den

    Det kan være svært at få armene ned i begejstringen over AI’s kompetencer. Men vi ved stadig overraskende lidt om, hvorfor modellerne gør, som de gør.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network