Som jeg har skrevet i denne tidligere klumme - Kære meddanskere, vi er de klogeste mennesker i verden - så kan vi ikke lære noget af andre, fordi vi både er klogere end dem alle og har helt unikke problemer i Danmark.
Jeg har prøvet at samle nogle gode eksempler på dette, og jeg vil opfordre læserne til at bidrage med flere eksempler, enten i en mail til mig, hvis det er følsomt og skal sløres lidt, eller i kommentarsporet under klummen.
Så skal jeg nok sørge for at samle op, sløre og viderebringe, så ingen kommer i klemme hos lobbyisterne...
Vi må til det!
1. E-afstemninger
Godt nok virker det i Estland, men heldigvis har vi en række supereksperter i Danmark, som aldrig tøver med at
a) fremdrage et skrækeksempel med en mærkelig trækasse fra Florida og
b) stille spørgsmålstegn ved, om Estlands system nu også i virkeligheden er godt nok.
De to ting tilsammen er jo rigeligt videnskabeligt belæg for ikke at gøre noget.
2: A-kasser
I Danmark har vi et hav af dem, men til gengæld er de dyre (fordi de har hvert deres system) og fragmenterede.
I Norge er der ét simpelt, statsligt system, som alle skal bruge.
Det virker fremragende. Men det ville det jo aldrig gøre i Danmark, da vi er helt anderledes organiserede og har unikke problemstillinger.
3: Tog-rejser
Når man indløser billet til et japansk regionaltog, får man samtidig at vide, hvilket sæde man skal sidde på.
På perronen er der tegnet op, hvor man skal stå og vente (altså ved den korrekte dør), og der er tændt en lille, grøn lampe over ens reserverede sæde, når man sætter sig i det.
På den måde behøver konduktøren ikke se billetter, når han/hun går gennem toget. Lampen slukker, når man skal af.
I Danmark har vi heldigvis et meget snedigt system, hvor man separat skal bestille en pladsbillet OG vise billet til konduktøren (som skal gå rundt og spørge "Nye rejsende?" konstant) under rejsen.
Det giver mening! Det ved jeg det gør!
4: Digitale borgerkort
I Estland kan man oprette firmaer og bankforbindelser og hele molevitten via sit digitale borgerkort.
Pudsigt nok har de fået det til at virke UDEN et separat nøglekort af pap, som man skal vente på at få i et fysisk brev.
Bemærk, at man i Danmark får flere forskellige nøglekort, hvis man for eksmepel har flere konti, flere firmaer, etc. Meget smart.
Tilbage til E-stonia: Hvis man så i øvrigt har en biks med under 10 ansatte og ingen kontant-transaktioner, kan man bare sætte et flueben, og så kan staten få de nødvendige oplysninger direkte fra banken, og ingen revisor er nødvendig.
I det hele taget kan en revisor i Estland betjene op til 5.000 klienter.
I Danmark - grundet helt specielle omstændigheder - kan man gå og vente i op til tre måneder på blot at få en bankkonto oprettet, som er en nødvendighed for at oprette et firma.
Det kan jeg godt lide. Det betyder, at vi har mere styr på tingene, når vi giver os så god tid. Det betyder, at vi er mere omhyggelige og har mere styr på for eksempel skattebetalinger...
5: Offentlig it
I UK har de gennemført en masse reformer omkring offentlig it, så de for eksempel har den såkaldte G-Cloud (check den ud - den er helt genial), de har ansat nogle skrappe, unge mennesker (ikke karriere-folk, bare nogle, der vil lave fede systemer til borgerne i nogle år), og de har gjort det SÅ meget nemmere for små og mellemstore bikse at byde på og levere til offentlige it-opgaver.
Resultaterne er fantastiske. Til gengæld laver de jævnligt gamle Oracle/IBM/Microsoft/SAP-systemer om til noget moderne (!), der koster under 10 procent af de gamle.
Der er mange årsager til, at vi i Danmark i stedet har valgt at favorisere DSS (De Sædvanlige, Store) bikse i SKI - jeg behøver formentlig ikke engang nævne, hvorfor det er et meget bedre idé, vel? Det kan alle næsten regne ud selv.
6: Sådan går det i Danmark
I Danmark har DJØF'erne i SKI - i et tæt samarbejde med lobbyisterne (der repræsenterer de store, fede katte i brancherne) - fundet ud af, hvordan man sikrer sig, at de små og mellemstore bikse aldrig kommer til fadet.
Små og mellemstore bikse er dem, der reelt kan levere noget godt, der desværre så også bliver radikalt billigere og hurtigere, samt mere stabilt.
Den kombination strider formentlig mod selve den danske folkesjæl, siden magthavnerne og lobbyisterne bekæmper den slags løsninger så ihærdigt?
"Vi har de samme regler som i andre lande" siger de så, de Fede Katte.
Njah, ikke rigtigt. SKI og lobbyisterne har i deres uhellige alliance formået at få sneget krav ind om ISO-godkendelse for kvalitet, ISO-godkendelse for miljø (!) og andre sjove ting.
Se, det har intet med løsningens kvalitet at gøre, men det umuliggør nye tilbudsgivere. Man skal også have MANGE referencer, og de skal være STORE, for at man må byde på selv simple opgaver.
Alligevel ender De Få, Fede Katte (og lobbyisterne) med at få ordrerne HVER gang, og alligevel ender vi med meget dyre, dårlige og forsinkede legacy-løsninger.
Det såkaldte Udbudsdirektiv sørger for, at de samme, få, fede katte kan byde hver gang, og at de virkelige SME'er (subject-matter experts) aldrig kommer til at lave vore løsninger.
Lige dér får vi som nation det fulde udbytte af, at det ikke er folk med viden (ingeniører, dataloger og så videre), der står for at spec'e og udvikle nye systemer, men DJØF'ere (der som bekendt STOLT bekender for os, der betaler for dem, at de er "generalister" og "gode til gruppearbejde og formidling" og noget med "grænselandet mellem teknik og forretning").
I Estland, UK og nu også US og Canada har de i stedet sat rigtige mennesker til at lave den slags.
Vores offentlige it-budget i Danmark er på 21 milliarder kroner (plus nogle milliarder til eksterne konsulenter, som man skjuler), mens det i Estland er 60-80 millioner euro, dvs. en halv milliard.
Så vi er 42 gange dyrere end Estland. Dér har I svaret!
