Iværksætterselskaber afholder sig fra at benytte warrantprogrammer til aflønning af dygtige medarbejdere og handelspartnere, da ansættelsesretlig lovgivning beskytter lønmodtageren i så høj grad, at omkostningerne forbundet med warrantprogrammerne er for høje for virksomhederne.
Og de seneste lovændringer gør ingen væsentlig forskel for virksomhederne.
Helikopterblik over miljøet for iværksættere i Danmark
På et overordnet plan er der utrolig meget fokus på iværksætteri i øjeblikket.
Regeringens 2025-plan for dansk økonomi skal skabe vækst og løfte produktiviteten efter næsten 10 år med stilstand, og mange mener, at dette blandt andet skal ske igennem bedre vilkår for de kreative sjæle, som tør kaste sig ud på en erhvervsmæssig rejse som entreprenører.
Overalt i medierne springer kritiske indlæg frem, der alle adresserer de problematikker, som vi har i Danmark. Det medvirker til, at vi har et ugunstigt miljø for iværksættere – eller i hvert fald ikke gunstigt nok.
Beskattes nu kun én gang
Alt skal omvendt heller ikke være nedtrykkende og kritisk: Der gennemføres tiltag i øjeblikket, som sigter til at styrke vilkårene for iværksættere. Eftersom dette blogindlæg omhandler aktieaflønning, synes det her oplagt at fremhæve de positive ændringer for beskatningen af aktieløn i Ligningslovens § 7P,[1] som er trådt i kraft 1. juli 2016.
Disse indebærer, at medarbejdere nu kun beskattes én gang i form af avancebeskatning, når vedkommende sælger sine kapitalandele.[2] Endvidere lyder der også røster om lavere skatter på kapitalandele generelt.
Indtil nu er der dog kun tale om gode intentioner.
Dette indlæg vedrører imidlertid ikke de skatteretlige, men alene de selskabs- og ansættelsesretlige aspekter, af brugen af warrants.
Der er således røre i andedammen, men hvor kan vi ellers optimere det danske system, så vi sikrer økonomisk fremdrift og innovation?
Dette blogindlæg vil se nærmere på området for alternativ aflønning af medarbejdere og samhandelspartnere, der er særlig relevant for iværksættere, eftersom der ofte er begrænset kapital at gøre godt med.
Der er nemlig mange måder at aflønne på, som ikke involverer reelle lønudbetalinger. Fokus vil i det følgende være på de såkaldte warrants – eller tegningsoptioner – som de kaldes på dansk.
Hvad er en warrant?
En warrant er kort fortalt en ret – og ikke en pligt – for en berettiget til at tegne nye kapitalandele i et selskab på et nærmere angivet tidspunkt (eller i en angiven periode) til en på forhånd fastsat kurs.
Warrants er således en vederlæggelse i andet end penge, eftersom betalingen sker i form af kapitalandele. Ønsker medarbejderen at udnytte sin ret, er selskabet hermed forpligtet til at udstede nye kapitalandele.
Warrants benyttes typisk som en måde, hvorpå et selskab kan belønne medarbejdere, samarbejdspartnere, bestyrelsesrepræsentanter eller andre, som forventes at tilføre selskabet værdi i kraft af deres virke.
Der er altså ikke som sådan begrænsninger i personkredsen, der kan tildeles warrants.
Warrantaftaler kan antage forskellige former, og indholdet vil, som altid i juraen, bero på omstændighederne i den konkrete situation.
Et eksempel
Eksempelvis kan det tænkes, at et tech startup-selskab X tilbyder medarbejder Y, der gør - eller måske vigtigtigere forventes at gøre - et storslået stykke arbejde, at tegne kapitalandele i selskab X. Selskabet tildeler derfor Y 1.000 kapitalandele til kurs 100.
Fra tidspunktet fra underskriften, hvor medarbejderen tildeles warrants, vil der løbe en bindingsperiode, som kaldes for modningsperioden, hvor medarbejder Y ikke kan udnytte sin tegningsret. Denne vil typisk være mellem et og fire år langt.
Først i tegningsperioden, eller udnyttelsesperioden, kan medarbejder Y udnytte sin ret.
Det forudsætter naturligvis, at medarbejderen ønsker at tegne nye kapitalandele i selskabet.
Det vil Y ønske, såfremt selskabet er blevet mere værd, og markedsværdien på kapitalandelene af denne grund er steget – med andre ord kan man således sige, at warranten er "in the money".
Medarbejder Y udnytter nu sin tildeling til eksempelvis kurs 100.
Medarbejder Y har således opnået en "fortjeneste" på 200 kroner, der ganske vist ikke er realiseret i kontanter endnu, men derimod i kapitalandele.
Når kapitalandelene sælges, er kursen forhåbentlig steget yderligere, til eksempelvis 150, hvorfor medarbejder Y har opnået en kontant fortjeneste på yderligere 300 kroner.
Klassisk gulerodsmetode
Udnyttelse af warrants giver mening såfremt kursen stiger i løbet af modningsperioden, da medarbejder Y således tegner til en lavere kurs end aktiens markedsværdi og dermed realiserer denne kursstigning.
Warrants skaber et incitament for den tildelte, i vores eksempel medarbejder Y, til at arbejde hårdt og få markedsværdien af selskabet og dermed aktien til at stige, således at der opnås en fortjeneste ved tegning. Med andre ord kan det betegnes som en klassisk gulerodsmetode.
Retten til at tegne vil ofte ske gradvist i modningsperioden, eksempelvis ved at 25 procent af warrants modnes årligt i fre år indtil tildelingen.
Alle warrants kan dog også modnes på én gang, eksempelvis efter fire år, eller der kan ske tildeling i små portioner, eksempelvis hver måned, som jeg vil komme ind på i et senere indlæg.
Der er således stor valgfrihed i udformningen af warrantprogrammet.
Et warrantprogram vil ofte også være fordelagtigt for selskabet, eftersom det er mindre belastende for likviditeten på tidspunktet for indgåelse af warrantprogrammet.
Der er således masser af gunstige aspekter af warrants, som især iværksættere kan nyde godt i opstartsfasen som et middel til at sikre kompetent og dygtig arbejdskraft uden konsekvenser for selskabets økonomi.
Dette indlæg vedrører ikke de skatteretlige men alene de selskabs- og ansættelsesretlige aspekter af brugen af warrants.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
