Der er for mange administrative byrder forbundet med at grave fiberbredbånd ind til danske hjem og virksomheder. Det forsinker og fordyrer processen - og det værste er, at byrderne er helt unødvendige.
Det mener Dansk Energi, der repræsenterer de danske energiselskabers fiberforretninger.
På den anden side af sommerferien fremlægger regeringen sit udspil til et nyt dansk teleforlig, der skal erstatte det nuværende fra 1999.
Dansk Energi foreslår, at man i forbindelse med teleforliget får fjernet nogle af de administrative byrder, der er forbundet med at få ført fiberen de sidste meter ind til en husstand eller en virksomhed.
"Lige meget om det er få meter eller få centimeter, skal du i dag, hvis du sætter spaden i den danske muld, spørge om lov hos vejmyndigheden - det er ofte en kommune," forklarer Thomas Woldiderich, branchechef for telepolitik i Dansk Energi.
"Du skal udfylde en ansøgning, sende den ind til kommunen og vente på at du får svar tilbage. Det svar kan tage alt fra få dage til flere uger, hvor man skal vente med at sætte gravearbejdet i gang og på at blive tilsluttet."
"Det er bureaukrati, og bureaukrati kan du altid omsætte til kroner og ører," lyder det fra Dansk Energi.
Læs også: Alle danskere skal have adgang til gigabit-bredbånd - og vi skal også sikre, at de bruger det
Sådan kan man gøre det langt lettere
Dansk Energi mener derfor, at man skal fjerne den byrde, der rammer udbyderen og dermed i sidste ende også den potentielle fiberkunde.
"Vi foreslår, at man, hvis man har et mindre gravearbejde på få meter, som ikke forstyrrer trafikken og alt muligt andet, bare kan gå i gang. Så fortæller man bagefter, at man har gravet," forklarer Thomas Woldiderich.
Han henviser til, at mellem 60 og 80 procent af omkostningerne ved at etablere fibernet kan henføres til gravearbejdet.
Thomas Woldiderich forklarer, at der allerede eksisterer en bemærkning til vejloven, der gør det muligt at fjerne ansøgningskravet ved mindre graveabrejde, men at det kræver, at transportministeren aktiverer muligheden.
"Det opfordrer vi klart til, at man får gjort. Det vil gøre, at de tilslutninger til fibernettet, der ligger og venter, kan blive sat i gang med det samme, så man ikke skal vente flere uger på, at en kommune sagsbehandler."
"Det vil være en administrativ lettelse for udbyderne og for kommunerne, og det er en gevinst for borgere og virksomheder, fordi de kan blive koblet på nettet hurtigere."
Sender tusindvis af ansøgninger
Tror du, at de her administrative byrder er med til at afholde borgere og virksomheder fra at investere i at få lagt fiber ind?
"Nej, det er i højere grad et irritationsmoment, at man skal vente på, at en kommune behandler sagen, før at man kan blive koblet på."
"Entreprenøren står og tripper ude foran og venter bare på, at der bliver trykket 'ja' til noget, der burde være en formalitet."
"Og så skal man huske på, at vores medlemmer laver i titusindvis af de her små eftertilslutninger og dermed også tusindvis af små ansøgninger i forbindelse med gravearbejde - hvor man sådan set bare kunne sætte spaden i jorden og komme i gang med tilslutningen."
Dansk Energi har også et andet konkret forslag til, hvad der skal med i det nye teleforlig.
Det går på, at alle danskere i 2025 skal have adgang til gigabit-bredbånd, og at der samtidig skal være et vedtaget mål om, at 50 procent af danskerne skal anvende de hurtige bredbåndsforbindenser.
Læs mere her:
Alle danskere skal have adgang til gigabit-bredbånd - og vi skal også sikre, at de bruger det
Alle venter i spænding på nyt dansk teleforlig: Her er syv konkrete bud på, hvad der skal stå i det
