Foto: Anders Engelbøl.

Nu begynder slagsmålet om den nye bredbåndspulje: Derfor bliver der kamp om hver en krone

ComputerViews: Der er lagt op til det helt store bredbånds-slagsmål, når midlerne i den nye bredbåndspulje skal fordeles. Kampen om millionerne begynder nu - men der faktisk er behov for milliarder af kroner for at sætte fuld turbo på danskernes bredbånd.

ComputerViews: Der har været talt vidt og bredt om den nye danske bredbåndspulje længe efterhånden - og også længe før den overhovedet var en realitet.

Det er dog først nu, at selve slagsmålet om bredbånds-millionerne skydes i gang.

Det er nemlig i denne uge, at midlerne i bredbåndspuljen for alvor begynder at komme i spil, fremgår det af Energistyrelsens hjemmeside.

Her kan man læse, at bredbåndsselskaber, kommuner og lokale interessenter nu inviteres til informationsmøder om bredbåndspuljen i denne uge og igen i august.

"Bredbåndspuljen åbner snart for ansøgninger. Derfor arrangerer Energistyrelsen flere informationsmøder.
På møderne vil styrelsen fortælle om, hvordan man kan søge puljen, samt hvilke andre muligheder der for at forbedre dækningen lokalt," lyder oplægget blandt andet.

Her er bredbåndspuljen
Bredbåndspuljen indeholder 200 millioner kroner, som lokale sammenslutninger og kommuner kan søge om at få del i.

Pengene vil frem til 2019 blive fordelt til områder i landet, hvor der er ringe bredbåndsmuligheder, og hvor teleselskaberne ikke af sig selv tilbyder en løsning til borgere og virksomheder.

Læs også: Stor opgørelse over danskernes hastigheder: Er du en taber eller vinder på bredbåndsmarkedet?

Som vi tidligere har fortalt her på Computerworld, er de afsatte midler dog slet ikke tilstrækkelige, hvis hele landet skal have adgang til hurtigt bredbånd.

"Man behøver ikke at være teleekspert for at kunne se, at det er et relativt lille beløb i forhold til et stort beløb," har Janus Sandsgaard, fagchef for it og digitalisering i Dansk Erhverv, udtalt til Computerworld.

Bredbåndspuljens størrelse skal nemlig holdes op imod, at telebranchen investerer omkring seks milliarder kroner om året i Danmark.

"Bredbåndspuljen er ikke supergødning, der får træerne til at vokse ind i bredbåndshimlen. Det kommer ikke til at ske," lød det fra Janus Sandsgaard, der dog samtidig roste initiativet med bredbåndspuljen.

Så meget koster hurtigt bredbånd til hele landet
En helt ny analyse fra Dansk Energi, som Netplan har foretaget, anslår, at der er behov for i otte milliarder gode danske kroner, hvis hele landet skal have adgang til fiberbredbånd.

"... private investeringer på cirka otte milliarder kroner vil være nødvendige for at sikre adgang til fibernet i de områder af landet, hvor der i dag ikke allerede er etableret højhastighedsbredbånd i form af fibernet eller kabel-tv-net," skriver Dansk Energi.

Beløbet dækker over, hvad det vil koste at lægge fiber i jorden frem til borgeres og virksomheders postkasser. Det sidste stykke ind til dagligstuen eller kontoret ikke er medregnet, da man som kunde typisk selv betaler den omkostning.

Læs også: Spritny måling på de danske LTE-netværk: Sådan er de danske 4G-forbindelser

Nu er fiber som bekendt kun en af flere relevante bredbåndsteknologier, der er i spil, men regnestykket siger alligevel noget om, at den nye bredbåndspulje på 200 millioner kroner i sig selv ikke kommer til at omdanne Danmark til et bradbånds-paradis.

Offentlige midler skaber heftig debat
Danmark har rykket sig ganske meget, hvad angår digital infrastruktur - med mobilt bredbånd, videreudvikling af kobbernettet, kabel-tv-nettet og så alle de nye fiberforbindelse.

Men kravene til og behovene for lynhurtigt bredbånd er steget tilsvarende, og derfor vil der blive hård kamp om de 200 millioner kroner i bredbåndspuljen.

Offentlige støttemidler til bredbånd har det i øvrigt med at skabe heftig debat, og der vil naturligvis opstå diskussioner i kølvandet på uddelingen af midlerne i bredbåndspuljen.

Der vil være utilfredshed hos dem, der ikke fik, hvad andre fik, og der vil være nogle leverandører og borgere/virksomheder, der får mere ud af de offentlige støttemidler end andre.

Læs også: Ny bredbåndspulje med 300 millioner: Derfor får det ikke træerne til at vokse ind i bredbåndshimlen

Samtidig er der debatten om, hvorvidt offentlige midler risikerer at ødelægge eksisterende forretninger for kommercelle spillere på bredbåndsmarkedet.

Tænk bare på al den polemik, der allerede har været om det stort anlagte bredbåndsprojekt i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor EnergiMidt skal levere fibernet til kommunens 8.000 virksomheder, 10.000 sommerhuse og 21.000 husstande.

Det går fremad - men der er lang vej endnu
Den seneste telestatistik viser, at bredbånds-abonnementerne med en downloadhastighed på mindst 100 Mbit/s boomer i øjeblikket i Danmark.

Det totale antal bredbåndsabonnementer i Danmark fra slutningen af 2014 til slutningen af 2015 er steget med 3,1 procent til 3.652.000.

"Den højeste relative stigning har antallet af bredbåndsabonnementer med downstreamhastigheder på mindst 100 Mbit/s, som med en vækst på 249,8 procent mere end tredobles fra slutningen af 2014 og et år frem," lød det tidligere på måneden fra Energistyrelsen.

"Andelen af det samlede antal fastnet bredbåndsabonnementer med mindst 100 Mbit/s er således vokset fra 3,2 til 10,8 procent," skriver Energistyrelsen.

Mens det altså nu er hver 10. danske bredbåndsabonnement, der har en hastighed på 100 Mbit/s i download, er abonnementer med mindst 50 Mbit/s i download samtidig mere end fordoblet i løbet af 2015.

Dermed er andelen af abonnementer med mindst 50 Mbit/s nu på 36 procent.

Det er en udvikling i den rigtige retning, men det viser også, at der stadig er et godt stykke vej igen, før alle danskere kan have adgang til hurtigt bredbånd - om det så skal hedde 100 Mbit/s eller 1 Gbit/s eller noget helt tredje.

Danmark har rykket sig ganske meget, hvad angår digital infrastruktur siden årtusindeskiftet med mobilt bredbånd, videreudvikling af kobbernettet, kabel-tv-nettet og de nye fiberforbindelse.

Men kravene til og behovene for lynhurtigt bredbånd er steget tilsvarende, og derfor vil der blive hård kamp om de 200 millioner kroner i bredbåndspuljen.

Nyt teleforlig
Bredbåndspuljen i sig selv er kun en mindre genvej på den rejse, selvom der helt sikkert vil blive hård kamp om de 200 millioner kroner, når der åbnes op for ansøgninger.

Der er behov for flere og mere vidtrækkende tiltag.

Af samme grund ventes det, at teleforliget fra 1999 vil blive fornyet, så rammevilkårene, der skal sikre investeringer i den digitale infrastruktur i Danmark, er i overensstemmelse med de høje ambitioner.

Arbejdet med at modernisere teleforliget begynder formentlig efter sommerferien i Folketinget.



Læs også:

Stor opgørelse over danskernes hastigheder: Er du en taber eller vinder på bredbåndsmarkedet?

Magtkamp om de danske mobilkunder: Her er resultaterne hos TDC, Telia, Telenor og 3

Spritny måling på de danske LTE-netværk: Sådan er de danske 4G-forbindelser

Ny bredbåndspulje med 300 millioner: Derfor får det ikke træerne til at vokse ind i bredbåndshimlen

Ny dansk bredbåndskurs rejser tre helt centrale spørgsmål





Premium
TDC trak sig fra fiberudrulning og smækkede med døren i Slagelse Kommune: Nu graver TDC igen i kommunen
Efter flere måneders stridigheder mellem TDC og Slagelse Kommune valgte teleselskabet af afblæse fiberudrulningen i byen. Nu viser det sig, at Danmarks største teleselskab igen graver fibernet ned i kommunen.
Computerworld
YouSee lancerer ny streamingtjeneste i Danmark
Efter sommerferien går YouSee i luften med et nyt streamingtilbud til danskerne, der beskrives som et af verdens mest streamende folkefærd.
CIO
Torben Fabrin og Arla måtte på få dage omstille hele deres produktion da coronaen ramte
Da coronaen ramte verden måtte mejerigiganten Arla på få dage omstille sin produktion. Samtidig voksede salget massivt til supermarkeder mens institutioner og restauranter gik næsten i stå. Hør hvordan Arla kom gennem krisen ved blandt andet være klar med realtime analytics.
Job & Karriere
På jagt efter et it-job i Jylland? Her er 10 stillinger fra Aabenraa til Aalborg, der ledige netop nu
Vi har fundet en række spændende stillinger til dig, der jagter et it-job. Her kan du vælge og vrage mellem ledige stillinger lige fra Aabenraa til Aalborg.
White paper
Sådan opbevarer du effektivt og sikkert dine data – også med hybrid cloud
Cloud er her der og alle vegne. Men mange organisationer foretrækker en mere blandet tilgang, hvor dele af virksomhedens workload og it-miljøer sendes i clouden, mens andre dele placeres i andre og ofte lokale datacentre. Det stiller ofte mange forskelligartede krav til behovet for lokal storage. Men med IBM FlashSystem kan du konsolidere dit storage-behov og reducere kompleksiteten. Samtidig er FlashSystem all-flash og hybrid-løsninger bygget på et standardiseret sæt af værktøjer og APIs, som giver dig adgang til enterprise-løsninger uanset størrelsen på din organisation. I dette whitepaper fra Atea og IBM kan du læse om IBMs storeløsninger og de yderligere fordele som du kan opnå med dem.