Microsoft i stor dansk satsning på revolutionerende kvantecomputer: Åbner nyt stort forskningscenter i Lyngby

I dag åbner Microsoft dørene til et nyt forskningscenter, der skal bygge verdens første kvantecomputer. Den skal bygges i samarbejde med forskere og ingeniører fra Københavns universitet.

Artikel top billede

Forskere fra Københavns Universitet og den amerikanske it-gigant Microsoft er gået sammen for at bygge verdens første kvantecomputer.

Den skal bygges på et nyt forskningscenter, der skal hedde Microsoft Quantum Materials Lab og ligge i Lyngby, hvor Microsofts danske hovedkvarter også er placeret.

Det skriver Microsoft i en pressemeddelelse.

Læs også: Amerikansk professor er ved at skabe en computer-revolution fra sit laboratorium på Københavns Universitet

Peter Krogstrup, der er professor ved Københavns Universitet, forklarer, at en kvantecomputer potentielt kan foretage beregninger på minutter, som en traditionel computer vil være milliarder af år om at løse.

Men det er ikke helt uden problemer.

“Udfordringen er, at de kvantetilstande, der skal bruges til beregningerne, er ekstremt skrøbelige, og derfor meget svære at fastholde og aflæse. Det får vi nu mulighed for at forske i her i Danmark, og det kan forhåbentlig føre til et gennembrud på verdensplan,” siger professoren, der skal være daglig leder af det nye center, i pressemeddelelsen.

KU er førende inden for kvanteforskning

Ifølge Microsoft skyldes placeringen af den kommende kvantecomputer, at Danmark har en lang tradition og kompetencer inden for kvanteforskningen.

Læs også: Foton-gennembrud baner vejen for bedre kvante-kryptering

“Københavns Universitet er blandt verdens førende inden for kvanteforskningen. Samtidig har vi i Microsoft en meget lang tradition for at udvikle og bruge intelligent teknologi. Så det er vores håb og ambition, at vi ved at slå kræfterne sammen, kan bringe kvantecomputeren til det næste niveau, hvor den kan få stor samfundsmæssig gavn,” siger Charlotte Mark, administrerende direktør for Microsoft Development Center i pressemeddelelsen.

Microsoft oplyser ikke noget om, hvor mange penge selskabet har investeret i at bygge den nye kvantecomputer, men skriver, at der er tale om “et større millionbeløb.”

Senere i dag skal Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) officielt åbne det nye forskningscenter.

Læses lige nu

    TV2

    iOS udvikler til TV 2 Teknologi

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-sikkerhedsspecialist med fokus på Governance, risiko, compliance og akkreditering

    Københavnsområdet

    TD SYNNEX Denmark ApS

    Sales Coordinator

    Københavnsområdet

    SOS Børnebyerne

    Senior Web Performance Specialist

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Rethink Cybersecurity Advisory har pr. 1. juli 2026 ansat Michael Nyboe Engelrud som Associeret Partner & Senior Advisor. Han skal især beskæftige sig med spændingsfeltet mellem Informationssikkerhed og ansvarlig AI, Governance, Risk & Compliance og IT Beredskab. Han kommer fra en stilling som Principal Management Consultant hos Devoteam A/S. Han er uddannet AI Navigatør, certificeret i AI Transformation, Crisis Management med fundament i Computer Science. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse, rådgivning, Databeskyttelse og Digital transformation. Nyt job

    Michael Nyboe Engelrud

    Rethink Cybersecurity Advisory

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job