Der er tre (og kun tre) måder, det næste store sociale medie kan opstå på

Klumme: Hvor længe holder Facebook sig på toppen? Hvad er det næste Snapchat? Her er ekspertens kvalificerede bud afgivet under tvang og med spadegardering.

"Det aner jeg ikke!", er altid min første indskydelse.

Alligevel skal jeg svare, for jeg har arbejdet med sociale medier i årevis, og jeg bliver derfor tit bedt om at spå offentligt om Facebooks fremtid.

Så har jeg så også det heldige lod at ligne en kæmpe spade, når jeg gætter forkert.

Men det har gjort mig trænet i to discipliner indenfor kunsten at være ekspertkilde for en journalist.

Den første kunst er det kvalificerede gæt - den anden kunst er garderingen mod at ligne en spade.

Nu spade-garderer jeg mig først ved at svare uden at blive konkret. Dernæst får du et kvalificeret gæt på, hvad der bliver det næste store sociale medie.

Kunsten at svare uden at blive konkret
Det næste store sociale medier vil - ligesom alle de andre store mastodonter - opfylde brugerens behov for at kommunikere. Det er 100 procent sikkert.

Samtlige af de største sociale medier opfylder et behov for at kommunikere.

Hvis jeg vidste præcist hvilket budskab, og jeg kunne forudsige det rette miks af tekst, billede, lyd eller video - ja, så ville jeg lave et socialt medie selv.

Det kvalificerede gæt
Enten kommer det næste store sociale medie nedefra rent aldersmæssigt.

Det bliver tech-nørderne, der viser det til alle andre, som så vælger at gå med. Eller også udspringer det af en app-service. Med service mener jeg et værktøj.

En af den slags apps på telefonen, man bruger, fordi den er brugbar til noget konkret.

Forklaring er dækket senere, når vi taler om Instagram.

Lad os nu bladre i historiebøgerne. Vi har Facebook og LinkedIn, og sammen med Twitter danner deres historie pudsekluden til den uklare krystalkugle, der rummer et kig ind i fremtiden.

Lad mig minde dig om mediernes ankomst.

Facebook kom nedefra.

De unge begyndte at kommunikere via det facebookblå univers, og lod resten af verdens aldersgrupper følge efter.

LinkedIn var en cv-database. Udover at hoste dit cv kunne LinkedIn fra start også kortlægge dit (og samtidig andres) netværksdiagram. Det kan med rette betegnes som en service.

Ovenpå lagde LinkedIn så det med at kunne kommunikere. Fra start en beskedservice - senere et feed som kendt fra Facebook.

Twitter var fortrinsvis båret af nørderne, som havde (og stadig har) brug for en mere agil form at kommunikere på, end det Facebook tilbyder.

Uafhængigt af alder er det tech-nørder, der i deres rolle som first-movers har givet os Twitter.

De tre ruter er således:
1. Nede fra de unge.

2. Oven på en service.

3. Rakt til os af tech-nørderne.

Et medie kan efter dette princip godt dukke frem fra flere end én af ruterne, men der vil være en primær, som så bliver løftet, når de to andre skubber på.

Nede fra de unge
Facebook. Opnåede kritisk masse på universiteterne, videre til colleges og ud til global udrulning. Undervejs tilføjet en masse nyttige services såsom chat, grupper og begivenheder.

Snapchat. Opnåede bred penetration i high school-miljø, med sin slettefeature som interessant modpol og udstrakt midterfinger mod storebroderen Facebook. Til dels også en service - navnlig en beskedservice, der har overtaget meget af sms'ens rolle blandt de unge.

Flere eksempler:
  • Ask.fm. Præmissen er simpel. Stil et spørgsmål, og modtag anonyme svar fra følgere og fremmede. De voksne forstår det ikke. De unge tester (og udvikler) deres identitet.
  • Tumblr. Her gik blogging hen og blev brugervenligt. De yngste kan ikke oprette en wordpress-blog på eget domæne. Og hvorfor skulle de, når de kan have en Tumblr?
  • Vine. Video i 6-sekundersformat. De voksne tænker "hvorfor ikke bare bruge de velkendte steder?". De unge har rykket festen, for at slippe for de voksne.

Oven på en service
Instagram. App'en der gav alle mulighed for at kunne tage hipstersmarte fotos. Instagram var en foto-app til at starte med og var befolket med brugere, der forbandt sig med hinanden på baggrund af interessen i foto. Først efter Facebooks opkøb blev det rigtigt socialt medie-ficeret.

Youtube. Der er konstant nogen i markedet, der leverer rapporter om, at den sociale side af Youtube er ikke-eksisterende. Meget lidt aktivitet i kommentarfelterne vidner om videodelingstjenesten sande natur. Det er mest en service - sekundært er det et socialt medie.

Flere eksempler:
  • LinkedIn. Det efterhånden velkendte virtuelle cv, der har sin helt egen funktion. Man får en digital identitet - rent fagligt. Med årene er det blevet socialt.
  • Pinterest. Her er en virtuel opslagstavle. For at få indhold til sine egne opslagstavler kloner brugeren opslag fra andre brugere. Her kommer så et (lille) socialt lag ind.
  • Flipboard. En nyhedsaggregator, som foreslår dig indhold baseret på din adfærd. Flipboard rygtes i twitters købskikkert for dermed at lægge det sociale lag ovenpå.
Rakt til os af Tech-nørderne
Twitter. Født og udviklet i nørdland af folk, der først søgte en løsning at masse-sms'e med hinanden.

Senere skabte man hashtagget for at finde rundt på tværs i vrimlen af små tekststykker. Hashtagget kræver stadig et vist nørd-level at kunne forstå fra første forklaring. Til stadighed er det nørdernes paradis. Nu lidt mere kommunikation og politik - end egentlig tech.

Meerkat. Video er rykket et nøk op i leveringshastighed. Fra den hidtidige tre-trinsproces optaget, lagret og sendt ud i et feed, fås video nu også live.

Meerkat var årets samtalestarter på verdens største tech-messe SXSW i foråret 2015, og her i valgkampen har danskerne kunne se statsministeren tone frem i et interview på pendanten Periscope.

Flere eksempler:
  • Medium. Blogging for de kloge(-este). Her forventes skarptskrevent indhold i klassisk blogformat. Mens Tumblr er lidt af en rodebutik anses Medium som high end.
  • Flickr. Foto for feinschmeckere. Kom fra nichen, og kunne godt have vundet det brede indpas, men blev overhalet indenom af mobilfødte Instagram.
  • Google+. Ville være alt ovenstående, men de unge greb det ikke, og der var ingen indbygget service, som ikke allerede var opfyldt andre steder.

Hvad bliver så det næste store sociale medie?

Bud #1
Det bliver enten Snapchats lillesøster. Det, som de unge kaster sig over, når Snapchat bliver for de voksne (i de nuværende 10- til 13-åriges øjne).

Bud #2
Det vil udspringe af det af en service på nye teknologier; smart watches, kontaktlinser, wearables, robotics, 3D-print eller indopererede microchips.

Bud#3
Det bliver noget fra nørdernes verden, hvor live-video lige nu ligner en spændende førerhest.




Premium
Ny topchef skal lede det danske it-sikkerhedsfirma CSIS mod nye internationale markeder
CSIS' nye topchef, Daniel Shepherd kommer til at stå i spidsen for selskabets ekspansion i nye markeder.
Computerworld
Apples næste MacOS rummer en potentiel bombe for udvalgte Mac-brugere
Brugere af Apples nyeste Macbooks og Macs kan opleve at visse apps ikke længere vil fungere i udvalgte regioner.
CIO
Har du rost din mellemleder i dag? Snart er de uddøde - og det er et tab
Computerworld mener: Mellemledere lever livet farligt: Topledelsen får konstant ideer med skiftende hold i virkeligheden, og moden går mod flade agile organisationer. Men mellemlederen er en overset hverdagens helt med et kæmpe ansvar. Her er min hyldest til den ofte latterliggjorte mellemleder.
Job & Karriere
IBM Danmark trækker tilbud om frivillige fratrædelser tilbage for stort antal ansatte: "IBM har taget røven på sine ansatte"
Som led i IBM Danmarks store fyringsrunde fik 130 ansatte grønt lys til at forlade selskabet på en frivillig fratrædelsesordning. Men nu har IBM Danmark trukket det oprindelige tilbud tilbage for størstedelen af de ansatte.
White paper
Sådan: Giv medarbejderne frit valg og øg arbejdsglæden
Mange virksomheder udleverer stadig samme smartphone, laptop eller tablet til alle medarbejderne. Det kan koste dyrt på produktivitet, effektivitet, arbejdsglæde – og reelt også medføre ressourcespild, massivt øget administration og øgede sikkerhedsrisici. Men det behøver slet ikke at koste ekstra, hvis du giver medarbejderne indflydelse på, hvilke enheder de skal arbejde på. Tværtimod kan du med en gennemtænkt choose-your-own-device-aftale stille præcis det udvalg af enheder og tilbehør til rådighed, som både lever op til medarbejdernes forventninger og virksomhedens sikkerhedskrav.