(Foto: Dan Jensen)

Ugunstig dansk lovramme gør det fortsat dyrt for danske iværksættere at benytte warrantprogrammer

Klumme: Der er mange måder at aflønne medarbejdere på, som ikke involverer reelle lønudbetalinger. Blandt dem er de såkaldte warrants – eller tegningsoptioner. Men lovrammen er ugunstig.

Iværksætterselskaber afholder sig fra at benytte warrantprogrammer til aflønning af dygtige medarbejdere og handelspartnere, da ansættelsesretlig lovgivning beskytter lønmodtageren i så høj grad, at omkostningerne forbundet med warrantprogrammerne er for høje for virksomhederne.

Og de seneste lovændringer gør ingen væsentlig forskel for virksomhederne.

Helikopterblik over miljøet for iværksættere i Danmark
På et overordnet plan er der utrolig meget fokus på iværksætteri i øjeblikket.

Regeringens 2025-plan for dansk økonomi skal skabe vækst og løfte produktiviteten efter næsten 10 år med stilstand, og mange mener, at dette blandt andet skal ske igennem bedre vilkår for de kreative sjæle, som tør kaste sig ud på en erhvervsmæssig rejse som entreprenører.

Overalt i medierne springer kritiske indlæg frem, der alle adresserer de problematikker, som vi har i Danmark. Det medvirker til, at vi har et ugunstigt miljø for iværksættere – eller i hvert fald ikke gunstigt nok.

Beskattes nu kun én gang
Alt skal omvendt heller ikke være nedtrykkende og kritisk: Der gennemføres tiltag i øjeblikket, som sigter til at styrke vilkårene for iværksættere. Eftersom dette blogindlæg omhandler aktieaflønning, synes det her oplagt at fremhæve de positive ændringer for beskatningen af aktieløn i Ligningslovens § 7P,[1] som er trådt i kraft 1. juli 2016.

Disse indebærer, at medarbejdere nu kun beskattes én gang i form af avancebeskatning, når vedkommende sælger sine kapitalandele.[2] Endvidere lyder der også røster om lavere skatter på kapitalandele generelt.

Indtil nu er der dog kun tale om gode intentioner.

Dette indlæg vedrører imidlertid ikke de skatteretlige, men alene de selskabs- og ansættelsesretlige aspekter, af brugen af warrants.

Der er således røre i andedammen, men hvor kan vi ellers optimere det danske system, så vi sikrer økonomisk fremdrift og innovation?

Dette blogindlæg vil se nærmere på området for alternativ aflønning af medarbejdere og samhandelspartnere, der er særlig relevant for iværksættere, eftersom der ofte er begrænset kapital at gøre godt med.

Der er nemlig mange måder at aflønne på, som ikke involverer reelle lønudbetalinger. Fokus vil i det følgende være på de såkaldte warrants – eller tegningsoptioner – som de kaldes på dansk.

Hvad er en warrant?
En warrant er kort fortalt en ret – og ikke en pligt – for en berettiget til at tegne nye kapitalandele i et selskab på et nærmere angivet tidspunkt (eller i en angiven periode) til en på forhånd fastsat kurs.

Warrants er således en vederlæggelse i andet end penge, eftersom betalingen sker i form af kapitalandele. Ønsker medarbejderen at udnytte sin ret, er selskabet hermed forpligtet til at udstede nye kapitalandele.

Warrants benyttes typisk som en måde, hvorpå et selskab kan belønne medarbejdere, samarbejdspartnere, bestyrelsesrepræsentanter eller andre, som forventes at tilføre selskabet værdi i kraft af deres virke.

Der er altså ikke som sådan begrænsninger i personkredsen, der kan tildeles warrants.

Warrantaftaler kan antage forskellige former, og indholdet vil, som altid i juraen, bero på omstændighederne i den konkrete situation.

Et eksempel
Eksempelvis kan det tænkes, at et tech startup-selskab X tilbyder medarbejder Y, der gør - eller måske vigtigtigere forventes at gøre - et storslået stykke arbejde, at tegne kapitalandele i selskab X. Selskabet tildeler derfor Y 1.000 kapitalandele til kurs 100.

Fra tidspunktet fra underskriften, hvor medarbejderen tildeles warrants, vil der løbe en bindingsperiode, som kaldes for modningsperioden, hvor medarbejder Y ikke kan udnytte sin tegningsret. Denne vil typisk være mellem et og fire år langt.

Først i tegningsperioden, eller udnyttelsesperioden, kan medarbejder Y udnytte sin ret.

Det forudsætter naturligvis, at medarbejderen ønsker at tegne nye kapitalandele i selskabet.

Det vil Y ønske, såfremt selskabet er blevet mere værd, og markedsværdien på kapitalandelene af denne grund er steget – med andre ord kan man således sige, at warranten er "in the money".

Medarbejder Y udnytter nu sin tildeling til eksempelvis kurs 100.

Medarbejder Y har således opnået en "fortjeneste" på 200 kroner, der ganske vist ikke er realiseret i kontanter endnu, men derimod i kapitalandele.

Når kapitalandelene sælges, er kursen forhåbentlig steget yderligere, til eksempelvis 150, hvorfor medarbejder Y har opnået en kontant fortjeneste på yderligere 300 kroner.

Klassisk gulerodsmetode
Udnyttelse af warrants giver mening såfremt kursen stiger i løbet af modningsperioden, da medarbejder Y således tegner til en lavere kurs end aktiens markedsværdi og dermed realiserer denne kursstigning.

Warrants skaber et incitament for den tildelte, i vores eksempel medarbejder Y, til at arbejde hårdt og få markedsværdien af selskabet og dermed aktien til at stige, således at der opnås en fortjeneste ved tegning. Med andre ord kan det betegnes som en klassisk gulerodsmetode.

Retten til at tegne vil ofte ske gradvist i modningsperioden, eksempelvis ved at 25 procent af warrants modnes årligt i fre år indtil tildelingen.

Alle warrants kan dog også modnes på én gang, eksempelvis efter fire år, eller der kan ske tildeling i små portioner, eksempelvis hver måned, som jeg vil komme ind på i et senere indlæg.

Der er således stor valgfrihed i udformningen af warrantprogrammet.

Et warrantprogram vil ofte også være fordelagtigt for selskabet, eftersom det er mindre belastende for likviditeten på tidspunktet for indgåelse af warrantprogrammet.

Der er således masser af gunstige aspekter af warrants, som især iværksættere kan nyde godt i opstartsfasen som et middel til at sikre kompetent og dygtig arbejdskraft uden konsekvenser for selskabets økonomi. 

Dette indlæg vedrører ikke de skatteretlige men alene de selskabs- og ansættelsesretlige aspekter af brugen af warrants.



[1] Lovbekendtgørelse 2015-09-07 nr. 1081 om påligningen af indkomstskat til staten

[2] Se i øvrigt dette link for yderligere om den nye regel i ligningslovens § 7P:



Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling. 

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? 

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.





Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Tieto Denmark A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Business intelligence: Selvbetjening og automatisering styrker din BI-løsning

En ny generation af løsninger inden for business intelligence og analytics skaber helt nye muligheder for, at man kan anvende analyserne mere aktivt i dagligdagen til at styrke forretningen.

21. august 2018 | Læs mere


Content management: Optimér din digitale tilstedeværelse på tværs af platforme

Et velfungerende CMS-system er fundamentet under enhver organisations digitale tilstedeværelse. Med det rigtige CMS kan du øge effektiviteten, få bedre kontakt til dine kunder og medarbejdere og optimere mange processer. På dette formiddagsseminar får du præsenteret nogle af de bedste CMS-løsninger i markedet lige nu.

22. august 2018 | Læs mere


Infrastruktur – on premise, outsourcing eller cloud?

Det er vigtigere end nogensinde at have et stabilt, effektivt og sikkert it-driftsmiljø. Hør om de nyeste teknologier og løsninger. Hør også om de nyeste cloudløsninger der muliggør Infrastruktur as a Service (IaaS), samt mulighederne for outsourcing. På det gratis formiddagsseminar bliver du klædt på til at træffe de afgørende beslutninger om fremtidens infrastruktur i din virksomhed.

23. august 2018 | Læs mere






Premium
Udbetaling Danmark skal forhandle om mulig kompensation med Netcompany til efteråret
Interview: Inden årsskiftet står det klart, om Netcompany skal kompensere Udbetaling Danmark for de startvanskeligheder, der har været i forbindelse med det nye boligstøttesystem. "Jeg kan hverken be- eller afkræfte, at vi kommer til at bede om et pengebeløb fra Netcompany," lyder det fra Søren Eismark, underdirektør i ATP, som står bag Udbetaling Danmark.
Computerworld
Ny-opdaget malware blokerer programmer som forsøger at slette den: Særligt windows 10 er ramt
En ny type malware er blevet opfanget, der både overvåger din computer og generer falske reklameindtægter til bagmændende. Og så har den en forkærlighed for Windows 10.
CIO
Henrik Jeberg om at arbejde i Silicon Valley: "Er du dygtig nok får du tilbud der får en til at falde ned af stolen."
Henrik Jeberg bor i San Francisco og er direktør i Hampleton Partners, der rådgiver om opkøb med særligt fokus på teknologi. Hør ham fortælle om forskellen på Danmark og Silicon Valley - og om nogle af de vilde forhold der hersker i verdens ubestridte tech-hovedstad.
Job & Karriere
KMD opsagde tryghedsaftaler med medarbejderne få måneder før 300 medarbejdere blev outsourcet til IBM
KMD har i løbet af foråret opsagt to såkaldte tryghedsaftaler med en del af selskabets medarbejdere. Når aftalerne stopper ved udgangen af 2018, er de pågældende medarbejdere ikke længere berettiget til særlig godtgørelse. Det kan få konsekvenser, hvis IBM som forventet skærer i antallet af de 300 KMD-medarbejdere, som selskabet overtager.
White paper
Mobility - her er de aktuelle udfordringer
Hvad med sikkerheden? Mobility-bølgen fejer igennem danske virksomheder, og der er masser af muligheder og faldgruber. Sikkerheden halter, men det kan der gøres noget ved. Produceret af Computerworld.dk i oktober 2014.