Når en tsunami kommer skyllende lyder rådet. Flygt til højere land.
Samme råd kan anvendes, når kunstig intelligens i løbet af de kommende år vil skylle en bølge af automatiseringer ind over arbejdsmarkedet.
For her tyder meget på, at vi som mennesker også må forflytte os til de dele af arbejdsmarkedet, som ikke ser ud til at blive ramt af automatiseringsbølgen.
Den svenske økonom Dr Carl Benedikt Frey, der er ansat ved det berømte britiske universitet Oxford University, forsker i hvilke job, der har størst risiko for at blive skyllet væk af automatiseringerne.
I 2013 lavede han et meget omtalt forskningsprojekt, der viste, at 47 procent af alle job i USA risikerer at blive automatiseret.
Efterfølgende har både den amerikanske regering og Verdensbanken lavet lignende undersøgelser med lignende resultater, som netop er baseret på Carl Benedikt Freys metode.
De rutineprægede job ryger først
Selvom den hastige udviklingen inden for kunstig intelligens betyder, at computere er i stand til at udføre stadig mere komplekse opgaver, så er det stadigvæk de simple og mere rutineprægede job, der er i størst risiko for at blive automatiseret
Det fortæller Carl Benedikt Frey til Computerworld, da vi sætter ham stævne ved LO's konference konference "Arbejdsmarked 4.0 - Teknologiske tigerspring og fremtidens job" på Hotel Nyborg Strand.
"Det er rigtigt, at IBM's Watson kan slå et menneske i Jeopardy og spillet Go, men vi ved, at det er mennesker med de laveste lønninger og de korteste uddannelser, som står med den største risiko for at få deres job automatiseret. "
I Danmark og de resterende nordiske lande har vi et ret højt lønniveau, hvis vi sammenligner med USA eller endda bare Tyskland. Hvad betyder det for, hvordan automatiseringerne rammer os?
"Jo højere lønningerne er, jo større er besparelserne ved automatiseringer. Det har jo den helt åbenlyse konsekvens, at det er mere lukrativt at automatisere i lande med høje lønninger," siger han og tilføjer:
"En anden effekt af de høje lønninger er, at mange tjenesteydelser bliver dyrere, og derfor bliver mindre efterspurgt. Det betyder, at mennesker hvis job bliver automatiseret oplever, at der opstår færre nye jobmuligheder i service-sektoren."
Læs også: Professor: Vi kan vælge den gode, den onde eller den grusomme løsning for fremtidens job
Flere servicejob med lave lønninger
Og netop i den lavt-lønnede del af service-sektoren ser Carl Benedikt Frey et relativt stort potentiale for jobvækst i fremtiden.
Det kan eksempelvis være service-job på kaffebarer, spisesteder eller butikker.
Det skyldes, at vi her finder en masse job, der er svære at automatisere, fordi menneskelig kontakt er en afgørende faktor.
For at imødekomme truslen fra automatiseringer og skabe rum for denne type service-job påpeger Carl Benedikt Frey, at de nordiske lande kan forvente et stigende pres for at sænke lønniveauet og skattetrykket på de laveste indkomster.
"Men lande med høje lønninger kommer til at stå i et dilemma, fordi de vil naturligvis fortsat gerne have at borgerne har vellønnede job. Derfor virker alternativet, hvor vi sænker lønningerne og risikerer et kapløb mod bunden ikke særligt ønskværdigt," siger han.
Uddannelse og kreativitet bliver afgørende
Men hvordan undgår de næste generationer at gå en fremtid i møde, der enten er jobløs eller præget af lavtlønsjob.
En del af løsningen på problemstillingen er at sigte mod de job, som automatiseringsbølgen har sværest ved at skylle væk.
Ifølge Carl Benedikt Frey kræver det blandt andet et øget fokus på uddannelse.
Et tilbagevendende emne i denne debat er behovet for at undervise børn i folkeskolen i ny teknologi og programmering.
Ofte hører vi argumentet, at børn bør undervises i programmeringssprog på samme måde, som de i dag bliver undervist i fremmedsprog som engelsk eller tysk.
Her påpeger Carl Benedikt Frey dog, at han ikke mener at undervisningen bør fokusere så meget på de enkelte programmeringssprog
"Det er ikke nogen dårlig ide at lære børn at programmere. Men vi måske huske at forskellen på et fremmedsprog og et programmeringssprog er, at et programmeringssprog kan blive forældet," siger han.
I stedet anbefaler han, at børn i folkeskolen bliver introduceret til grundlæggende computervidenskab.
"Jeg mener, at det er vigtigere, at vi giver børn en fundamental forståelse af computervidenskab, end at vi blot underviser dem i specifikke programmeringssprog. Men det er også mere komplekst, og selvom det er en god ting at undervise børn i de her ting, må vi ikke tro, at det er løsningen på alt," siger han.
Skolerne skal skabe kreativitet
Carl Benedikt Frey mener især at skolen bør fokusere på at udvikle børns kompetencer på de områder, som en computer ikke kan kopiere.
"Vi ved, at det især er færdigheder som kreativitet og social intelligens, der er svære at automatisere."
Men er kreativitet noget, som man bare kan lære. Er kreativitet måske ikke snarere et karaktertræk end evne, der kan læres?
"Nej, det mener jeg ikke, at det er. Men det er naturligvis ikke sådan, at du bare kan læse en bog om kreativitet, og så er du kreativ. Det er 'learning by doing'. I skolen kan kreativitet forstærkes af klasser med færre elever, der samarbejder om at løse problemer på kreative måder, " siger han og uddyber:
"Det handler om, at uddannelsessystemet ikke bare skal fokusere på, at eleverne skal tilegne sig og lagre viden. Det er noget, som computerne i forvejen bedre til end os. Det handler også om at skabe viden gennem interaktion og argumentation i klasseværelset," lyder det fra Carl Benedikt Frey.
Han mener ligeledes, at forældre kan understøtte kreativitet hos deres børn ved eksempelvis at introducere dem til at spille musik i en tidlig alder, og ved lære dem at tage aktiv del i diskussionerne omkring middagsbordet.
Læs også: Ingen grund til panik, sortsyn eller borgerløn: Digitaliseringen vil skabe masser af nye danske job
Et dystert billedeDet billede som Carl Benedikt Frey maler af fremtidens arbejdsmarked er relativt dystert.
En udbredt indvending fra folk med et mere optmistisk syn på fremtiden er derfor også, at den udvikling vi ser i øjeblikket ikke adskiller sig væsentligt fra, hvad vi har set tidligere.
Carl Benedikt Frey understreger da også selv, at mennesket gennem århundreder har effektiviseret og automatiseret arbejdegange.
Sidste gang vi så, at automatiseringer og effektiviseringer havde en samfundsomvæltende effekt var i forbindelse med den industrielle revolution, hvor industriarbejdere oplevede et kortvarigt fald i levestandarden.
Men den teknologiske udvikling betød til gengæld, at de næste generationer tilpassede sig og nød stor nytte af de teknologiske fremskridt.
Men helt så rosenrød bliver udviklingen ikke denne gang, mener han.
En af de ting, der er unik ved den udvikling vi ser i øjeblikket er ifølge Carl Benedikt Frey, at der ikke længere er en sammenhæng mellem løn og produktivitetsstigninger.
Eksempelvis er de mest værdiskabende sektorer ikke længere dem, der skaber den største jobvækst.
"I produktions- og industris-æraen var folk typiske ansat i de sektorer, der skabte den største vækst. Men det er ikke tilfældet i dag, hvor it-branchen skaber masser af værdi, men relativt få job, der dog til gengæld er meget velbetalte," siger han.
Vores læsere er jo typisk enten ansat i it-branchen eller arbejder med it. Betyder det så, at Computerworld-læserne er på den grønne gren og kan føle sig sikre på ikke at blive negativt påvirket af udviklingen?
"Det afhænger naturligvis af, hvad de præcist laver. Men it-branchen er overordnet set en af de sektorer, der er bedst sikret mod automatiseringer. Men selv folk med it-job, tror jeg, vil opleve, at rutineopgaver bliver udryddet, men andre jobopgaver, der er mere kognitivt krævende vil til gengæld opstå," lyder det fra Carl Benedikt Frey.
Helt konkret vurderer han, at eksempelvis et job som databaseadministrator på længere sigt kan komme i farezonen.
"Jeg vil ikke sige, at du som databaseadministrator er i overhængende fare for at få dit job automatiseret i øjeblikket, men du er nok mere udsat end eksempelvis en software-udvikler," siger han
Carl Benedikt Frey vurderer til gengæld at folk, der arbejder med kunstig intelligens og machine learning bliver nogle af de mest eftertragtede i fremtiden.
Læs også:
Er der en computer-skat på vej? Vi får snart brug for at beskatte al brug af it-systemer
Jobløs eller kæmpe vækst? Her er er to vidt forskellige bud på, hvordan fremtiden vil ændre dit arbejdsliv
Derfor vil robotter og computere ikke føre til massearbejdsløshed - men til gode tide
