Mød tre danske it-topchefer der er kåret som Årets CIO i Danmark

Årets CIO 2017: Læs interviews med vigtige pointer fra de sidste tre års vindere af Årets CIO i Danmark. Og se her, hvordan du selv kommer i spil til vinde den eftertragtede pris i 2017.

Artikel top billede

Billeder: Kim Stensdal.

Årets CIO 2017: Det er den mest eftertragtede pris for danske it-chefer og CIO'er, Årets CIO, der nu får 12. gang skal uddeles.

Det sker 8. juni, når Computerworld, IDC og Dansk-IT kårer Årets CIO i Danmark i 2017.

Prisen er gennem årene gået til fremtrædende, visionære og dygtige CIO'er i både private virksomheder og offentlige myndigheder.

Herunder kan du møde de sidste tre års vindere - og se, hvordan du selv kommer til spil til den eftertragtede pris i 2017.

Årets CIO 2016

I 2016 gik prisen til Morten Gade Christensen, CIO i Energinet.dk.

Computerworld var forud for kåringen på besøg i Fredericia hos Energinet.dk, hvor Morten Gade Christensen fortalte om sit arbejde: 

"Jeg har ansvaret for Danmarks mest kritiske infrastruktur. At der er lys i lampen, er min license to operate," fortalte CIO'en fra Energinet.dk i interviewet.

"Energinet.dk opererer med større investeringer, end de fleste gør. Vores impact er enorm. Vi skal investere op mod 30 milliarder frem mod 2020," lød det også fra Morten Gade Christensen.

Læs hele interviewet med Morten Gade Christensen her.

Årets CIO 2015

I 2015 var det Torben Ruberg fra Falck, der blev kåret som den dygtigste CIO i Danmark.

Da vi besøgte ham i Falcks hovedkontor i København, fortalte han blandt andet, at man skal turde satse og acceptere at kunne fejle, hvis man vil udnytte den digitale innovation til at styrke forretningen.

"Vi må ikke blive 'disrupted', fordi vi er for bange for kannibaliseringen," sagde Torben Ruberg.

Dermed henviste han til, at der i mange virksomheder ofte vil være en frygt for nye, revolutionerende tiltag, der kan ramme den eksisterende forretning.

Læs hele interviewet med Torben Ruberg her.

Årets CIO 2014

Går vi tre år tilbage, til Årets CIO 204, var det daværende CIO i Cowi, Claus Hagen Nielsen, der løb med den eftertragtede pris.

Han fortalte blandt andet om, hvordan han var i gang med at toptune it-organisationen, og også om et meget konkret projekt, hvor Cowi var i gang med at integrere SharePoint-miljøet med ERP-løsningerne.

"Vi har en af Danmarks største SharePoint-løsninger i forvejen, men vi har opgraderet den til den nyeste SharePoint 2013. Det er en portal, som både vores ingeniører og vores kunder arbejder i."

"Her er vores ERP integreret. Når man opretter et internt eller eksternt projekt i portalen, så oprettes der også et spejl ovre i vores ERP-system," forklarede Claus Hagen Nielsen til Computerworld.

"Der er transparens imellem systemerne - og det går begge veje."

Læs hele interviewet med Claus Hagen Nielsen her.

Hvem skal være Årets CIO 2017?

Det er nu blevet tid til at finde Årets CIO 2017.

Kåringen er mere relevant end nogensinde, for CIO'erne og it-cheferne i de danske virksomheder og offentlige institutioner har aldrig spillet en vigtigere rolle end nu.

Digitalisering, digital transformation, disruption, it-sikkerhed og et hav af hotte tech-trends er for alvor kommer på agendaen. CIO'en er omdrejningspunktet for det hele.

Vi skal nu finde frem til, hvem der skal være kandidat til Årets CIO i 2017.

Tidsfristen for indsendelse af spørgeskemaer er den 3. april 2017.

Sådan gør du

Derfor er det nu sidste chance,, hvis du mener, at du selv (eller en du kender), fortjener at vinde prisen som Årets CIO 2017.

Du finder spørgeskema og alle detaljer om kåringen på denne webside.

Efter fristens udløb bliver alle indkomne forslag analyseret i dybden, hvorefter feltet bliver snævret ind til 10 kandidater til titlen som Årets CIO.

Herefter skal en jury udvælge de fem nominerede kandidater.

Kåringen af Årets CIO 2017 finder sted i København den 8. juni.

Her er alle tidligere vindere af Årets CIO

Her kan du se listen med de tidligere års vindere af Årets CIO i Danmark. Læs om CIO'erne og deres arbejde ved at klikke på personens navn herunder.

2016: Morten Gade Christensen, Energinet.dk.

2015: Torben Ruberg, Falck.

2014: Claus Hagen Nielsen, COWI.

2013: Jens Hartmann, Grundfos.

2012: Mikael Munck, Saxo Bank.

2011: Torben Bonde, Vestas.

2010: Michael Moesgaard, Dong.

2009: Michael S. Hansen, Region Sjælland.

2008: Niels Molzen, Danisco.

2007: Kenneth Egelund Schmidt, Danfoss.

2006: Lars Mathiesen, Nykredit.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra SoftwareOne

    Glem hypen: Her er tre steder hvor AI allerede leverer

    Ifølge SoftwareOne ligger de reelle AI-gevinster gemt i områder af central betydning for forretningen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Joshua Pratt, 32 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med at bruge sin tekniske knowhow og erfaring i teamet for extensions og integrationer. Han kommer fra en stilling som Tech Director hos NoA Ignite Denmark. Han har tidligere beskæftiget sig med komplekse webprojekter, senest udviklingen af det nye website og e-commerce-platform for tivoli.dk. Nyt job

    Joshua Pratt

    Idura

    Forte Advice har pr. 5. januar 2026 ansat Claes Frederiksen som Commercial Director. Claes skal især beskæftige sig med at løfte den kommercielle modenhed i teknologiprojekter og sikre, at teknologi bliver brugt som strategisk løftestang. Claes kommer fra en stilling som Senior Client Partnership Director, Nordics hos Valtech. Claes har tidligere beskæftiget sig med teknologivalg og platformstrategi til teknologidrevet forretningsudvikling og marketing initiativer. Nyt job

    Claes Frederiksen

    Forte Advice

    Christian Pedersen,  emagine Consulting A/S, er pr. 1. februar 2026 udnævnt som Chief AI Officer. Han beskæftiger sig med opkvalificere emagines ansatte, udvikle interne AI-værktøjer og levere AI-projekter for kunderne. Som leder af et nye AI-team skal han også udvikle og lancere AI-produkter til markedet. Udnævnelse

    Christian Pedersen

    emagine Consulting A/S

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Nikolaj Vesterbrandt som Datateknikerelev ved netIP's afdeling i Rødekro. Han er uddannet IT-supporter ved Aabenraa Kommune og videreuddanner sig nu til Datatekniker. Nyt job