Yes, nu tilbyder vi IPv6: Den er da flot, skat, men hvad kan den bruges til?

Klumme:Efter et ganske langt tilløb er det endelig lykkedes et lille team af ildsjæle i Net-afdelingen at give Fullrates kunder mulighed for native IPv6.

Hvorfor synes jeg, at det er så fedt, hvorfor har det taget så lang tid, og hvorfor skulle du som kunde overhovedet interessere dig for IPv6?

Det synes jeg er tilstrækkeligt interessante emner til, at jeg vil brænde en klumme af på at snakke lidt om det.

Jeg vil ikke spilde læsernes tid på en komplet gennemgang af IPv6 - der er masser af udmærkede artikler at finde på nettet, for eksempel http://en.wikipedia.org/wiki/IPv6 og direkte fra kilden https://tools.ietf.org/html/rfc2460

Vi går jo ellers og praler med, at det der internet er på forkanten af den teknologiske udvikling, og så kommer jeg her og forsøger at puste mig op om, at jeg er med på beatet med introduktionen af en 17 år gammel teknologi (RFC2460 er fra 1998).

Hvordan kan implementeringen af noget så gammelt betragtes som en nyhed?

Tudsegammel teknologi
Sandheden er, at IPv6 er tudsegammel, og at teknologien da også allerede er implementeret mange steder - bare ikke for særlig mange slutbrugere.

Det er der mange forklaringer på, og jeg vil prøve at beskrive nogle af de udfordringer, jeg selv har måtte kæmpe med.

Men lad os først bruge fem minutter på en ultrakort forklaring på, hvad IPv6 er, og hvorfor det overhovedet er en relevant teknologi for Internettet.

Den nuværende teknologi hedder IPv4 og er den protokol, som benyttes til transport af data på internettet.

Alle entiteter på internettet har en IPv4 adresse, som består af fire bytes, for eksempel 89.150.129.91.

For at sikre, at pakkerne med data kommer frem til rette modtager, må enheder på internettet ikke have samme IP adresse.

Derfor giver IPv4 mulighed for maksimalt $2^{4\cdot 8} \approx 4$ milliarder unikke hosts på Internettet.

Slut med ledige adresser
Og her har vi faktisk grunden til at IPv4 ikke er en holdbar teknologi - vi er simpelthen løbet tør for ledige adresser på verdensplan.

Fire milliarder lyder af meget, men man skal være opmærksom på, at det ikke bare er en spand adresser, hvorfra man kan vælge løst og fast.

Adresserne er splittet op i logiske grupper (classes/subnets), så det reelle antal er i praksis væsentlig lavere.

Det har heller ikke hjulpet, at man i sin tid (hvor udbredelsen af internettet ikke var forudset) uddelte hele A-klasser til enkelte virksomheder (En A-klasse indeholder 16 millioner adresser), for eksempel til IBM, HP og Apple.

Hæmmer udbygningen af netværk
Hvad betyder det for vores kunder? Ikke noget umiddelbart - hvis du er kunde, så har du en IP-adresse.

Men det betyder for min hverdag som ISP, at vi spenderer en del tid og ressourcer på at renummerere adresser i vores netværk.

Det hæmmer os i udbygningen af vores netværk, og det forhindrer os i at udvide vores kundebase (til eventuelle kommende kunder kan jeg berolige: Vi kan nok finde en IP-adresse eller to i skuffen til jer også).

Problemet er ikke akut og det er en meget væsentlig del af årsagen til, at udrulningen af IPv6 har taget så mange år.

IPv6 løser kapacitetsproblemet ved at tilbyde "lidt" flere adresser.

En IPv6 adresse består af 16 bytes, og kan derfor tilbyde $2^{128} \approx 34.028.370.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000$ forskellige adresser.

Vi er dermed i en situation, hvor det ikke længere er antallet af ledige adresser der forhindrer Fullrate i at tilbyde DSL i hele galaksen.

For de nysgerrige kan jeg sige, at vi har implementeret IPv6 ved at uddele et /56 net til hver enkelt kunde.

Det vil sige, at du som kunde har 256 subnets, som du kan bruge i dit LAN. Det giver dig fantasillioner af adresser ($4,72 \cdot 10^{21}$) som du kan rutte med derhjemme, så det kræver et mere end bare almindeligt antal wifi-dimser at løbe tør.

Hvorfor først nu?
Jamen, hvorfor har det så taget så lang tid?

En samtale med hustruen gik nogenlunde sådan, da jeg fik hul igennem til IPv6 på min linje derhjemme:

Steen: "Skat, vi kører nu IPv6 herhjemme! Er det ikke bare fedt?"

Hun kiggede op og sagde noget i retning af: "Dejligt. Hvad kan jeg så gøre nu?".

Steen: "Øh...klikke-ti-klik... Se skilpadden danser nu, er det ikke sejt?"

Hvorefter jeg fik et af de høfligt interesserede, men kærligt overbærende blikke, min hustru har reserveret til de lejligheder, hvor hun inviteres ned i kælderen til præsentation af en eller anden (vildt sej) dims, jeg har loddet og kodet sammen.

"Den er da flot, skat, men hvad kan den bruges til?"

Pffh ... bruges til ... fuldstændig irrelevant spørgsmål. Dimsen er jo sej!

Sagens kerne
Fullrate har et nogenlunde repræsentativt udsnit af danskerne som kunder og dermed en NTA-ratio på mindst 1:1000 (NTA = Nørd-til-Almindelig kunde)

Og her nærmer vi os sagen i en nøddekerne: Jeg garanterer, at der findes ikke en net-afdeling i nogen ISP, hvor folkene ikke selv synes, at IPv6 er noget, der skal implementeres og stilles til rådighed omgående.

Problemet er, at når jeg skal lokke ressourcer ud af direktionen, har jeg to håndtag: Brændende platform og salgsmuligheder.

Brændende platform: Manglen på IPv4 er skam ganske reel, men vi er i Danmark ikke i dag ramt særlig hårdt.

Vi HAR stadig ledige adresser, og med passende jonglering af ranges går der et stykke tid, før det bliver kritisk.

Salgsmuligheder: Man kan ikke (og bør efter min mening heller ikke) sælge IPv6. Det er et så marginalt produkt, at indtægten slet ikke står mål med implementeringsomkostningerne.

99 procent af vores kunder har absolut ingen glæde af IPv6 og dermed ingen grund til at ville betale for det.

Så det, vi i Fullrates netafdeling har gjort, er at implementere IPv6 som et "skuffeprojekt", og så med passende fedteri og plagen fået implementeret den minimalt nødvendige kode i de kundevendte systemer til, at det kan provisioneres.

Status idag er, at man som kunde kan gå ind på sin "mit.fullrate side" og enable IPv6. Det er gratis.

Det med småt
Der er nogle begrænsninger:

Din linje skal være eBSA (vores rå-kobberplatform understøtter ikke umiddelbart IPv6 - og det arbejde, der i givet fald skal til, for at få det til at virke, svarer ikke overens med midlerne, jvnf. ovenstående).

Det skal også være VDSL, og din router skal være P2812HNU-F1.

Vores nye VDSL-router, VMG8924-B10A, vil selvfølgelig understøtte det også, (det er den, jeg kører IPv6 igennem lige nu) men der var lige et par småting i firmwaren, som skulle på plads først. ETA: Snart.

Så hvis der skulle være nogle Fullrate-kunder med tilstrækkelig nørd-gen til at ville lege med IPv6, så giv den bare gas.

Sidder du på en rå-kobberlinje og tænker: Snyyd! Fat knoglen og ring til supporten, så vi kan få dig centralomlagt til eBSA.


Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Premium
Dansk iværksætter står bag et af Europas hurtigst voksende it-selskaber: Her er hele historien om hans op- og nedture
Det danske it-selskab Anytech365 leverer så høje vækstrater, at det er kommet med på Financial Times liste over de hurtigst voksende virksomheder i Europa. Her er historien om den danske iværksætter Janus Rægaard Nielsen, der har to konkurser bag sig og leder virksomheden fra Marbella.
Computerworld
Overblik: Så meget betaler danske virksomheder i løn til it-medarbejderne - se listerne her
Overblik: Der er meget stor forskel på løn-niveauet for it-medarbejderne i de danske virksomheder. Få overblikket over, hvor lønnen er højest og lavest her.
CIO
SAP's nye nordiske direktør: "De seneste uger har jeg besøgt en del kunder her i Norden - og alle talte om at vende tilbage til en eller anden form for standard."
Det store ryk til cloud brød med mange års it-konsolidering og skabte komplicerede it-miljøer. Men nu peger kundernes kompas den anden vej, fortæller erfaren SAP-boss efter nordisk rundrejse.
White paper
Hvad gør du? Printsikkerhed er en trussel for din virksomhed!
Du tænker nok: Er printere virkelig så stort en sikkerhedstrussel? På mange måder ja, for i en tid med konstante angreb, er en printer et nemt og ofte overset mål. Blandt andet viser undersøgelsen i dette whitepaper, at der er 68% større sandsynlighed for at printere er kilden til en ekstern trussel eller brist, end der var i 2016, og hele 118% større sandsynlighed for sker internt. Med dette in mente er det overraskende, at kun 30% af de adspurgte it-professionelle anerkender at printere udgør en sikkerhedsrisiko. Læs dette whitepaper og bliv klar over hvad det er du skal være opmærksom på.