Dansk ekspert: Derfor får Apple Pay svært ved at få succes i Danmark

Kan Apple Pay overhovedet tilbyde noget nyt?, spørger en ekspert i betalingsløsninger, der tvivler på, at tjenesten kan få succes i Danmark.

Artikel top billede

Apples betalingsløsning, Apple Pay, får det svært på det danske marked.

Det vurderer Henning N. Jensen, der er seniorkonsulent i virksomheden Pluscon, der rådgiver om betalingsløsninger.

“Danskerne er ekstremt konservative, når det gælder betalingsformidling, og jeg tror, at deres loyalitet til velkendte løsninger er meget stor,” siger han.

Læs også: Danske banker tavse om Apple Pay-lanceringen: “Hvis vi har været i kontakt med Apple, må jeg ikke fortælle dig om det”

Udenlandske kreditkort er floppet i Danmark

Han påpeger, at udenlandske kreditkort som eksempelvis Diners Club og American Express' traditionelt set har haft det svært på det danske marked.

Derfor vurderer han også, at Apples indtog på markedet har mange lighedspunkter med American Express' fejlslagne forsøg på at komme ind på det danske privatmarked.

“American Express endte med at forlade markedet igen, fordi selskabet ikke kunne tilbyde de danske forbrugere noget nyt. På samme måde har jeg svært ved at se, at Apple - udover selskabets gode ry og rygte - kan tilbyde de danske forbrugere noget, som de ikke i forvejen får med MobilePay og Nets Dankort-app,” siger han.

Et af problemerne for American Express var, at antallet af transaktioner var så lavt, at det ikke var rentabelt for bankerne at udbyde American Express-kort.

Det er uvist, præcist hvor store omkostninger der er forbundet med at tilbyde Apple Pay

“Men det er ikke billigt at drive den slags systemer,” lyder det fra Henning N. Jensen, der tilføjer:

“Derfor bliver kan denne type tjenster hurtigt blive lukket ned igen, hvis omkostningerne ikke står mål med antallet af transaktioner. Bankerne tilbyder i forvejen andre betalingsløsninger. Derfor er der tale om en alternativ omkostning, som bankerne og detailhandlen skal være villige til at absorbere, hvis de ønsker at tilbyde Apple Pay.”

Apple Pay mangler bred opbakning

Amerikanske undersøgelser har tidligere vurderet, at Apple Pay indtil videre ikke har været i stand til at opnå bred udbredelse hos forbrugerne.

Den amerikanske avis Wall Street Journal kunne tidligere på året fortælle, at blot 13 procent af verdens iPhone-brugere har prøvet at anvende Apple Pay (Her er det dog værd at huske på, at Apple Pay i skrivende stund kun er tilgængelig i 16 lande, red), mens blot en tredjedel af alle amerikanske butikker tilbyder Apple Pay. 

Henning N. Jensen mener også, at der er grund til at tvivle på, at efterspørgslen efter Apple Pay bliver stor i Danmark.

“Spørgsmålet er, om det er nok, at der er tale om et Apple-produkt? Det tvivler jeg på. Min vurdering er, at der er relativ meget hype om det, der ikke er funderet i en reel efterspørgsel i markedet. Derfor tror jeg, at der er mange, der er forsigtige med at påtage sig de omkostninger, der er forbundet med at starte op,” vurderer han.

Læs også:
Nets opruster i kampen mod MobilePay, men gider danskerne overhovedet mobilbetalinger? 

Danske Bank forudser Apple Pays snarlige ankomst: Sådan vil banken forsvare sig

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | Online

    Kod smartere med GitHub Copilot

    Få styr på GitHub Copilot og skriv bedre kode hurtigere. Se hvordan Copilot løser opgaver, sparrer på fejl og løfter komplekse workflows. Oplev live demo og lær hvordan du kommer i gang med licenser og opsætning.

    Sikkerhed | København

    Cyber Threats

    Få teknisk indsigt og konkrete løsninger til at modstå moderne cyberangreb. Lær af fejl, stop angreb i tide og byg systemer med ægte resiliens. Fokus på lavniveau-detektion, netværksovervågning og hurtig gendannelse. Deltag i Cyber Threats fra...

    It-løsninger | København V

    Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    Se alle vores events inden for it

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-Sikkerhedsrådgiver til Cyberdivisionen i Hvidovre

    Københavnsområdet

    Csis Security Group A/S

    Sales Executive

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S