Millioner er blevet ramt: Her er den ubehagelige lære af det store Facebook-hack

Klumme: Deling af dine data via sociale netværk kan blive deling af dine data med resten af klodens internet-brugere. Det har vi fået millioner af beviser for i den seneste tid. Derfor bør du lære digitalt selvforsvar.

Artikel top billede

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.

To sociale tjenester har fået nogle gevaldige hug i mellemgulvet.

Google+ er blevet lagt i graven på grund af problemer med datasikkerheden, og Facebook har erkendt, at 29 millioner konti er blevet kompromitteret.

Googles sociale tjeneste har ikke fået en voldsom pressedækning på trods af, at det angiveligt har været muligt, at eksterne kunne tilgå oplysninger som navn, e-mail, bopæl, arbejde eller køn fra profilerne på tjenesten.

Dette sikkerhedsproblem har ifølge flere kilder stået på gennem adskillige år, uden at Google har gjort noget ved det. Tjenestens lave popularitet har utvivlsomt spillet ind, så de helt store overskrifter ikke er blevet fundet frem fra skuffen.

Facebook har derimod været på alles læber i den senere tid, og selv om det ikke er første gang, at tjenesten har placeret sig i rampelyset, så er der nu ’kommet lig på bordet’. I dette tilfælde i form af stjålne profildata fra millioner af konti.

En anden episode, hvor Facebook tiltrak sig en del opmærksomhed, var i forbindelse med at analysevirksomheden Cambridge Analytica erhvervede data fra 50 millioner brugere - data, der angiveligt er blevet anvendt i politisk sammenhæng i forbindelse med både Trumps valgkampagne og Brexit-kampagnen.

Alle er de eksempler på, at det, som man deler på sociale medier, deler man med langt flere, end man måske lige havde forestillet sig.

GDPR, bøder og datatilsyn

Der er ikke sat tal på, hvor mange danske konti, der er ramt, men personligt kender jeg flere, der er blevet logget ud af deres profil, hvilket er et symptom på, at der har været problemer.

Det norske datatilsyn har vurderet, at der er tale om fem millioner konti i Europa, men Facebook har ikke kommenteret det danske antal.

I disse GDPR-tider er dette en sag, der kan få økonomiske konsekvenser, da der er kommet regler om betydelige bøder i forbindelse med firmaer, der ikke opbevarer personfølsomme data korrekt.

Foreløbig er bolden dog spillet over på den irske banehalvdel, da Facebook har hovedkontor i landet. Derfor ligger tilsynsmyndigheden hos det irske datatilsyn.

Der har også været forskellige teorier fremme om hvem, der kan have interesse i data fra Facebook-profiler, men foreløbig kan vi bare gætte, mens Facebook og det amerikanske forbundspoliti (FBI) undersøger sagen.

Selvforsvar i en digital verden

Den lære, som vi kan tage med fra disse episoder, er, at vi må erkende, at det, der deles via sociale medier, detdeler vi ikke kun med vores venner, men i princippet med alle. Det gælder også annoncesælgere eller analysefirmaer, der producerer politisk kampagnemateriale.

Selv om de fleste godt ved, at der er en sikkerhedsrisiko forbundet med deling af data via sociale netværk, så er der måske en tendens til, at man glemmer risikoen over tid.

Men hvis din konto først bliver kompromitteret, så er der for det første nem adgang til andre konti, som er forbundet med profilen.

For det andet gemmer vi masser af personlige oplysninger, billeder og samtaler, der naturligvis falder i hænderne på en angriber og potentielt resten af verdens internet-brugere.

Den sikre vej ud af dataindsamling er selvfølgelig at slette sin konto.

De fleste har dog stor glæde af at benytte eksempelvis Facebook, hvilket gør denne metode til en drastisk handling, der ikke tiltaler flertallet.

Hvis du vælger denne vej, kan du på websiden accountkiller.com få hjælp til sletning af konti.

Hvis du er blandt den 2,5 millioner danskere, som vil fortsætte med at have en Facebook-konto, er det en god idé, at have dataindsamlings-perspektivet i tankerne, før du trykker på Like- eller Del-knappen.

Del kun det, der kan tåle at blive delt.

Hvis det er gået galt, skal du altid ændre dine adgangskoder, når den tjeneste du benytter, er blevet kompromitteret. Det er ligeledes vigtigt, at du ikke anvende de samme adgangskoder på tværs af tjenester. Hvis en adgangskode falder i de forkerte hænder, vil den med stor sandsynlighed blive afprøvet i andre sammenhænge. Anbefalingen til et stærkt password er i dag på 12 tegn.

DKCERT anbefaler desuden, at du altid anvender to-faktorsikkerhed, hvor det er muligt, hvilket det er på eksempelvis Facebook.

Du bør også tage stilling til dine privatlivsindstillinger, hvor du kan regulere privacy- og sikkerhedsniveauet. På Facebook kan du eksempelvis ændre indstillingerne for, hvilke reklamer du vil se, om dine private oplysninger skal være synlige eller fravælge, at apps og websites har adgang til alle eller nogle af dine oplysninger.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Andre events | Charlottenlund

Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S