Tusindvis af ansatte i små- og mellemstore virksomheder i Danmark risikerer, at deres job bliver overflødiggjort af robotter.
Det fremgår af en ny analyse fra Den Sociale Kapitalfond.
Af analysen fremgår det, at 360.000 danskere i små- og mellemstore virksomheder har job, der helt eller delvist kan automatiseres af robotter eller andre digitale løsninger.
Det er især job inden for industri, anlægsarbejde, handel og transport, hvor automatiseringspotentialet er stort.
Eksempelvis er det op mod 90 procent af alle job inden for transport-sektoren samt føde-, drikke- tobaksindustrien, der er automatiserbare.
It-ansatte slipper billigst
Til gengæld er der godt nyt for de ansatte i små og mellemstore it-virksomheder. Det er det område, hvor færrest job kan effektiviseres.
Ikke desto er det også her muligt at automatisere mellem 15 og 20 procent af alle job, mens det for virksomheder i telesektoren gælder for knap 30 procent af alle job.
Folk med flelsjob kan blive ramt hårdt
Den Sociale Kapitalfond er en investeringsfond, der investerer i virksomheder, som tager et socialt ansvar for folk på kanten af arbejdsmarkedet.
Her frygter Kristian Thor Jacobsen, analytiker hos Den Sociale Kaptitalfond, at det netop er den gruppe, der er i farezonen, når flere og flere job-funktioner bliver automatiserede.
Eksempelvis viser analysen, at folk med fleks- og skånejob er overrepræsenteret blandt job med et højt automatiseringspotentiale.
“Folk, der bliver ramt af automatiseringer, har en meget klar uddannelsesprofil. Typisk er det folk med kortere eller slet ingen uddannelser. Vi ser, at det især er folk med rutineprægede opgaver i industrien, men også chauffør-job og folk med administrative job, eksempelvis sekretærer,“ siger Kristian Thor Jacobsen til Computerworld
Samtidig påpeger han, at de job, der har mindst risiko for at blive automatiserede, er job, der er videnstunge samt job, der stiller krav om en høj grad social interaktion.
Automatiseringer kan hjælpe udsatte
Kristian Thor Jacobsen påpeger dog, at intelligent software og robotter også kan rumme fordele for folk på kanten af arbejdsmarkedet, hvor ny teknologi kan være med til at skabe inklusion.
“Det kan åbne muligheden for at nogle folk får adgang til job, som de før i tiden ikke kunne bestride. I dag ser vi, at folk, der arbejder i produktionen kan få robotter, der assisterer i forbindelse med løft, mens ordblinde i dag kan få hjælp af software-værktøjer,” forklarer han.
Læs også: Berømt forsker: Sådan undgår du at miste dit job til et it-system eller en robot
Folk med korte uddannelser er mest udsatte
Den svenske økonom Carl Benedikt Frey, der er ansat ved Oxford University, lavede allerede i 2013 en undersøgelse, der viste, at 47 procent af alle amerikanske job risikerer at blive automatiserede.
Han påpegede ligesom Kristian Thor Jacobsen, at dem, der bliver ramt først og med størst kraft, er folk med korte uddannelser.
“Vi ved, at det er mennesker med de laveste lønninger og de korteste uddannelser, som står med den største risiko for at få deres job automatiseret,” sagde Carl Benedikt Frey, da Computerworld interviewede ham sidste år.
Her påpegede han også, at gevinsten ved automatiseringer er særligt store på arbejdsmarkeder, som det danske, der er kendtegnet ved at have relativt høje lønninger.
Mere fokus på kreativitet
Carl Benedikt Frey vurderede samtidig, at den fremtidige jobvækst vil komme til at ske i den lavt-lønnede del af service-sektoren, hvor menneskelig kontakter spiller en nøglerolle.
Samtidig opfordrede han til, at man opprioriterer kreativitet i skolerne.
“Det er naturligvis ikke sådan, at du bare kan læse en bog om kreativitet, og så er du kreativ. Det er 'learning by doing'. I skolen kan kreativitet forstærkes af klasser med færre elever, der samarbejder om at løse problemer på kreative måder."
"Det handler om, at uddannelsessystemet ikke bare skal fokusere på, at eleverne skal tilegne sig og lagre viden. Det er noget, som computerne i forvejen bedre til end os. Det handler også om at skabe viden gennem interaktion og argumentation i klasseværelset," sagde Carl Benedikt Frey til Computerworld.
