"Vores samfund er meget mere sårbart, end man måske går og tænker over i hverdagen"

Klumme: "Det er efterhånden rigtig svært at overskue de helt essentielle systemer, som vores samfund er så afhængige af: Netbank, kommunikationsinfrastruktur, skat, patientjournaler, trafikstyring."

Artikel top billede

Samfundet står overfor store teknologiske udfordringer i 2017, som meget passende blev eksemplificeret med det massive nedbrud i YouSee's tv-platforme nytårsaften, der resulterede i sort skærm hos 1.200.000 husstande.

Den bagvedlæggende årsag til nedbruddet er i skrivende stund ikke kendt, og årsagen er egentlig også ligegyldig, men det er virkningen til gengæld ikke.

Tv er en del af samfundets beredskab, og dermed kan et så massivt nedbrud som vi så nytårsaften have samfundsmæssige implikationer, der rækker langt ud over at folk missede Dronningens nytårstale.

Vores samfund er i stigende grad afhængig af teknologi, og kompleksiteten af teknologien stiger eksponentielt over tid.

Det er efterhånden rigtig svært at overskue de helt essentielle systemer, som vores samfund er så afhængige af: Netbank, kommunikationsinfrastruktur, skat, patientjournaler, trafikstyring og så videre.

Et sårbart samfund

Det gør vores samfund sårbart - mere sårbart end man måske går og tænker over i hverdagen. Tænk på konsekvenserne, hvis banksystemet lægges ned i bare en enkelt uge. Hvis sundhedssystemer hackes. Eller selskaberne bag varme, vand eller el...

Et højteknologisk samfund som Danmark kan skades alvorligt med ganske få målrettede angreb, eller med ganske få uheldige nedbrud.

I 2016 så spektakulære eksempler på, hvordan konsumprodukter med elendig sikkerhed kan misbruges til at foretage angreb på vital infrastruktur.

For eksempel i oktober, hvor IoT-enheder blev brugt i et DDoS angreb, der resulterede i at en substantiel del af internettet var ude af drift. En lille undseelig dims kan i stort antal gøre voldsom skade.

Vi bliver simpelthen nødt til at tage sikkerhed mere alvorligt - Det gælder selvfølgelig virksomhederne og det offentlige, men det gælder i lige så høj grad forbrugerne.

Har DU styr på om DINE dimser er opdateret til seneste firmware? Kan de overhovedet opdateres? Er din pc opgraderet? Er prisen eneste parameter, eller tager du sikkerhed med i betragtning, når du køber grej som er forbundet til internettet?

Annonce

Forsvarets Efterretningstjeneste

Network engineer - Routing & Switching

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

Sektionsleder til IT Porteføljestyring i PET

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse