Billige brugte smartphones storsælger - hvorfor betale kassen for en ny?

Salget af brugte smartphones boomer. Faktisk så meget, at det nu truer producenternes salg af nye modeller.

Artikel top billede

Det vrimler med brugte smartphones på markedet, der koster markant mindre end de nye modeller og samtidig kommer i en kvalitet og tilstand, så de næsten ligeså godt kunne være spritnye.

Analysefirmaet ABI Research skriver, at det samlede salg af nye smartphones og mobiltelefoner på globalt plan vil stige med 4,9 procent her i 2016.

Men producenterne er i stigende grad bekymrede over det voksende 'refurbished-marked', hvor brugte mobiler sælges gennem helt officielle kanaler og via sider som dba.dk.

"Vi venter, at refurbished-markedet vil vokse signifikant over de næste fem år, ikke mindst når det begynde at indeholde enheder med avancerede funktioner og 4G-forbindelse," udtaler David McQueen, der er research director hos ABI Research.

Analysefirmaet skriver dog også, at det stigende salg af refurbished-produkter faktisk giver mulighed for at forbedre kendskabet til ens smartphone-brand på de nye markeder.

For alle producenterne gælder det dog, at tidligere tiders høje vækst-tal er under pres, fordi markederne i stigende grad er mættede.

Det bliver sværere at sværere at lokke en forbruger til at spendere mange tusinde kroner på en ny smartphone, når den, han eller hun allerede ejer, stadig fungerer og har de nødvendige funktioner - og man i øvrigt kan købe en billig, refurbished-model.

Det er ifølge ABI Research Apple og Samsung, der i dag er bedst til at fastholde de gode indtjeningsmarginer, mens selskaber som Sony, HTC og BlackBerry har det svært.

Det vil være dem, der kan kontrollere omkostningerne, skabe en vedholdende differentiering og etablere nye forretningsmodeller, der forbliver konkurrencedygtige og kan klare de stadig hårdere vilkår på mobil-markedet, skriver ABI Reseach.

Så stort er brugt-markedet

Analysefirmaet Gartner har tidligere udtalt, at det globale marked for refurbished smartphones vil vokse til 120 millioner enheder i 2017.

De brugte smartphones vil næste år stå for en global omsætning på omkring 91 milliarder kroner.

Dette enorme brugt-marked muliggøres, fordi forbrugere på modne markeder i gennemsnit opgraderer deres smartphone hver 18. eller 20. måned.

Herefter sendes de fleste af de brugte smartphones igen i spil på markedet.

"Mens kun syv procent af smartphones ender i officielle genbrugs-programmer, får 64 procent et nyt liv," har Gartner udtalt.

Analysefirmaet forklarede også, at denne gruppe af smartphones fordeler sig med 23 procent, der gives videre til andre brugere, og 41 procent, der handles eller sælges privat.

"Denne stigning i genbrug af smartphones vil ikke kun få en indflydelse på salget af nye enheder, men også omsætnings-strømmene hos alle dem, der er involveret i denne smartphone supply chain."

Læs også:

Brugte smartphones sælger som varmt brød: Så stort er markedet

Genbrug af telefoner og pc'er på vej mod boom

Mere om samme emne

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Defence Tech Denmark hjælper virksomheder med at bringe innovation ind i forsvarssektoren

    Et nyt nationalt initiativ fra Industriens Fond, EIFO og Innovationsfonden – eksekveret af DTU Science Park og Teknologisk Institut– skal bygge bro mellem startups, SMV’er og Forsvaret.

    Navnenyt fra it-Danmark

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

    Johan Léfelius

    IT Confidence A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Søren Vindfelt Røn som Data & AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at effektivisere, planlægge og implementere innovative, digitale løsninger for Norriqs kunder. Han kommer fra en stilling som Co-founder & CMO hos DrinkSaver. Han er uddannet Masters of science på Københavns IT-Universitet. Nyt job

    Søren Vindfelt Røn

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Rasmus Stage Sørensen som Operations Director. Han kommer fra en stilling som Partner & Director, Delivery hos Impact Commerce. Han er uddannet kandidat it i communication and organization på Aarhus University. Han har tidligere beskæftiget sig med med at drive leveranceorganisationer. Nyt job

    Rasmus Stage Sørensen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Burak Cavusoglu som Datateknikerelev ved afd.Thisted og afd. Rønnede. Nyt job

    Burak Cavusoglu

    Netip A/S