Igennem det seneste årti har vi i Samdata/HK satset massivt på efteruddannelse af medlemmerne – både med konkrete kurser og konstant fokus på emnet. Guleroden har været arbejdsgivernes løfte om, at det ville give flere jobs i Danmark.
Det løfte er de bare aldrig blevet holdt op på, og i dag kan vi konstatere, at de er løbet fra løftet. Måske er det på tide at slå bremserne i ved forhandlingsbordet.
En hel stribe aftaler og forlig har alle forkælet virksomhederne eller skærpet kravene til lønmodtagerne.
Selskabsskatten er blevet sænket fra 34 procent til blot 22 procent. Pensionsreformen tvinger folk til at blive længere på arbejdsmarkedet. Og dagpengereformerne betød en betydelig forringelse af vilkårene for de arbejdsløse. Alt sammen initiativer, der skulle give virksomhederne bedre vilkår – så de kunne ansætte flere folk.
Fire ud af 10 stillinger havner i udlandet
Men reformerne har stort set ikke betydet, at flere danske it-folk er kommet i arbejde. Fire ud af 10 danske iit-stillinger havner stadig i udlandet.
I den ene overenskomstaftale efter den anden har grundpræmissen har været, at hvis blot it-folkene konstant blev efteruddannet, så ville der også være flere stillinger.
Af samme grund har vi i årevis belært vore medlemmer om, at de skulle sørge for at blive efteruddannet. Vi har også brugt betydelige resurser på at tilbyde medlemmerne de mest aktuelle kurser.
Men jeg er ved at tvivle på, om det stadig giver mening.
I stedet for at fokusere på at få mere i lønningsposen, har vi lavet forlig efter forlig, som har sendt store beløb i efteruddannelsesfondene.
Letter ubetinget arbejdsgivernes udgifter
Det letter ubetinget arbejdsgivernes udgifter til efteruddannelse, og jeg tror samlet set, at deres udgifter til efteruddannelse er halveret hen over de seneste 10 år.
Det burde betyde, at virksomhederne havde resurser til at ansætte flere danske it-folk. Men det sker bare ikke.
Før krisen lå fire ud af 10 it-job, der var skabt af danske virksomheder, reelt i udlandet. Så skulle man tro, at når Danmark kom ud af krisen, ville der opstå flere nye jobs i Danmark. Men det er ikke tilfældet.
Det er stadig sådan, at fire ud af 10 it-stillinger havner i Polen, Ukraine, Indien eller et andet land.
Statistik uden omtanke
Hver anden avisartikel om it-branchen indledes med en indgangsbøn om, at arbejdsgiverne vil mangle 19.000 it-specialister i 2030.
Men det er alt for lang en prognose til, at det giver reel mening at bruge den som politisk styringsredskab.
Fornuftige firmaer plejer sjældent at planlægge længere end fem år frem, fordi de ved, at det bliver alt for meget gætværk.
Hvis du går fem, 10 eller 15 år tilbage i tiden, ser vi både finanskriser og teknologiskift, som ingen kunne forudse, men som flytter et stort antal stillinger.
Tag blot udviklingen inden for cloud-computing og datacentre, eller revolutionen inden for streaming – eller den seneste finanskrise, der i sig selv kostede mindst 5.000 it-folk jobbet.
Jeg synes, at vi alt for ofte falder på halen over nye teknologier, og jeg tror, at det kræver en helt ny specialuddannelse. I stedet kunne man lade erfarne folk udvikle sig på jobbet.
En cloud-computer er jo bare en server. Det er jo ikke revolutionerende. Man taler også meget om No-SQL databaser, men de queries man laver, er jo ikke anderledes.
Mange af de erfarne folk, der arbejder med de her ting, slår jo bare tingene op, når der kom noget nyt.
Alt for mange af de statistikker, vi hører om, er blot politiske signaler, fordi man gerne vil have lov til at hente billigere it-folk til landet. Her kunne man ønske sig en mere kritisk presse og nogle arbejdsgivere, der tog mere ansvar.
Tilbage til et forpligtende samarbejde
Jeg synes, at det er på tide med et mere forpligtende samarbejde mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.
I andre europæiske lande er det langt dyrere og langt mere ildeset at fyre folk.
I it-branchen ser du raskt væk, at virksomheder fyrer hundredvis af medarbejdere, mens de ikke har brugt resurser på at efteruddanne medarbejderne. Kort efter klager de så i fagmedierne over, at de ikke kan få medarbejdere med de rette it-kompetencer.
Det er måske meget praktisk for firmaerne lige at kunne justere lidt og skære 10 procent af medarbejderne væk. Man skal bare huske, at for de mennesker det rammer, så er det 100 procent af deres indtægt, der forsvinder.
Regeringen har lettet på byrderne for erhvervslivet – for eksempel ved at sænke virksomhedsskatterne.
Dengang hed det sig, at de så ville få råd til at ansætte flere folk, og at vi på den måde skulle få mere vækst i Danmark. Alligevel går mange af it-stillingerne til udlandet.
Siden finanskrisen har virksomhederne haft en vækst på 45 procent, men i samme periode er lønnen kun steget med ni procent. Det er egentlig ret mystisk, for normalt siger man jo, at hvis vi havde et velfungerende marked, så ville en stor vækst og en mangel på folk betyde, at priserne – og dermed lønningerne steg.
Det er på høje tide, at virksomhederne også bliver forpligtet af aftalerne, så der reelt kommer flere jobs her i landet. Ellers havner vi i en situation, hvor vi atter må fokusere på lønstigninger.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
