Presset og desperat: Derfor er Expert tvunget til at åbne masser af nye butikker

Computerviews: Experts planer om at åbne en ny front i krigen om markedet for forbrugerelektronik er kun en lille del af et stort slagsmål om it-forbrugerne gunst. Den egentlige trussel findes et andet sted.

Artikel top billede

ComputerViews: It-forbrugerne kan godt begynde at glæde sig.

De næste tre-fire år tegner til at blive en fest, hvor nogle af detailhandelens helt store spillere vil skærpe konkurrencen på forbrugerelektronik til det ekstreme og presse udsalgspriserne endnu et nøk nedad.

Det helt store spørgsmål er, om det er en krig, der kan vindes, uden at det samtidig kræver blodige ofre i form af butikslukninger og massive underskud hos de kæder, som ikke formår at følge med i priskonkurrencen.

Det mest synlige eksempel på en it-forhandler, der har meldt sig klar til kamp, er Expert, som i efterhånden et par år har varmet op til at lancere en helt ny butikskæde på mere end 25 megavarehuse.

Som Computerworld kunne fortælle tidligere i denne uge, kommer den nye kæde til at hedde "Power".

Alene i år åbner fem nye varehuse med placeringer i Glostrup, et nybygget indkøbscenter i Herlev og i Rosengårdscenteret i Odense.

De sidste to butikker skal ifølge Expert-direktør Jesper Boysen placeres i København og på Frederiksberg.

Med Power-kæden lægger Expert op til direkte konkurrence med Elgiganten, der de seneste 10 år har været det suverænt mest succesfulde butikskoncept inden for forbrugerelektronik.

Behøver vi at nævne, at alle de nye Expert/Power-butikker bevidst placeres tæt op af Elgigantens eksisterende butikker.

Så er scenen ligesom sat.

Sidste udkald for Expert

Det er så formentlig også sidste udkald for Expert, som i sit endnu ikke offentliggjorte regnskab for 2014 afleverer et underskud på intet mindre end 150 millioner kroner.

Det bringer de samlede tab over de seneste fem år op i nærheden af 300 millioner kroner.

Det seneste tab skyldes afvikling af en række af Experts traditionelle strøgbutikker, men de store tal illustrerer også, hvor store investeringer, det kræver, at skabe og ikke mindst vedligeholde et brand.

Samtidig er der ved at være en voldsom trængsel og alarm på markedet for forbruger-it.

Det kommende opgør mellem Elgiganten og Expert/Power rejser i sig selv spørgsmålet om der overhovedet er er plads til endnu en stor spiller ved siden af Elgiganten.

Men udover Elgiganten er Expert også oppe mod nogle af de helt store sværvægtere inden for både detailhandel og forbrugerelektronik.

Så sent som onsdag i denne uge annoncerede Dansk Supermarked for eksempel, at man overtager onlinebutikken Wupti.

Det køb er endnu et tegn på, at konkurrencen indenfor både forbrugerelektronik og dagligvarehandel skærpes - både når det gælder priser, men også med hensyn til et bredt varesortiment og "butikskoncepter", som i denne forbindelse handler om at få indkøb på nettet til at spille sammen med fysiske butikker og varehuse.

De dybeste lommer vinder

En anden stor spiller på forbrugerelektronik er svenskejede Dustin, som også står på spring til at gentage sin succes fra erhvervsmarkedet med onlinehandel og hurtig levering af til slutkunderne og booste sit salg til privatkunder.

Derfor bliver den kommende krig om it-kunderne i høj grad et spørgsmål om, hvem der har de dybeste lommer. Her er Expert godt kørende med sine rige norske ejere.

Internt i Expert arbejdes der på højtryk med at få leverandører, logistik og levering af varer til at spille effektivt sammen med en lækkert designet web-butik.

Et eksempel er den Expert-ejede online-butik Proshop, som tidligere i år åbnede et pick-up-point i Københavns Sydhavn, hvor onlinekunderne lynhurtigt kan hente deres varer.

De eneste sikre vindere i spillet ser lige nu ud til at være forbrugerne, som kan forvente at få endnu flere farvestrålende tilbudsaviser i deres postkasser med slagtilbud på computere, telefoner, tablets og alt det andet it-isenkram.

Læs også:

Dustin runder en milliard i omsætning: Her er hemmeligheden

Danske Wupti.com solgt: Rigmand Niels Thorborg sælger hele butikken

Jobannoncer afslører Experts nye butikssatsning

Annonce

Styrelsen For It og Læring

Forretningsanalytikere til tilskuds- og uddannelsesadministration

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Client Partner

Midtjylland

BEC Financial Technologies

Business Continuity Manager - Business Impact & Criticality

Region Sjælland

Navnenyt fra it-Danmark

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,