Måske skal du snart betale for at streame tv: Ny afgift formentlig på vej

Klumme: Ekspertudvalg skal se på tv's fremtid i en digital verden. I dag sker der en stor forskelsbehandling af forbrugere ud fra deres valg af teknologi. Måske ender det med, at streaming af tv skal pålægges et gebyr.

Vidste du, at der er et skjult gebyr på tv, så du betaler to gange for indholdet?

Hvis du for eksempel ser Bagedysten på DR1, så betaler du licens, men herudover betaler du også et såkaldt retransmissionsgebyr.

Retransmissionsgebyret kan du finde på din regning typisk under navnet KODA/Copydan-afgift eller lignende.

Men hvad værre er, gebyret betales ikke af alle tv-seere.

Hvis du for eksempel ser tv via kabel-tv, fiber eller satellit, skal du generelt betale et retransmissionsgebyr.

Hvis du derimod streamer tv over internettet, slipper du. I hvert fald indtil videre.

Forældet lovgivning
Forklaringen på, at nogen skal betale, mens andre slipper, skyldes forældet lovgivning, som desværre betyder, at digitaliseringen af tv-området forskelsbehandler forbrugerne.

Det er ikke bare et problem for forbrugerne. Det er også et problem for de virksomheder, der distribuerer tv.

Almindelige danske distributører som Stofa, YouSee og Waoo skal opkræve retransmissionsgebyr, som fordyrer tv-abonnementerne. Det skal Apple eller Sony ikke, selvom de store selskaber har en DR-app indbygget i deres bokse - Apple tv og PlayStation - hvorfra man kan tilgå nøjagtigt samme indhold fra for eksempel DR.

Det er svært at forstå, hvorfor store internationale giganter skal slippe for at opkræve et retransmissionsgebyr hos deres kunder, mens almindelige danske tv-distributører skal.

Ikke småpenge
Og det er ikke småpenge, der er tale om. Ifølge Kulturministeriet betales der samlet 800 mio. kr. i retransmissionsgebyr i Danmark om året.

Pengene går til producenterne af indhold. For et lille sprogområde som Danmark, er det vigtigt at sikre, at der kommer midler til at producere dansk kvalitetsindhold for.

Men det må være et krav, at alle betaler det samme.

En forskelsbehandling der går på, hvilken teknologi man bruger, er urimelig forskelsbehandling.

Dette problem er Kulturministeriet klar over og har efter pres fra ikke mindst Mogens Jensen (S) nedsat et ekspertudvalg til at se på sagen.

Hovedfokus på nye gebyrer
Desværre ser det ud som om, at hovedfokus i arbejdet bliver at sikre nye måder at opkræve retransmissionsgebyr på snarere end at forhindre forskelsbehandling. Det vil sige, at streaming af tv over internettet måske kan ende med på en eller anden måde også at skulle pålægges et gebyr.

Hvordan man har tænkt sig, at internationale giganter skal opkræve et retransmissionsgebyr hos deres kunder, står mildest talt hen i det uvisse.

Lad broadcasteren betale
I Stofa tror vi på en anden løsning, nemlig at lade broadcasteren - for eksempel DR - betale for rettighederne, og herefter kan alle videresende indholdet på helt lige vilkår.

Så bliver ingen forbrugere forskelsbehandlet, uanset om de ser Bagedysten på DR TV's app eller via et Stofa-abonnement.

Forslaget betyder samtidig, at der stadig er det samme beløb at udvikle dansk indhold for i en digital tidsalder, uanset om man ser tv på traditionel vis eller on-demand. På den måde skal man ikke ud og opkræve nye gebyrer hos streaming-kunderne.

Denne løsning betyder, at DR skal finde måske omkring 300 millioner kroner ud af licensrammen på 3,7 milliarder kroner. Men det synes dog mere rimeligt, at det er alle licensbetalerne, der én gang for alle betaler for indholdet via licensen fremfor gennem et skjult gebyr, der kun pålægges visse kunder afhængig af, om man ser Gunnars drøm af en mandehørmer-kage via internettet eller kabel-tv-nettet.

Vi har til gode at se, hvordan ekspertudvalget lander sagen. Vi er lovet et svar til september 2017.

Til den tid vil endnu flere forbrugere sikkert se Bagedysten over internettet og dermed ikke betale retransmissionsgebyr.

Det vurderes, at streaming af tv overhaler traditionelt tv i 2019. I så fald vil der være færre midler til udvikling af dansk indhold. Det har ingen interesse i.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling. 

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? 

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.



Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Premium
Eksplosiv cloud-udvikling truer hostingbranchen: "Hosting-virksomhederne kan ikke blive ved med at vente"
I fremtiden er det slut med høje vækstrater indenfor hostingbranchens kerneforretning, der lider under et hårdt press fra det blomstrende marked for public cloud. Det viser tal fra IDC.
Computerworld
Danske tech-topfolk blæst bagover efter besøg i Kina: Danmark er nødt til at gøre noget
Danmark skal i den grad op i gear, hvis ikke vi skal køres helt bag ad dansen af Kina, lyder det fra bekymrede danske techfolk efter besøg i Kina.
CIO
Forleden reparerede en mekaniker min bil: Det kostede 4.200 kroner, som min hjerne snød mig til at betale med et smil
De rationelle it-beslutninger du træffer er måske en illusion. Det lærte jeg da min bil gik i stykker og min hjerne snød mig til at tro, at alt var fint. Til gengæld fandt jeg tre fælder dine it-beslutninger kan falde i.
Job & Karriere
Manden bag Stack Overflow til softwareudviklere og folk i it-branchen: Disse ting skal du lære, hvis du vil undgå at blive tromlet totalt
Interview: Manden bag Stack Overflow og Trello har en opsang til folk i it-branchen. Her er de kompetencer, som du bare skal tilegne dig nu.
White paper
Sådan vælger du det bedste intranet
At vælge den bedste, eller skal vi kalde det, den rette intranetplatform til din virksomhed eller organisation, er ikke nødvendigvis nogen let opgave. Sammenlignet med andre stykker software eller værktøjer til udførelse af specifikke behov, ja så er et intranet typisk en platform, der skal implementeres på tværs af hele virksomheden. Det med det faktum, at det også vil berøre mere eller mindre samtlige ansatte og funktionsområder, hvorfor man alt andet lige skal gøre sig ekstra umage – både mht. valg af hvilken platform, men også mht. udarbejdelse af business case, implementering, udrulning samt adoption og uddannelse. Dette er en 40 siders udførlig guide til dig som skal i gang med at vælge intranetplatform til din virksomhed, og mangler inspiration til, hvordan hele processen bør køre fra start til slut.