Amazon er blevet klogere: Derfor fungerer en hybrid-arkitektur med cloud og egne servere faktisk udmærket

Klumme: Diskussionerne mellem tilhængere af cloud og on-premises-løsninger kører for fuld tryk. Men en kombination fungerer udmærket, viser Amazons erfaringer.

Artikel top billede

Hvis du følger med i branchens hotte diskussioner eller læser dette medies artikler jævnligt, vil du ikke have undgået at bemærke, at der kører en passioneret debat mellem fortalerne for henholdsvis cloud og on-premises-løsninger, hvor virksomheder beholder it-infrastrukturen under eget tag.

Der flyver kommentarer om, at public cloud er it-outsourcing uden ansvar, service og support. Og cloud-evangelisterne svarer igen med at prædike løs om skyens frie muligheder.

Vi står ved lidt af en skillevej.

Indtil for 10-15 år siden hed virksomhedernes valg stort set altid on-premises med alt, hvad det indebar.

Du skulle lægge en væsentlig investering up-front for at etablere din infrastruktur i kælderen. Du fik en overvejende statisk løsning, der dybest set kun leverede gængse server- og storage-funtioner.

Risikoen lå 100 procent hos dig som kunde, for så snart, hardwaren og softwaren var solgt, var det op til dig - og ikke din leverandør - at få værdi ud af din investering.

Og infrastrukturen skulle dimensioneres efter spidsbelastninger, mens den reelt stod med uudnyttet kapacitet en del af tiden. I dette paradigme var du så at sige "Frozen in time", indtil du foretog en ny investering.

En ny verdensorden

I dag har vi  fået en ændret it-verdensorden, hvor nye vækstvirksomheder fødes på en digital, cloud-båret forretningsmodel.

De forventer lave, variable omkostninger samt en fleksibel platform, der er køreklar på ingen tid, rig på services og løbende fornys.

De vil ikke genopfinde hjulet - de vil bruge ressourcerne på at udvikle et skarpt og konkurrencedygtigt kerneprodukt, og de vil være agile og kunne åbne i New Zealand om en uge, hvis det er nødvendigt.

Så de køber sig til muligheden for skalerbarhed og international udbredelse gennem skyen.

Det er den tankegang, som har båret globale succeser som Spotify, Netflix og Pinterest frem - og det er den model, der lige nu gør danske forretninger som Tradeshift, Vivino, Issuu og Xstream til fremtidens vækstkometer.

Den nye verdensorden gør public cloud til et oplagt valg, hvis du skal starte ny virksomhed i dag.

En cloud first-strategi giver også mening for etablerede organisationer, der skal lancere et nyt forretningsområde.

Men situationen kan naturligvis være anden, hvis du skal videreføre driften i moden virksomhed, som har opbygget en "legacy" med it-infrastruktur over mange år. Investeringer, som ikke bare kan smides i skraldespanden fra den ene dag til den anden.

Og så er vi tilbage til kampen mellem on-premises og cloud.

Legacy er en reel faktor

I starten af AWS' levetid prædikede vi friskt, at du bare skulle slukke for alle serverne i kælderen og smide det hele i skyen.

I dag ved vi, at billedet har brug for en nuancering. Der er situationer, hvor det bedste scenarie er en hybridløsning med en kombination af cloud-teknologi og on-premises-servere, som integreres tæt. Og hos AWS oplever vi i stigende grad, at de etablerede virksomheder gerne vil drøfte denne mulighed med os.

Legacy er en reel faktor, fordi der ikke bare er investeret i hardware og software, men også i mennesker.

En hybridmodel skal derfor ikke kun fokusere på servere og applikationer, men også på at give de it-ansvarlige i virksomhederne nye kompetencer, som er nødvendige for at drive en integreret løsning.

Derfor tænker vi altid uddannelse og opkvalificering ind som en succesfaktor, når vi planlægger en overgang til hybrid, og vi ser lige nu en markant stigning i antallet af deltagere på vores cloud-kurser.

En gængs bekymring er, om de styrings- og overvågningssystemer, som kunden gennem årene har investeret i for at sikre overblik og kontrol, er forenelige med at flytte dele af infrastrukturen ud i skyen.

Det korte svar er, at det er de. Hos AWS har vi valgt, at vores services skal understøtte skal understøtte værktøjer fra leverandører som Microsoft, BMC Software, Okta, RightScale, Eucalyptus, Symantec, Dell og mange andre, netop så kunden ikke skal gå på kompromis med kontrol og overblik.

I den sammenhæng er det vigtigt at fremhæve, at det ikke er et skift af risikoprofil at flytte dele af din løsning i skyen.

Public cloud kan levere de samme værktøjer til sikkerhed, måling og kontrol, som du selv har. Og dine data er som regel bedre beskyttede mod nedbrud og kompromittering, end de vil være i dit eget serverrum.

Hvis behovet er der, kan der skabes en direkte opkobling mellem virksomheden og skyen, som sikrer en hurtig og gnidningsfri forbindelse mellem de to miljøer.

En ny binding?

I dag står vi med mange gode eksempler på virksomheder, som er lykkedes med hybrid-modellen.

Derimod er ideen om multi-cloud, hvor man parrer løsninger fra mange forskellige cloud-udbydere, ikke en vej, jeg vil anbefale, selvom den kan virke fristende.

Trods mange erfaringer har vi endnu til gode at se en kunde, som har succes med denne model. Mest af alt fordi hele ideen med at gå i skyen er at reducere kompleksitet, og i et multi-cloud setup får du som regel det modsatte.

I stedet tror vi på, at du skal vælge den cloud-leverandør, der matcher dit behov bedst - og gå helhjertet med den.

Bliver AWS og andre cloud-udbydere så ikke bare en ny legacy, som om nogle år låser virksomhederne lige så meget, som hardwaren og softwaren i serverrummet gjorde før?

Det spørgsmål er en absolut relevant udfordring at stille til os, som leverer cloud-løsninger.

Jeg tror på, at vores svar skal gives gennem de services, vi formår at stille til rådighed for brugerne.

Realiteten er, at vi som cloud-udbyder skal genvinde vores kunder hver eneste dag. For ligesom kunden kan etablere en server med dags varsel, kan han også lukke den igen.

I en on demand-virkelighed er kunder mindre loyale, og de kan hurtigt skifte, hvis de ikke er tilfredse. Vores fornemste opgave er derfor at skabe en løbende innovation af platformen, der er så hurtig, at kundens muligheder aldrig bliver begrænsede.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling. 

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? 

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | Frederiksberg

    Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

    AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

    Sikkerhed | Online

    Det du glemmer i Azure - men aldrig on-prem: Sådan genfinder du kontrollen

    Undgå dyre fejl i Azure. Få styr på udfasede services, skjulte omkostninger og governance. Lær, hvordan Reserved Instances, Azure Hybrid Benefit og de rette styringsmekanismer giver mere værdi, lavere omkostninger og en mere robust Azure-platform....

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

    Sarah Strøyer Hove

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

    Thomas Harboe Hald

    Norriq Danmark A/S