Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Ugunstig dansk lovramme gør det fortsat dyrt for danske iværksættere at benytte warrantprogrammer

Klumme: Der er mange måder at aflønne medarbejdere på, som ikke involverer reelle lønudbetalinger. Blandt dem er de såkaldte warrants – eller tegningsoptioner. Men lovrammen er ugunstig.

Iværksætterselskaber afholder sig fra at benytte warrantprogrammer til aflønning af dygtige medarbejdere og handelspartnere, da ansættelsesretlig lovgivning beskytter lønmodtageren i så høj grad, at omkostningerne forbundet med warrantprogrammerne er for høje for virksomhederne.

Og de seneste lovændringer gør ingen væsentlig forskel for virksomhederne.

Helikopterblik over miljøet for iværksættere i Danmark

På et overordnet plan er der utrolig meget fokus på iværksætteri i øjeblikket.

Regeringens 2025-plan for dansk økonomi skal skabe vækst og løfte produktiviteten efter næsten 10 år med stilstand, og mange mener, at dette blandt andet skal ske igennem bedre vilkår for de kreative sjæle, som tør kaste sig ud på en erhvervsmæssig rejse som entreprenører.

Overalt i medierne springer kritiske indlæg frem, der alle adresserer de problematikker, som vi har i Danmark. Det medvirker til, at vi har et ugunstigt miljø for iværksættere – eller i hvert fald ikke gunstigt nok.

Beskattes nu kun én gang

Alt skal omvendt heller ikke være nedtrykkende og kritisk: Der gennemføres tiltag i øjeblikket, som sigter til at styrke vilkårene for iværksættere. Eftersom dette blogindlæg omhandler aktieaflønning, synes det her oplagt at fremhæve de positive ændringer for beskatningen af aktieløn i Ligningslovens § 7P,[1] som er trådt i kraft 1. juli 2016.

Disse indebærer, at medarbejdere nu kun beskattes én gang i form af avancebeskatning, når vedkommende sælger sine kapitalandele.[2] Endvidere lyder der også røster om lavere skatter på kapitalandele generelt.

Indtil nu er der dog kun tale om gode intentioner.

Dette indlæg vedrører imidlertid ikke de skatteretlige, men alene de selskabs- og ansættelsesretlige aspekter, af brugen af warrants.

Der er således røre i andedammen, men hvor kan vi ellers optimere det danske system, så vi sikrer økonomisk fremdrift og innovation?

Dette blogindlæg vil se nærmere på området for alternativ aflønning af medarbejdere og samhandelspartnere, der er særlig relevant for iværksættere, eftersom der ofte er begrænset kapital at gøre godt med.

Der er nemlig mange måder at aflønne på, som ikke involverer reelle lønudbetalinger. Fokus vil i det følgende være på de såkaldte warrants – eller tegningsoptioner – som de kaldes på dansk.

Hvad er en warrant?

En warrant er kort fortalt en ret – og ikke en pligt – for en berettiget til at tegne nye kapitalandele i et selskab på et nærmere angivet tidspunkt (eller i en angiven periode) til en på forhånd fastsat kurs.

Warrants er således en vederlæggelse i andet end penge, eftersom betalingen sker i form af kapitalandele. Ønsker medarbejderen at udnytte sin ret, er selskabet hermed forpligtet til at udstede nye kapitalandele.

Warrants benyttes typisk som en måde, hvorpå et selskab kan belønne medarbejdere, samarbejdspartnere, bestyrelsesrepræsentanter eller andre, som forventes at tilføre selskabet værdi i kraft af deres virke.

Der er altså ikke som sådan begrænsninger i personkredsen, der kan tildeles warrants.

Warrantaftaler kan antage forskellige former, og indholdet vil, som altid i juraen, bero på omstændighederne i den konkrete situation.

Et eksempel

Eksempelvis kan det tænkes, at et tech startup-selskab X tilbyder medarbejder Y, der gør - eller måske vigtigtigere forventes at gøre - et storslået stykke arbejde, at tegne kapitalandele i selskab X. Selskabet tildeler derfor Y 1.000 kapitalandele til kurs 100.

Fra tidspunktet fra underskriften, hvor medarbejderen tildeles warrants, vil der løbe en bindingsperiode, som kaldes for modningsperioden, hvor medarbejder Y ikke kan udnytte sin tegningsret. Denne vil typisk være mellem et og fire år langt.

Først i tegningsperioden, eller udnyttelsesperioden, kan medarbejder Y udnytte sin ret.

Det forudsætter naturligvis, at medarbejderen ønsker at tegne nye kapitalandele i selskabet.

Det vil Y ønske, såfremt selskabet er blevet mere værd, og markedsværdien på kapitalandelene af denne grund er steget – med andre ord kan man således sige, at warranten er "in the money".

Medarbejder Y udnytter nu sin tildeling til eksempelvis kurs 100.

Medarbejder Y har således opnået en "fortjeneste" på 200 kroner, der ganske vist ikke er realiseret i kontanter endnu, men derimod i kapitalandele.

Når kapitalandelene sælges, er kursen forhåbentlig steget yderligere, til eksempelvis 150, hvorfor medarbejder Y har opnået en kontant fortjeneste på yderligere 300 kroner.

Klassisk gulerodsmetode

Udnyttelse af warrants giver mening såfremt kursen stiger i løbet af modningsperioden, da medarbejder Y således tegner til en lavere kurs end aktiens markedsværdi og dermed realiserer denne kursstigning.

Warrants skaber et incitament for den tildelte, i vores eksempel medarbejder Y, til at arbejde hårdt og få markedsværdien af selskabet og dermed aktien til at stige, således at der opnås en fortjeneste ved tegning. Med andre ord kan det betegnes som en klassisk gulerodsmetode.

Retten til at tegne vil ofte ske gradvist i modningsperioden, eksempelvis ved at 25 procent af warrants modnes årligt i fre år indtil tildelingen.

Alle warrants kan dog også modnes på én gang, eksempelvis efter fire år, eller der kan ske tildeling i små portioner, eksempelvis hver måned, som jeg vil komme ind på i et senere indlæg.

Der er således stor valgfrihed i udformningen af warrantprogrammet.

Et warrantprogram vil ofte også være fordelagtigt for selskabet, eftersom det er mindre belastende for likviditeten på tidspunktet for indgåelse af warrantprogrammet.

Der er således masser af gunstige aspekter af warrants, som især iværksættere kan nyde godt i opstartsfasen som et middel til at sikre kompetent og dygtig arbejdskraft uden konsekvenser for selskabets økonomi. 

Dette indlæg vedrører ikke de skatteretlige men alene de selskabs- og ansættelsesretlige aspekter af brugen af warrants.



[1] Lovbekendtgørelse 2015-09-07 nr. 1081 om påligningen af indkomstskat til staten

[2] Se i øvrigt dette link for yderligere om den nye regel i ligningslovens § 7P:

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling. 

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? 

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere