Artikel top billede

Indsigt: Danske trusselsbreve med anklager om pirateri: Tre centrale pointer om retssagen

Indsigt: Teleselskaberne ønsker ikke at udlevere data om kundernes aktiviteter, som advokater efterfølgende kan bruge til at masse-udsende breve med krav om betaling for eksempelvis ulovlig download af film. Her er tre centrale pointer om sagen, der netop nu er indledt ved retten på Frederiksberg.

De danske teleselskaber mener, at antipirat-advokater har misbrugt de gældende regler til at tvinge teleselskaberne til at udlevere oplysninger om kunder, der mistænkes for ulovlig download af film og lignende.

Advokaterne har efterfølgende sendt trusselsbreve til de pågældende telekunder med krav om betaling af erstatning.

Læs mere om sagen: Tusindvis af danskere fik trusselsbreve med pirat-anklager: I dag afgør domstol, om teleselskaber skal tvinges til at udlevere oplysningerne

Det er Telia og Telenor, der har indbragt sagen, fordi selskaberne ikke mener, at retsgrundlaget har været i orden, når de er blevet tvunget til at udlevere kunders persondata med udgangspunkt i IP-adresserne.

Kunderne har været under mistanke for at have anvendt forskellige ulovlige filmtjenester, eksempelvis Popcorn Time, hvorefter antipirat-advokater har udnyttet oplysningerne til at sende de såkaldte trusselsbreve til kunderne.

I disse breve anklages modtageren for, at hans eller hendes IP-adresse er blevet brugt til hente eksempelvis film ulovligt på internettet. Ofte indeholder disse breve også et krav om kontant betaling for piratkopiering.

Tre centrale pointer om sagen

Hvorfor ønsker de danske teleselskaber ikke at udlevere de data, de har om kunder, der har anvendt ulovlige tjenester?

De danske teleselskaber har igennem mange år ofte ytret sig om det problematiske i, at de bliver pålagt at opsamle og udlevere informationer om kundernes aktiviteter på nettet.

Teleselskaberne ønsker som udgangspunkt ikke at 'overvåge' kunderne, og teleselskaberne argumenterer ofte også for, at de jo ikke kan afgøre, om en aktivitet på nettet er lovlig eller ulovlig.

I denne konkrete sag er der tale om, at rettighedshavere hyrer advokater, som via de oplysninger, de kan få udleveret hos teleselskaberne, kan sende breve ud til mange tusinde danskere med krav om betaling for de påståede pirataktiviteter.

Teleselskaberne argumenterer så for, at det aldrig har været hensigten, at de informationer, de registrerer som netværksoperatører, skal anvendes til det formål.

I stedet kan informationerne være relevante, hvis en egentlig retssag kommer på spil, eller hvis eksempelvis politiet har mistanke om kriminelle aktiviteter.

Læs også: Flere pirat-stævninger på vej i 2017: Sådan arbejder advokaterne bag tusindvis af pirat-trusselsbreve

Sagen handler derfor ikke om, hvorvidt det er i orden eksempelvis at anvende en ulovlig tjeneste som Popcorn Time (for det er det naturligvis ikke). Den handler om, hvorvidt teleselskaberne skal tvinges til at udlevere de oplysninger, de ligger inde med. For hvor går så grænsen, og hvem afgør, hvad der er ulovligt og lovligt?

“Jeg har et håb om, at retten vil lytte til vores argumenter og vægte hensynet til kundernes privatliv højere end advokaters mulighed for at udlevere trusselsbreve,” sagde Jakob Willer, direktør i teleindustrien, tirsdag morgen til Computerworld.

Læs også: Har du som uskyldig modtaget brev-anklager om film-pirateri? Sådan her skal du gøre

Hvad bliver konsekvenserne for de danske forbrugere, hvis teleselskaberne ikke får medhold?

Der er allerede udsendt mange tusinde breve til danske internetbrugere. Det har vist sig at være en yderst effektiv fremgangsmåde for advokaterne og de virksomheder og organisationer, de repræsenterer.

Hvis retten på Frederiksberg kommer frem til, at det hele foregår på et korrekt retsgrundlag, er det oplagt, at endnu flere breve vil blive sendt ud i den kommende tid.

Samtidig bliver danske telekunder også nødt til at forholde sig til, at de ting, de foretager sig på nettet, kan føre til regninger, bøder, sagsanlæg og så videre - også selvom man troede, at det kun var en selv, der kendte til aktiviteterne, og selvom ens teleleverandør faktisk ikke ønsker at fortælle andre om, hvad man foretager sig på nettet.

En konsekvens af dette er også, at man bør tænke sig om en ekstra gang, inden man udleverer adgangskoden til det trådløse netværk til gæster i huset og til børnenes venner og bekendte.

Det er din internetforbindelse, der bliver anvendt, så det er også dig, der vil være modtageren af et brev fra advokaterne.

Hvor bør grænsen gå?

Det siger sig selv, at de informationer, som teleselskaberne ligger inde med, kan være relevante i en egentlig retssag. Her er det så også en anden situation, fordi man allerede har en konkret tiltale, og den anklagede har en advokat, og alle de relevante rettigheder er trådt i kraft.

Ved de trusselsbreve, der har været tale om, er der alene tale om, at nogen hyrer en advokat til at gå efter internetbrugere, som man formoder har foretaget sig noget kriminelt. Man forlanger betaling ved kasse 1 - uden at den anklagede så at sige har haft mulighed for at forsvare sig/forklare sig.

Derudover er der naturligvis en række andre type sager, hvor det giver god mening, at danske teleselskaber skal udlevere oplysninger om kunderne.

Eksempelvis kan oplysninger om internetaktiviteter være relevante for politiet, hvis man efterforsker en sag - det kunne være, at man har en mistanke om, at nogen er ved at planlægge et terrorangreb, eller at man efterforsker en sag om børneporno.

Læs også:

Tusindvis af danskere fik trusselsbreve med pirat-anklager: I dag afgør domstol, om teleselskaber skal tvinges til at udlevere oplysningerne

Flere pirat-stævninger på vej i 2017: Sådan arbejder advokaterne bag tusindvis af pirat-trusselsbreve

Har du som uskyldig modtaget brev-anklager om film-pirateri? Sådan her skal du gøre

Masser af danskere fanget i Popcorn Time-fælde:
Nu falder der krav om erstatning

Danskerne er blevet de rene dydsmønstre: Så få henter i dag musik og film ulovligt



Premium
Test: Derfor vil jeg gerne have Google ind i min næste bil - og det er dårligt nyt for nogle bilproducenter
Googles Android Automotive er et vellykket styresystem til bilen, der vender op og ned på magtbalancen i bilbranchen. Computerworld har prøvekørt softwaren og har dommen klar.
CIO
Har du rost din mellemleder i dag? Snart er de uddøde - og det er et tab
Computerworld mener: Mellemledere lever livet farligt: Topledelsen får konstant ideer med skiftende hold i virkeligheden, og moden går mod flade agile organisationer. Men mellemlederen er en overset hverdagens helt med et kæmpe ansvar. Her er min hyldest til den ofte latterliggjorte mellemleder.
Job & Karriere
Eva Berneke stopper som topchef i KMD og flytter til Paris: Her er KMD's nye topchef
Efter syv år på posten som topchef for KMD forlader Eva Berneke selskabet. Nu flytter hun med familien til Paris, hvor hun vil fortsætte sit bestyrelsesarbejde. KMD har allerede afløser på plads.
White paper
Sådan prioriterer IT-sikkerhedschefernes indsatsen i 2021
I denne undersøgelse fra F-Secure giver knap 2.000 ledende personer på tværs af hele Europa deres bud på, hvor de vil prioritere indsatsen i år – og hvad de opfatter som virksomhedernes mest presserende udfordringer på cybersikkerhedsfronten.