Computerworld mener: I Danmark bruger vi hvert år milliarder på vores biler. Men også milliarder på at rydde op efter ulykker.
De fleste ulykker er heldigvis små. Men når biler på knap to ton rammer hinanden med 80 kilometer i timen, er de menneskelige og materielle skader ofte omfattende.
Det tænkte jeg på, da jeg for nyligt lånte en Audi A4 af den danske importør. Den var fin, kørte rigtigt godt og er nogenlunde til at betale selv med de danske afgifter.
Selve softwaren i A4'eren har efterhånden lidt over to år på bagen, men udviklingen inden for biler går fortsat ikke hurtigere, end at interfacet stadig virker rimeligt friskt og nemt at betjene.
Der er dog stadig primært tale om pæne udgaver af styring af motor- og gearkasse-programmer, navigation og lignende. Altså, hvor der er lagt en digital flade ud over bilens normale funktioner.
Men det rigtig spændende var, at den fra Audis side var udstyret det, som relativt få køber: Det moderne teknologisk tunge sikkerhedsudstyr.
Udstyret betyder, at bilen vil bremse helt op, hvis du kører op til 40 kilometer i timen og har kurs mod en kollision. Kører du hurtigere, og opdager bilen, at du risikerer en kollision, vil den forsøge at minimere hastigheden ved sammenstødet og assistere dig i undvigemanøvrer.
Lane assist-teknologien er desuden med til at holde mig i min bane, hvis jeg bliver uopmærksom, og den adaptive fartpilot er med til at sikre, at jeg holder den korrekte afstand i både kø- og motorvejskørsel.
Artiklen fortsætter under billedet...
Assistentpakke til 75.000 kroner - efter skat
Det er teknologier, som Audi ikke står alene med. For mange andre bilproducenter har også introduceret lignede udstyr, ikke mindst Volvo, hvis V90 CC vi prøvede tidligere på året.
Det kan du læse mere om her: Test af V90: Volvos software matcher de dyre tyskeres.
Men ud over Volvo, som har gjort meget af udstyret til standard, er meldingen den samme fra de fleste bilmærker: Vi køber ikke ekstra sikkerhed i vores biler.
Ikke fordi det ikke er smart, for det er det. Det er faktisk rigtigt utroligt meget smart. Men fordi det er så forbandet dyrt - fordi det er afgiftsbelagt på samme måde som resten af bilen.
Alene i den A4, som jeg kørte rundt i, vil sikkerhedspakken, kaldet ”Assistentpakke Tour”, koste dig 75.000 kroner. Noget at det handler selvfølgelig om, at udstyrspakkerne hænger sammen så navigationspakken og fjernlysassistenten skal tilkøbes, fordi der i dette udstyr er komponenter, som skal bruges i assistentpakken.
Men det ændrer ikke på, at sikkerhedspakken i sig selv står til 37.599 kroner, hvis du i forvejen køber de andre elementer.
Faktum er dog, at du skal betale knapt 75.000 kroner for bedre sikkerhed. Eller cirka det samme som du kan købe en velholdt VW Polo fra 2010 til. Prisen bliver så høj, fordi det moderne sikkerhedsudstyr ikke er omfattet af samme fradragsordninger som mere analogt udstyr som selealarmaer og airbags.
Artiklen fortsætter under billedet...
Men ud over prisen er det måske også din egen opfattelse af komfort og sikkerhed, som spiller ind:
”Vi oplever, at der ikke er særligt mange, som vælger den her pakke. En del kunder er slet ikke klar over, hvor meget og hvad vores assistentsystemer kan i dag, og derfor opfatter de ikke disse sikkerhedspakker som noget, de har brug for at investere i. Vi skal generelt blive bedre til at fortælle historien om, at systemerne mindsker antallet af ulykker på vejene – også selvom man er en god bilist”, forklarer Audis danske PR chef, Britt Stellinger, da jeg afleverer bilen hos Audi i Brøndby.
”Der er mange, som nu ser den adaptive fartpilot som en god ide, fordi lige den teknologi bliver set som en komfort-løsning. Men folk vil generelt ikke betale det, som det koster, for at få hele pakken.”
Uden ekstra sikkerhed
Mange af de danske biler, som Audi leverer, er derfor ofte uden de ekstra sikkerhedsløsninger, man kan tilkøbe, i modsætning til nabolande som Tyskland og Sverige, hvor udstyrsniveauet ofte er højere:
"Vi kan se, at kunderne generelt begynder med at vælge det mere komfortorienterede udstyr som en større motor, komfortpakker og navigationssystem, før de overvejer ekstra sikkerhedsudstyr som assistentpakker, og på grund af prisen bliver der i mange tilfælde ikke råd til assistentpakkerne."
Hos Audi og mange andre bilmærker havde man håbet, at efterårets omlægning af bilafgifterne havde prioriteret sikkerheden højere. Men i stedet er det nu stadig sådan, at selealarmer og airbags giver nedslag i afgiften, mens mere avancerede og moderne løsninger som radarbaserede nødbremsesystemer pålægges fuld afgift.
Ny afgiftsomlægning gavner ikke sikkerheden
Computerworld spurgte allerede i 2017 Skat og Skatteministeren om, hvorfor der er skat på digitale løsninger, mens mere analogt udstyr går fri, men svaret var noget i retning af, at det var for besværligt at ændre.
Det kan du læse mere om her: Hvorfor skal vi have fuld afgift på alt det nye sikkerhedsudstyr til vores biler?
Siden da er sammenhængen mellem sikkerheden og beskatningen af biler, ifølge Britt Stellinger, ikke blevet mere klar:
”Udfordringen med den seneste ændring af registreringsafgiften er, at det stadig bliver holdt op imod Euro NCAP [en fælleseuropæisk måling, red.], men at fradraget er øget betydeligt."
"Det betyder, at man kan have en seks år gammel bil, som får fem stjerner og dermed det fulde fradrag i afgiften - og så kan du have en helt ny bil, som kun får fire stjerner, fordi testen ændrer sig, og der løbende bliver stillet større og større krav for at kunne få fem stjerner."
"Den nye bil er langt mere sikker, men den får stadig mindre fradrag,” forklarer Britt Stellinger.
Hun tilføjer, at Euro NCAP selv vælger, hvilke de biler, der skal testes, så en ny bil kan risikere at vente længe på en vurdering.
Samtidig går udviklingen inden for biler mod stadigt mere integrerede systemer, både i biler som A4 og højprofilerede modeller som den kommende Tesla model 3.
Den tættere integration, som den nyeste udgave af Audi A8 er udtryk for ifølge Britt Stellinger, gør de stadigt sværere for bilproducenterne at adskille kørsel, komfort og sikkerhed i fysiske pakker for at tilgodese en dansk lovgivning, hvor mere standardudstyr betyder en pris, der er flere gange højere.
Hvad mener du? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.
