Robotter og it-systemer overtager vores job: Men disse job bliver det svært fuldstændigt at automatisere

Interview: "Vi skal i fremtiden finde nye typer arbejde til langt de fleste mennesker, men det bliver spændende og udfordrende job. Jeg tror også, at vi kan forvente at komme til at arbejde endnu mindre"

Artikel top billede

(Foto: Soren Kjeldgaard / Soren Kjeldgaard)

Jan Damsgaard, professor på Copenhagen Business School og digital vismand, hvordan kommer robotterne til at ændre måden, vi arbejder på?

Jeg tror, at Kim Larsen tog fejl, da han sang "Blip-båt, gud hvor går det godt."

Han troede, at mennesket ville blive reduceret til en passiv overvåger, mens det var computeren, der lavede alt det rigtige arbejde. Men det omvendte har heldigvis vist sig at være tilfældet.

I dag betyder den stigende automatisering, at vi får langt mere interessante job, hvor vi med hjælp fra computeren får mulighed for at arbejde med langt mere spændende og komplekse problemstillinger i vores arbejde. 

Hvordan vil det påvirke vores arbejdemarked?

"Den danske flexicurity-model vil for alvor blive testet, fordi der er rigtig mange, der vil falde ud af arbejdsmarkedet og vil få behov for at blive re-kvalificeret, så de kan komme ind på arbejdsmarkedet igen. 

Jeg tror også, at vi kan forvente at komme til at arbejde endnu mindre. Det er en udvikling, som vi efterhånden har set gennem generationer.

Jeg arbejder færre timer end mine forældre, og mine forældre arbejdede mindre end mine bedsteforældre.

På samme måde vil de næste generationer formodentligt arbejde mindre, end vi gør i dag. 

Jeg tror også, at vi vil se, at det er en anden type arbejde, som vi kommer til at udføre.

Da landbruget blev automatiseret efter Anden Verdenskrig betød det, at folk flyttede ind til byerne og i stedet fik arbejde på kontorer og fabrikker. 

På samme måde tror jeg også, at vi i fremtiden vil kunne finde nye typer arbejde til langt de fleste mennesker.

Den gode nyhed er, at det bliver spændende og udfordrende job, og Danmark står rigtig godt rustet til det, fordi vi har vores flexicurity-model."

Hvilke job er i farezonen?

"Tidligere har vi set, at robotterne har overtaget en lang række af de jobopgaver, der var mindre uddannelseskrævende.

Men nu oplever vi også, at arbejdet som eksempelvis revisor og forskellige typer job inden for finansiel rådgivning bliver ændret.

Jeg tror eksempelvis, at jobbet som chauffør vil blive overtaget af selvkørende biler og selvkørende lastbiler, men også jobbet som receptionist kan blive udfordret af chat-bots og digitale assistenter."

Hvilke job bliver det svært at automatisere?

"Jeg tror, at det bliver svært fuldstændig at automatisere job, der stiller krav om en høj grad kreativitet. Det kan eksempelvis være job som terapeut, coach, advokat og forsker."

Hvad kan vi selv gøre? 

"Jeg tror ikke længere, at vi kan forvente, at vi kan tage en uddannelse, få et job og så ellers læne os tilbage og have det job resten af livet.

I stedet handler det om, at vi kontinuerligt skal uddanne os og udvikle vores kompetencer."

Læs også: Robotterne kommer: Hver fjerde dansker frygter at miste jobbet til en robot

Annonce

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

29. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S