Drop salg af apps: Her er der flest penge at hente for app-udviklerne

Skal man tjene penge på at udvikle apps, bør man droppe ideen om at sælge sin app til brugerne. Pengene ligger et helt andet sted.

Artikel top billede

App-markedet kan være en svær nød at knække for de mange håbefulde app-udviklere og -producenter, der satser på at lave den næste monster-succes ala det danskudviklede Subway Surfers.

Nu giver en ny undersøgelse fra Gartner værdifuld indsigt i, hvordan man kan sikre, at appen rent faktisk også genererer noget omsætning.

Det viser sig nemlig, at der fra forbrugernes side spenderes 24 procent flere penge på såkaldte in-app-køb, end der gør på apps, hvor der er tale om en éngangsbetaling, når man downloader appen.

"Forbrugernes præferencer for in-app-transaktioner indikerer, at den fleksibilitet, det tilbyder, giver en bedre kundeoplevelse end downloads, der koster penge," skriver Gartner.

Derfor er der forskel

Analysefirmaet baserer konklusionen på en online-undersøgelse blandt 1.536 forbrugere i USA, England og Kina.

Undersøgelsen viser, at mens den gennemsnitlige forbruger betaler 7,40 dollars på tre måneder for apps, der koster et fast ved download, så bruges der 9,20 dollars på in-app-køb.

Det svarer til omkring 60 danske kroner.

"Det bekræfter, at når først forbrugerne er overbeviste om, at en app leverer den forventede værdi, uden at de skal betale, så er de mere tilbøjelige til at bruge penge på in-app-køb," skriver Gartner.

Undersøgelsen viser også, at yngre forbrugere har det bedre med in-app-køb end de lidt ældre, der helst ser den klassiske app-model, hvor man kun betaler ved kasse ét fra starten.

Læs også: Dansk app det mest downloadede spil i hele verden fra både iOS og Android

En grundlæggende konklusion på undersøgelsen er også, at jo flere penge en forbruger betaler for apps, jo større en andel af beløbet går til in-app-køb.

Reklamer i apps

Der er i øvrigt også masser af penge i apps med annoncer.

Vi har tidligere fortalt, at mens den generelle omsætning på app-markedet fra 2015 til 2018 vil blive fordoblet, så vil omsætningen fra reklamer i apps blive tredoblet.

Gartner skriver dog, at man som app-producent skal passe på at satse på denne model, da kun 20 procent af forbrugerne svarer ja til, at de rent faktisk ofte klikker på annoncerne i den type apps.

"Uanset appens natur - om det er et spil, produktivitet eller underholdning - er der muligheder for at levere ekstra værdi via in-app-transaktioner."

"Den ekstra værdi vil styrke bruger-engagementet og på sigt også tilfredsheden," lyder budskabet fra Gartner.

Danskudviklede Subway Surfers, der hører til blandt de mest downloade spil på verdensplan, satser i øvrigt netop på modellen med in-app-køb.

Læs mere om det her.

Læs også:

App-markedet ændrer karakter: Sådan bliver den næste bølge af apps

Skal du være rig? Så glem alt om at udvikle apps

Dansk app det mest downloadede spil i hele verden fra både iOS og Android

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Trustworks

    Tillid i en Zero-Trust verden

    Med voksende trusler, nye EU-krav og øget kompleksitet er cybersikkerhed nu en central ledelsesopgave på linje med strategi og økonomi.

    Formpipe Software A/S

    Senior Product Manager

    Københavnsområdet

    Jyske Bank

    Mainframe-specialist med DevOps-mindset

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Senior Project Manager

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    EG Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Søren Jermiin Olesen som Senior Product Manager. Han skal især beskæftige sig med finans- og debitorstyring i det offentlige med ansvar for økonomistyringssystemet EG ØS Indsigt. Han kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Han er uddannet Cand. oecon. Han har tidligere beskæftiget sig med økonomi bl.a. i Aarhus Kommune og været med til at udvikle NemØkonom før og efter salget til KMD. Nyt job

    Søren Jermiin Olesen

    EG Danmark A/S

    ChangeGroup ApS har pr. 12. januar 2026 ansat Morten Benn som Administrerende direktør. Han kommer fra en stilling som Partner hos Nosco. Nyt job

    Morten Benn

    ChangeGroup ApS

    Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

    Jesper Krogh Heitmann

    Danske Spil

    Tanja Schmidt Larsen, Director, Legal & Compliance hos Sentia A/S, er pr. 1. december 2025 forfremmet til Chief Operations Officer (COO). Hun skal fremover især beskæftige sig med synergi mellem kommercielle og tekniske processer samt sikre en sammenhængende kunderejse og fortsat driftsstabilitet. Forfremmelse