Artikel top billede

Stor dansk netbank presset i knæ på lønningsdagen - kunderne kan ikke logge ind

Netbanken hos Jutlander Bank kan - igen - ikke klare presset i forbindelse med lønningsdagen. Umuligt at logge ind, lyder meldingen fra kunder.

Kunder hos Jutlander Bank - der er resultatet af en fusion af Sparekassen Himmerland og Sparekassen Hobro - har mere end svært ved at komme ind i netbanken i dag, fredag, hvis de vil tjekke, om lønnen er gået ind.

"Vi oplever i øjeblikket meget lange svartider på NetBank og MobilBank. Der arbejdes på en løsning," lyder overskriften på bankens forside. 

En kilde fortæller dog til Computerworld, at den også var gal i forbindelse med sidste bankdag i marts måned, hvor det ligesom nu var svært eller helt umuligt at logge sig på netbanken.

Opdatering: Flere danske banker i knæ: Ramt af alvorlige netbank-problemer

Behov for mere server-kraft?

Den melding bekræftes blandt andet på Jutlander Banks Facebook-side, hvor personalet må meddele:

"Vi arbejder på at løse problemet - der kommer info når svartiderne igen er normale."

Hertil svarer en kunde: "Det er også et tilbagevendende problem, når man forsøger at gå ind i app'en på en lørdag."

Og en anden kunde skriver kort og godt: "Måske I skulle have en større server."

Også på Trustpilot kan man læse, at det ikke er første gang, at Jutlander Bank har problemer med netbanken:

"Netbank nede - igen igen," lyder en kommenar fra den 31. marts,

"Har egentlig været glad for banken, men en netbank der er nede i timevis er ikke acceptabelt. Det er heller ikke god kundeservice først at skrive at hjemmesiden er nede, når man kontakter it-supporten. Stram op og prioritér at få det fixet. Alt andet er uprofessionelt og I mister kunder på det!" 

Jutlander Bank fik i 2015 et resultat på 239 millioner kroner før skat og 195 millioner kroner efter skat. Banken har 448 medarbejdere på 24 forskellige adresser.

Computerworld har talt med Jutlander Bank, der erkender, at det er uheldigt og voldsomt irriterede for banken og bankens kunder, at netbanken ikke fungerer - men at det er hos driftsselskabet SDC, at problemet ligger.

Opdatering: Flere danske banker i knæ: Ramt af alvorlige netbank-problemer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere