Artikel top billede

(Foto: Kiyoshi Takahase / iStockphoto)

En klar opskrift på succes i de kommende år: "Enkeltstående produkter og firmaer, der insisterer på at klare sig selv, vil ikke kunne konkurrere"

Virksomheder skal vænne sig til at se sig selv som én af en række deltagere, der tilsammen kan skabe større og mere sammensatte løsninger, som er langt mere værdifulde end det enkeltstående produkt, mener it-forfatter Peter Hesseldahl.

I sidste uge udkom fremtidsforsker Peter Hesseldahls sjette bog, kaldet ”We-economy”.

I bogen tager Hesseldahl over 265 sider for alvor sin fremtidsforsker-hat på og leverer et overblik over de store trends inden for arbejdsmarkedet, produktionsformerne, beskatningen og den teknologiske udvikling, som for alvor former vores nære fremtid.

Det kan du læse mere om i Computerworlds anmeldelse af We-economy her.

Men hvordan ser fremtiden egentlig ud for en helt almindelig dansker? Og hvad skal virksomhederne gøre for at ruste sig til den fremtid? Computerworld har stillet Peter Hesseldahl fire spørgsmål om fremtiden:

En omskiftelig fremtid

1. Din bog tegner et billede af en omskiftelig fremtiden, som er meget anderledes i forhold til hvad mange danskere i dag kender. Hvad er dit budskab til dem? 

”Der er både trusler og muligheder forude. Teknologien kan skabe større ulighed og bruges af en lille elite til at filtrere, overvåge og udnytte det store flertal.

Men den kan også bruges til at optimere og koordinere brugen af ressourcer, den kan støtte, at vi udveksler viden, skaber løsninger og gør os alle sammen langt bedre kvalificerede til opnå det liv, vi ønsker.

Det afgørende er, at vi forstår at tænke på udviklingen som et fælles projekt. Det næste niveau af værdi og vækst vil komme fra løsninger, der binder mange forskellige parter og produkter sammen.

Enkeltstående produkter og firmaer, der insisterer på at klare sig selv, vil ikke kunne konkurrere, og både som personer, virksomheder og endda nationer, vil vi være langt bedre stillet, hvis vi arbejder sammen med andre om at løse de udfordringer vi står overfor. Det er derfor, jeg kalder det ”WE-economy”. ME er ikke længere tilstrækkeligt.”

Er der håb for den gennemsnitlige dansker?

2. Carsten Sørensen, som er professor ved LSE har tidligere fortalt Computerworld, at "i et industrisamfund havde du forhåbningen om, at hvis du ellers var gennemsnitlig dygtig og intelligent og havde en gennemsnitlig uddannelse, så kunne du få et gennemsnitligt job med en fin løn, der gav dig råd til hus, sommerhus, to biler og mulighed for at sende dine børn på universitetet," - men, påpeger han, de samme muligheder kan vi ikke forvente i dagens informations- og videnssamfund. 

Det er jo en lidt mørk analyse. Er du også bekymret, eller ser du mere lyst på fremtiden? 

”Det er nemt nok at skrive en bog, der opremser alt det truende og dårlige ved den digitale økonomi - og jeg er såmænd også selv temmelig utryg og betænkelig ved meget af det, der er i gang. Men det går jo ikke væk, vi er nødt til at finde måder at gøre det til et scenarie, som de fleste er glade for.

Jeg har meget bevidst prøvet at gå skridtet videre og undersøge, hvilke håndtag vi kan skrue på, så de enorme fordele teknologien kan give os, kommer til gavn for så mange som muligt.

Hvordan kan vi dreje udviklingen, så maskiner frisætter os til at være mennesker, der nyder livet og samspillet imellem os - snarere end at konkurrere hinanden ud på et sidespor i en blind jagt på profit.

Jeg kigger på et andet skattesystem, på borgerløn, en ny andelsbevægelse, og på digitale netværker, der gør det lettere at dele og skabe værdi for hinanden, uden at det nødvendigvis skaber flere penge...

Det vil kræve et dybt skifte i værdier, der kan virke helt urealistiske, men omvendt er de forandringer, vi er på vej igennem, så radikale, at vi er nødt til at tillade os selv at tænke i meget anderledes baner.  

Det kan godt være, at det ikke bliver lige sådan, som jeg skriver, at systemet i praksis skal skrues sammen, men jeg prøver at præsentere nogle ideer, som andre så kan begynde at forholde sig til.”

It-giganternes monopol rykker ved balancen

3. I din bog gør du meget ud af, at vi kan og skal træffe valg for at sikre den fremtid, vi vil have. Men samtidig er mange af de platforme, som du beskriver i bogen ejet af nogle store it-giganter der har næsten monopol på deres områder. Betyder det ikke, at vores valg og vores fremtid dermed reelt er baseret på deres præmisser? 

”Jeg tror, det skal styres politisk og endda globalt. Jeg tror ikke, at vi kan overlade det til de store virksomheder selv at fordele goderne. De er fanget i at skulle maksimere et enkelt mål, der trumfer alt andet: Flere penge.

Vi skal ændre beskatningen, stille krav om at give folk mere kontrol over deres data, sørge for at der også er noget, der minder om velfærdsstatens krav og forpligtelser i en fremtid, hvor flere arbejder for platforme.

Jeg har ikke noget mod at platformene er store, men udviklingen brækker sammen, hvis ikke vi sørger for, at platformene deler gevinsterne og ikke bare suger ressourcer ud af de samfund, de arbejder i.”

Et godt råd til virksomhederne

4. Har du et par gode råd til de danske virksomheder, som står over for at tilpasse sig til den usikre og omskiftelige fremtid, du beskriver? 

”’Smart’ er et nøgleord. Jeg tror, at enhver virksomhed må overveje, hvad det ville indebære, hvis deres produkt eller tjeneste var online og udvekslede data med andre spillere, der leverer ind til de samme kunder.

Hvem kunne man koordinere løsninger sammen med? Hvordan kunne slutbrugeren bidrage med data og ideer?  Hvilke dele af det, du selv gør i dag, kan med fordel overlades til andre?

Og kunne du sælge det, du laver, i mindre enheder, så andre virksomheder kunne lade dig overtage det, de selv er knapt så gode til?

Jeg tror, virksomheder skal vænne sig til at se sig selv som én af en række deltagere, der tilsammen kan skabe større og mere sammensatte løsninger, som er langt mere værdifulde end det enkeltstående produkt. De skal tænke på WE.”

Læs også: Det danske arbejdsmarked står overfor store forandringer - vi har ikke brug for gennemsnits-mennesker