Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Farvel til både Ubers og Yahoos CEO / Ny dansk chef hos Oracle / Pas på prisen på flybilletter - for den stiger når du surfer

Velkommen til ny landechef hos Oracle Danmark. Farvel til Ubers CEO. Farvel til Yahoos CEO. Og så skal du passe på. For prisen på dine flybilletter stiger i takt med at du søger på nettet.

Godmorgen fra Computerworld. Vi starter onsdag morgen med et velkommen til Ingrid Mjøen, som er ny dansk landechef for Oracle. Og vi siger farvel til Travis Kalanick, Ubers CEO, som går på pludselig orlov.

Flyver du i øvrigt på ferie skal du passe på: Undersøgelser viser, at prisen flyrejser stiger jo flere gange du søger på den samme rejse.

Ingrid Mjøen er ny landechef hos Oracle Danmark

Oracle har udnævnt nordmanden Ingrid Mjøen som ny landechef for Danmark, meddeler Oracle.

Hun afløser Kenneth Johansen, der er blevet udpeget til ny landechef for Oracle Tyskland.

Ingrid Mjøen har været ansat i Oracle siden 2005, hvor hun tiltrådte som sælger. Siden blev hun salgsdirektør for SMB-markedet i Norden og siden salgsdirektør for de største danske kunder.

"Danske virksomheder er i fuld færd med en omfattende omstilling af både forretningsmodeller og den understøttende teknologi. Denne transformation omfatter i høj grad et skift til cloudbaserede infrastrukturer, og jeg tror på, at Oracle er bedst i stand til at støtte både nye og eksisterende kunder på denne rejse," lyder det fra Ingrid Mjøen i en udsendt pressemeddelelse.

Vil du have succes? Ansæt højtuddannede og sats på udlandet

Kun få af de danske små- og mellemstore virksomheder har formået at vokse sig store de seneste 20 år. Den udvikling er emnet for en netop offentliggjort rapport fra ATV (pdf-link her), Akademiet for de Tekniske Videnskaber. 

ATV har derfor kigget på de virksomheder, som har fået at vokse. Her er konklusionen, at fællesnævneren er investering i forskning og udvikling, højtuddannede medarbejdere og et sats på udlandet. 

"Det er overraskende, at forskellen på vækstvirksomhederne og kontrolgruppen er så tydelig. Sammenfattende kan vi fastslå, at væksten hænger tæt sammen med de beslutninger, ledelsen i virksomhederne tager. Det er et aktivt valg, og ledelserne i de succesfulde virksomheder har været indstillet på at løbe risici, når de for eksempel investerer i forsknings- og udviklingsprojekter, og når de vælger de fjerne eksportmarkerede frem for de nære," fortæller Martin Skov Skjøth-Rasmussen, som er formand for ATV-arbejdsgruppen bag rapporten.

Sexchikane tynger: Uber sender chefen på orlov

På trods af en milliardvurdering er det er ikke nemt at være Uber.

Transportfirmaet har ikke kun problemer med myndighederne, men også beskyldninger om sexchikane tynger firmaet. Det har før ført til fyringer, men nu tager Ubers højtprofilerede CEO Travis Kalanick selv orlov.

Kalanick mistede for kort tid siden sin mor i en bådulykke og det, angiver Uber, er også en del af behovet for orlov.

Samtidig har bestyrelsesmedlem David Bonderman valgt at trække sig efter at have fortalt jokes om kvinder - mens netop Ubers tilsyneladende kvindefjendske kultur blev drøftet i bestyrelsen. 

Ledelseskrisen hos milliardselskabet blot den seneste i en række. For Allerede i foråret smækkede Ubers næstkommanderende Jeff Jones med døren og forleden blev også vicedirektør Emil Michael fyret.   

Læs også: Computerworlds anmeldelse af den glimrende bog om Uber og AirBnbs tekniske og politiske kampe

Marissa Mayer færdig i Yahoo - det moderne Kodak?

Yahoos topchef Marissa Mayer er nu fortid i selskabet. Det sker i forbindelse med Verizons opkøb af Yahoo.

Mayer, som har en fortid hos Google, var ellers i 2012 ansat for at give den gamle internet-gigant et nyt liv. Men i stedet har fejlslagne opkøb og konstante omlægninger af strategien resulteret i en rutchetur for det engang så værdifulde selskab. 

Yahoo blev solgt til Verizon for 4,5 milliarder dollars - men var på sit højdepunkt, ifølge Finans, 100 milliarder dollars værd.

Pas på: Priser på flybilletter stiger i takt med at du søger på nettet

Fire ud af 10 danskere oplever, at prisen på deres flyrejser stiger jo flere gange de søger på den samme rejse på nettet, viser en rundspørge, som ingeniørforeningen, IDA, har foretaget.

Ifølge foreningen kan man undgå prisstigningerne, hvis man søger via den anonyme Tor-browser.

"Det er ikke nok bare at slette cookies. Hvis ikke man er it-kyndig, kan eneste udvej derfor være at slå til første gang, du ser et godt tilbud, eller køber rejsen fra naboens computer eller smutte en tur på det lokale bibliotek," lyder det fra IDA's it-sikkerhedsekspert, Jørn Guldberg, i en udsendt meddelelse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere