I trit med dens popularitet, har Call of Duty-serien også bevæget sig længere og længere væk fra det der egentligt var det første spils udgangspunkt: en mere jordnær portrættering af det af være en soldat ud af mange, fanget i en krig med et spinkelt håb om at overleve.
Det nyeste skud på stammen, Call of Duty: Black Ops 4, er den til dato tydeligste demonstration af stilskiftet, ikke mindst fordi man denne gang har smidt den solo-kampagne der i lang tid var en af seriens grundpiller, i skraldespanden.
I stedet præsenteres man for et spil, som via sine menuer ikke et sekund forsøger at ligge skjul på at udvikleren har delt det hele op i tre forskellige oplevelser, der nærmest hver kunne have været deres egen udgivelse.
I Zombies er krigstemaet byttet ud med tre episodiske baner med hver deres baggrundshistorie, der på fin vis fortæller hvordan det firemans-kløver man sammen med tre venner kan tage kontrollen over, eksempelvis befinder sig på et synkende skib der pludseligt overrendes med de levende døde.
Reglerne er lavet om, og der skal skydes fjender for at tjene points der efterfølgende kan veksles til mere potente våben, der naturligvis gør det nemmere at overleve. Og overlevelse er er det eneste det handler om, til trods for at man kunne have ønsket sig flere del-mål eller tilføjelser til dette simple hoved-mål.
Yderligere dybde er dog blevet tilføjet ved muligheden for at sætte sine egne karaktertyper op, som igen kan udstyres med miksturer der giver midlertidige bonusser. Disse bonus-blandinger kan yderligere blandes efter eget tempo, hvis man overlever længe nok og derved indtjener de fornødende ressourcer - de mest sjældne kan gøre en stor forskel hvis man skulle være heldig nok at låse op for dem.
Mere jordnært er multiplayer-delen, der også denne gang er repræsenteret gennem de såkaldte Specialists, som er figurtyper med hver deres styrker, svagheder og særlige egenskaber. Det er også her man kommer tættest på noget der smager af en solo-kampagne, da hver af specialisterne er blevet givet deres egne baggrundshistorier med dertilhørende missioner.
Man skal dog ikke forvente sig noget stort af disse historiebider, og man kan derfor heldigvis i stedet sætte pris på at de tilhørende missioner fungerer som glimrende introduktioner til de forskellige figurer og deres unikke færdigheder. Den slags viden er guld værd når man begiver sig online hvor alverdens kombattanter står klar til at skyde dig til pixelstøv.
Den sidste af de tre spil-muligheder er også den største nyhed for serien. Således har holdet bag Black Ops 4 taget et godt og grundigt kig på Player Unknown’s Battleground (PUBG), planket alle de bedste elementer, tilføjet den kvalitet man kender fra Call of Duty-serien og navngivet resultatet Blackout.
Der er meget, meget lidt nyt at finde i Blackout hvis man allerede er godt bekendt med PUBG. Sammen med op til 100 andre spillere kastes man også her ud over en ø, hvor en skrumpende kampzone og tilfældigt placerede våben, betyder at man hele tiden skal bevæge sig, selvom paranoiaen over at kunne blive ramt fra alle steder, skriger at man burde lade være. Kun den sidst overlevede spiller kåres som vinder, hvilket gør det til lidt af en bedrift.
Hvad Blackout mangler i originalitet, mere end genvinder det i ren og skær eksekvering. Mens PUGB stadig synes ufærdigt og haltende, er det kun et par netværksproblemer der indtil videre har forhindret undertegnede i at kunne nyde Blackout fuldt ud – det og et par formodentligt 13 årige, som øjensynligt kan lande hovedskud fra fire kilometers afstand med pistol-versionen af en slangebøsse.
Hver af de tre spilmuligheder er imponerende godt skruet sammen, og faktisk er det kun den slags tekniske skavanker som man må forvente hurtigt bliver udjævnet, samt en designbeslutning eller to som dæmper fornøjelsen.
Læs også: Anmeldelse: Skabelonsskårne Call of Duty underholder for en stund
Den værste og mest uforklarlige af disse designbeslutninger møder man i multiplayer-delen. Den høje tempo, de fantastiske våben og det solide progressionssystem, har betydet at Call of Duty-serien har været en af de mest populære online-oplevelser siden udgivelsen af det første Modern Warfare tilbage i 2007.
Det betyder også at niveauet på de online-modstandere man møder på sin vej ofte er skyhøjt, og alligevel har udvikleren ikke set nogen grund til at lave et balanceret matchmaking-system, hvilket betyder at man som nybegynder ofte bliver sendt i kamp mod spillere med hundredvis af timer på kontoen. Det virker ikke voldsomt godt, og man har derfor ikke mange andre muligheder end at finde sin stædighed frem og håbe på det bedste når man begiver sig online.
Selv med et par skavanker er Call of Duty: Black Ops 4 dog en fantastisk pakke, der særligt for de af os som har haft taget en pause fra serien, imponerer med mængden af indhold, samt kvaliteten som gennemsyrer det meste af oplevelsen.
