Derfor er kriseramte TDC tvunget til masse-udsalg og fyringer: Hårde tider venter forude

ComputerViews: TDC sælger endnu en stor bid af forretningen, TDC Hosting. Sidste år var det TDC Sverige, der blev solgt fra. Samtidig fyres medarbejdere. TDC er tvunget til det.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

ComputerViews: I 2015 ville TDC rigtig gerne sælge TDC Hosting.

Den rigtige køber med den rigtige pris meldte sig dog aldrig på banen, og derfor endte TDC med at droppe salget af hosting-forretningen.

I stedet valgte TDC at sælge TDC Sverige til Tele2 for omkring 2,3 milliarder danske kroner. Læs mere om det her.

Selv om TDC i forbindelse med de droppede TDC Hosting-salgsplaner begrundede beslutningen med, at det ville skabe mest værdi for aktionærerne at beholde TDC Hosting, var det bare et spørgsmål om tid, før den holdning ville blivet ændret.

Mandag morgen kom det så: Salget af TDC Hosting.

TDC skiller sig af med TDC Hosting - sælges til kapitalfond

Overraskende er salget ikke, for TDC ville jo gerne sælge Hosting allerede i 2015, og da selskabet så droppede det, skulle der bare findes en plausibel forklaring på hvorfor.

Her trak TDC kortet med at "skabe mest værdi."

I virkeligheden var det dog et spørgsmål om, at man ikke kunne få en høj nok pris for TDC Hosting. 

Det kunne TDC Group så åbenbart her i de første uger af 2017, og nu sælges TDC Hosting med 300 medarbejdere til kapitalfonden Maj Invest Equity.

"Det er vores vurdering, at vi med et salg opnår en højere værdi for TDC Group, end hvis vi fortsatte som ejer af TDC Hosting," lyder forklaringen nu.

En anden interessant forklaring kunne være, at TDC har brug for pengene.

2017 tegner nemlig til at blive - endnu - et meget barsk år for telekoncernen. Læs mere om det her.

Sådan hjalp salget af TDC Sverige

I TDC Groups årsregnskab for 2016, der blev offentliggjort i sidste uge, kan man se, at omsætningen i 2016 faldt med 4,1 procent i forhold til året før til nu 21 milliarder kroner.

Det betyder, at TDC har mistet næsten en milliard kroner i omsætning over det seneste år.

Indtjeningen (EBITDA) faldt med 10,5 procent - hvilket betyder, at også en milliard kroner er forsvundet på den post.

Indtjeningen (EBITDA) før skat, afskrivning og renter blev på 8,5 milliarder kroner, mens TDC efter skat landede et overskud på lidt over tre milliarder kroner i 2016.

Det interessante ved bundlingen er dog, at man skal huske på, at TDC hentede over to milliarder danske kroner på salget af TDC Sverige - det salg, der kom på banen, da TDC droppede salget af TDC Hosting.

Med andre ord var salget af TDC Sverige med til at sikre, at TDC fik en acceptabel bundlinje i 2016.

Det samme vil salget af TDC Hosting kunne gøre ved 2017-regnskabet.

Læs også: TDC-regnskab med milliard-tilbagegang: TDC har hårdt brug for vækst - ellers slår fundamentet revner

Som Sydbank-analytiker Morten Imsgard forklarede efter 2016-regnskabets offentliggørelse, hviler TDC-forretningen i disse år på et usikkert fundament.

"Tingene må ikke bremse op i Norge, og mobilforretningen må ikke forværres i Danmark, for så bliver udfordringen med at holde indtjeningen langt mere vanskelig."

"De små vækstområder i TDC er meget afgørende for, at fundamentet ikke fuldstændig slår revner," sagde Morten Imsgard fra Sydbank til Computerworld.

Salget af TDC Hosting kan give TDC lidt ekstra luft i kampen om at sikre indtjeningen i de kommende år. Præcis som salget af TDC Sverige gjorde.

Skal stadig fungere som TDC Hosting

Salget af TDC Hosting adskiller sig dog på et væsentligt punkt fra salget af TDC Sverige. Med salget af TDC Sverige til Tele2 sagde TDC nemlig endegyldigt farvel til den svenske forretning.

Med TDC Hosting sælger TDC et forretningsområde og 300 medarbejder til kapitalfonden Maj Invest Equity, men det er planen, at TDC Hosting indtil videre fortsætter uændret under det nye ejerskab.

"TDC Erhverv og TDC Hosting fortsætter samarbejdet og indgår et strategisk partnerskab, og derfor er jeg sikker på, at vi sender kunderne i trygge hænder med Maj Invest Equity som ny ejer af TDC Hosting," udtaler Marina Lønning fra TDC Hosting.

TDC er skumpet - hvor længe kan det bluive ved?

TDC har over de seneste 10-15 år solgt mange forretninger og afdelinger fra.

Samtidig har fyringsrunder været en fast del af TDC-ledelsens repertoire. Resultatet er, at tusindvis af stillinger er forsvundet fra TDC - det har vi tidligere skrevet om her

Så sent som i sidste uge nedlagde TDC igen et større antal stillinger:

Stor fyringsrunde i TDC: Telegiganten fyrer og nedlægger masser af stillinger

Og i dag, mandag, har telekoncernen pludselig meddelt, at koncerndirektør Peter Trier Scheidt fra TDC Operations stopper med øjeblikkelig virkning:

TDC-topchef stopper med øjeblikkelig virkning - afløseren er allerede fundet

Fyringer og frasalg har længe været en del af TDC's virkelighed.

Med salget af TDC Sverige og nu TDC Hosting er der efterhånden ikke så meget tilbage at sælge fra.

Jo, norske Get passer kunne for så vidt godt være et bud - men Get er en afgørende del i TDC-koncernen i disse år, da Get netop er garant for den vækst, som TDC Group har så hårdt brug for. 

Uanset hvad har TDC en udfordring med væksten og indtjeningen. Frasalg har (indtil nu) har været en del af løsningen på problemet, ligsom effektiviseringer i koncernen har været det.

Ser vi isoleret på den danske del af TDC, faldt indtjeningen i 2016 med 12,1 procent, mens omsætningen gik tilbage med fem procent. I erhvervsforrentingen faldt indtjeningen med 14,3 procent, mens omsætningen dykkede med 10 procent.

Alt tyder på, at 2017 også bliver et hårdt år for TDC.

Så hvad skal sælges næste gang, TDC har behovet?

Læs også:

TDC skiller sig af med TDC Hosting - sælges til kapitalfond

TDC-regnskab med milliard-tilbagegang: TDC har hårdt brug for vækst - ellers slår fundamentet revner

TDC i krise: Indtjening faldet med en milliard kroner på blot et år

Stor fyringsrunde i TDC: Telegiganten fyrer og nedlægger masser af stillinger

Opbrud på tv-markedet og en latent mobil-priskrig: Her er TDC's barske 2017

Yousee-nedbrud skabte kunde-shitstorm og ramte på ekstremt uheldigt tidspunkt: Det kan det koste TDC

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | København

    Cyber Security Festival 2025

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.200 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 50 talere og...

    It-løsninger | Online

    ERP Insights 2025

    Få den nyeste viden om værktøjer, der kan optimere hele din virksomhed med udgangspunkt i AI og fleksibilitet.

    It-løsninger | København Ø

    Automatisering med Copilot & Agentic AI

    Høst viden og erfaringer fra andre om, hvordan Copilot og Agentic AI i praksis kan skabe værdi og fleksibilitet i din organisation.

    Se alle vores events inden for it

    En kaotisk verden kræver stærk cybersikkerhed, resiliens og digital suverænitet

    Mød David Heinemeier, Flemming Splidsboel Hansen, Casper Klynge, Rasmus Knappe, Jens Myrup Pedersen og forfattere som fhv. jægersoldat Thomas Rathsack og adfærdsforsker Henrik Tingleff.

    Computerworld afholder d. 4. og 5. november Cyber Security Festival i København - med fokus på sikkerhed, resiliens og digital suverænitet. Det er helt gratis - men reserver din plads allerede nu.

    Hele programmet er online lige nu - og du kan reservere din gratis plads lige her - jeg håber vi ses! 

    Lars Jacobsen

    Chefredaktør på Computerworld

    Se alle Lars's artikler her

    Netcompany A/S

    Managing Architect

    Midtjylland

    Styrelsen For It og Læring

    It-konsulent til udvikling af it-drift og arkitekturopgaver

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Vil du være med til at gennemføre IT-anskaffelser for Forsvaret?

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Huy Duc Nguyen som Developer ERP. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til at udvikle, bygge og skræddersy IT-løsninger, der skaber vækst og succes i vores kunders forretninger. Han kommer fra en stilling som Software Developer hos Navtilus. Han er uddannet i bioteknologi på Aalborg University. Nyt job

    Huy Duc Nguyen

    Norriq Danmark A/S