Koret af kritikere er stort, når det kommer til regeringens og justitsministerens forslag om at overvåge danskernes internettrafik - og med rette.
Så tillad også mig at synge et par vers.
Der ligger uden tvivl en nobel hensigt bag forslaget, og jeg er heller ikke i tvivl om, at Søren Pind og regeringen ønsker at modarbejde ekstreme kræfter i det danske samfund og give politiet de nødvendige værktøjer til at gribe ind, før der begås kriminalitet og terrorisme.
Når det er sagt, er forslaget om at genindføre sessionslogning desværre bare fyldt med paradokser og misforståelser.
"Vi skal lette erhvervslivets byrder"
For det første har regeringen af flere omgange fortalt, at man vil arbejde på at lette erhvervslivets byrder; at man vil understøtte vækst og øge konkurrenceevnen for danske virksomheder.
Det står i diametral modsætning til forslaget om sessionslogning, hvor ministeren sender regningen direkte til tele- og internetudbyderne på det danske marked.
Det vil afspore den danske teleinfrastruktur og gå ud over fremtidige investeringer, og det vil hæmme konkurrenceevnen, da forskellige foreløbige estimater viser, at regningen kan løbe op i mere end en milliard kroner.
"Indsamling af data er afgørende for politiet"
For det andet ønsker regeringen, at politiet med genindførelsen af sessionslogning får meget bedre muligheder for at opsnappe information, der er vital for forebyggelse og efterforskning af terror.
Der er blot lige den misforståelse indbygget her, at regeringen "nedvurderer" terroristernes tekniske kompetencer.
Det ender med, at det er lovlydige borgere og internetbrugere uden noget at skjule, som bliver overvåget. Alt imens kan de kriminelle uden problemer færdes på darknet som for eksempel Tor eller anvende VPN-kryptering.
De behøver ikke engang at være specielt it-kyndige - og postvæsenet er også altid en mulighed.
Man kan derfor med rette stille spørgsmålet: Hvorfor indføre et overvågningssamfund, når det er så nemt at smutte uden om? Det svarer lidt til at låse døren og lade vinduet stå åbent.
"Vi skal lette skatten"
For det tredje vil regeringen gerne samle et flertal for en skattereform og lette skatten på forskellige områder.
Det står i skærende kontrast til den regning, som regeringen er ved at udstede til tele- og internetudbyderne.
For vi - og regeringen - ved jo godt, hvad der sker, når man bebyrder en branche, som tilfældet er her.
Omkostningsbyrden vil afspejle sig i salgsprisen, og dermed bliver regningen for den omfattende sessionslogning sendt direkte videre til alle, der har et internet- og mobilabonnement.
"Vi skal overholde EU-lovgivningen"
Sidst men ikke mindst er det paradoksalt, at justitsministeren vil genindføre en overvågning, der blev afskaffet i sommeren 2014 af daværende justitsminister Karen Hækkerup (S), fordi Justitsministeriet selv erkendte, at logningen af internetdata reelt var ubrugelig.
Samtidig underkendte EU-Domstolen i 2014 den danske overvågning, der startede tilbage i 2007.
Sagt med andre ord: Sessionslogning bebyrder erhvervslivet. Det koster sandsynligvis en milliard kroner eller mere. Det kommer til at ramme de forkerte.
Vi har prøvet det før, og det virker ikke. Det medfører en skjult skat til danskerne. Det kan komme i strid med EU-lovgivningen.
Hvorfor så overhovedet kigge i den retning?
Og så har jeg endda slet ikke berørt det store brede og mere filosofiske spørgsmål: Er dette dét samfund, vi danskere ønsker os?
Læs også:
Splittelse i Venstre: Centrale V-folk stærkt kritiske over for sessionslogning
Overvågningsekspert skærer igennem: Selvfølgelig skal Danmark have sessionslogning
Sessionslogningen er et mysterium: Ingen kan pege på så meget som en eneste del, der virker
Derfor er danske advokater skeptiske over for Søren Pinds overvågningsplaner
