Nu er det slut: Microsoft lægger Windows Phone 8.1 i graven

Tre år efter lanceringen lægger Microsoft sit sidste mobil-OS, Windows Phone 8.1, i graven.

Artikel top billede

Blot tre år efter lanceringen lægger Microsoft en gang for alle sit tredje og sidste rene mobil-styresystem i graven.

Selskabet har netop udsendt den allersidste opdatering til Windows Phone 8.1, og der kommer ikke flere, ligesom al support til systemet nu lukkes.

Det betyder, at de få brugere, der er tilbage på platformen, nu må sejle deres egen sø på det hastigt forældede system.

Mange systemer sendes på pension

Windows Phone 8.1 pensioneres sammen med en helt række andre gamle systemer, der dog alle er en hel del ældre end Windows Phone 8.1.

De tæller Microsoft Identity Lifecycle Manager 2007, Microsoft ProClarity Analytics Server 6.3 og Microsoft SoftGrid Application Virtualization 4.2 for Desktops.

Du kan se hele listen her: Products reaching end of support..

Microsoft har forlængst skubbet Windows 10 Mobile ind som afløseren for Windows Phone-produkterne, der aldrig blev nogen succes, selv om Microsoft i flere år lagde sig i selen for at blive en værdig udfordrer til de tor store mobil-platforme, Android og iOS.

Da Microsoft i 2013 købte mægtige Nokia var målet 15 procent af det globale marked inden 2018.

Det kan du læse mere om her: Her er forklaringen: Derfor vil Microsoft overtage Nokia

I tiden derefter talte Microsoft meget om sin dengang nye 'cloud first, mobile first'-tilgang til markedet.

Det er dog nu helt forstummet til fordel for en ny tilgang med fundament i kunstig intelligens og cloud, som alle selskabets produkter skal dreje sig om.

Det kan du læse mere om her: Microsoft vil satse på disse seks industrier - rummer enormt potentiale for gevinst

Bestræbelserne bar aldrig frugt: Kakkeldesignet faldt ikke i brugernes smag, der var for få tilgængelige apps, og udviklerne var ikke rigtigt interesserede i den nye platform uden brugere.

I dag kører under en procent med et Windows-styresystem - heraf flest med Windows Phone 8.1.

Flere af de helt store mobilapps er allerede stået af Windows Phone-vognen på grund af manglende brugerinteresse. Det gælder ikke mindst Facebook, der for nogle måneder siden fjernede muligheden for at anvende Facebook Messenger fra platformen.

Læs også: Microsofts hardware-salg har det svært: Er det snart helt slut for Windows Phone efter endnu et kæmpedrop?

Læs også:

Windows-smartphones lagt på is af Microsoft - er helt fraværende på selskabets store udvikler-konference.

Windows Phones opdateres nu til Windows 10 Mobile: Se om din telefon er på listen

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

    Jacob Holm Jensen

    Netip A/S

    Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

    Lauren De Ventura

    emagine Expertise A/S

    Oliver Dirks-Steinmoen, softwareudvikler hos Folketingets administration, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Oliver Dirks-Steinmoen

    Folketingets administration