Mod-chips afventer dansk skæbne

Selv om brugen af mod-chips - som anvendes til at ændre zone-indstillingerne på blandt andet Playstation-spilkonsollerne - formelt har været ulovlig herhjemme i de seneste år, mangler der fortsat retspraktis på området. Den britiske Højesterets forbud mod mod-chips i sidste uge kan derfor få indflydelse på mod-chippenes skæbne i Danmark.

Den britiske Højesterets forbud torsdag mod de såkaldte modificerings-chip - som anvendes til at ændre zone-indstillingerne på blandt andet Playstation-spilkonsollerne - kan få betydning for mod-chipsenes skæbne i Danmark.

Den britiske Højesterets forbud hviler nemlig på et EU-direktiv om ophavsret, der trådte i kraft i Storbritannien sidste år og som forbyder omgåelse af kopibeskyttelse.

Samme direktiv er forlængst blevet implementeret i den danske ophavsretslov.

Forbudt at fjerne indretninger

Her hedder det, at det er forbudt at "besidde midler, hvis eneste formål er at lette ulovlig fjernelse eller omgåelse af tekniske indretninger, som er anvendt til at beskytte et edb-program", ligesom det ikke er tilladt at foretage "omgåelse af effektive tekniske foranstaltninger."

Dermed er de lovgivningsmæssige rammer klare herhjemme, hvor der imidlertid fortsat mangler en retspraksis på området, idet mod-chippene endnu aldrig har dannet grundlag for en retssag.

- Det betyder, at der ingen retspraksis er i Danmark. Og siden der ikke er nogen praksis, er det klart, at man skeler man til udlandet, selv om der naturligvis er forskel alt afhængig af, hvordan reglerne er blevet implementeret, siger Joachim Kundert Jensen, advokatfuldmægtig i advokatfirmaet Johan Schlüter, som blandt andre repræsenterer Antipiratgruppen.

Han mener ikke, at der er nogen tvivl om EU-direktivets ord i den danske ophavsretslov.

- Det betyder, at det i Danmark er ulovligt at bruge og producere chips til at omgå kopi-spærringer. Der er ikke så meget at rafle om, når det gælder mod-chips, som jo overvejende er beregnet til at fjerne kopi-spærringer, siger Joachim Kundert Jensen.

Kan ændre indstillinger

Mod-chips - eller boot-chips - gør det muligt ændre indstillinger i apparater som dvd-afspillere og spilkonsoller, så de kan afspille film eller spil, der er kodet til andre zoner end den, som afspilleren er beregnet til.

Japanske Sony - som står bag Playstation-spillekonsollerne - har med vekslende held ført retssager i en række lande mod forskellige forhandlere af modificerings-chip for at få dem forbudt.

Det kræver nemlig en mod-chip at spille kopierede spil på en Playstation-konsol, fordi chippen kan narre apparatet til at acceptere spil, som er brændt på en almindelig CD-skive.

Det betyder, at mod-chippene kan blive en direkte trussel mod salget af spil til Playstation og andre bokse, selv om spilindustrien herhjemme vurderer, at piratkopierede spil kun udgår en meget lille del af markedet.

Masser af retssager
Det var også Sony, der stod bag den britiske retssag, der handlede om salg af en modificerings-chip med navnet "Messiah". Selskabet har tidligere ført retssager i Italien, Spanien og Belgien, men har kun fået medhold i, at mod-chippene er ulovlige i Storbritannien og Belgien.

I Sverige er det pågældende EU-direktiv endnu ikke er blevet implementeret i svensk lov. Det betyder, at det stadig er lovligt at handle med og anvende chippene.

Multimedieforeningen, som repræsenterer en række af de største aktører på det danske spilmarked, ønsker ikke at forholde sig til den konkrete sag på grund af sommerferie.

Multimedieforeningen - der repræsenteres af advokatfirmaet Bech-Bruun Dragsted - vil således ikke umiddelbart oplyse, om den overvejer at føre en prøvesag i Danmark for at få klarlagt, om brugen af mod-chips vitterlig er ulovlig herhjemme.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Genetec

    Fysisk sikkerhed må ikke være it-chefens blinde vinkel

    Digital robusthed handler ikke kun om firewalls. Det handler også om, hvem der kan gå direkte ind ad døren til serverrummet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job