Artikel top billede

Variationen er stor i mellem de forskellige planeter, men desværre kan det samme ikke siges om de opgaver som er strøet ud over dem.
Foto: Ubisoft.

Anmeldelse af Starlink: Battle for Atlas - Fabelagtigt science-fiction legetøj og hyggelig spiloplevelse

Med Starlink giver Ubisoft os deres bud på en ”toys-to-life” oplevelse, og mens legetøjet er virkelig godt, kunne spiloplevelsen have været bedre.

Et af de bedste elementer ved at digitale spil som helhed er blevet mere udbredte og accepterede end de var for blot 10 år siden, er at et større og mere diversificeret publikum også betyder at der er større incitament til at forsøge sig med originale ideer.

En af de bedste er blandingen af fysisk legetøj og digitale spil (eller ”toys-to-life” som genren også kaldes), som særligt Skylanders-serien sparkede godt gang i tilbage i 2011, ligesom Nintendo senere introducerede deres egen variant af det med det herlige Labo.

Med Starlink giver Ubisoft genren et nyt forsøg, selvom de fleste andre udviklere synes at have givet konceptet en pause. Den slags kræver en vis selvsikkerhed, og netop denne er man ikke i tvivl om har været på plads under udformningen af hele pakken, når man første gang ser det fysiske legetøj som det hele er bygget op omkring.

Med en Cartoon Network-smagende historie der handler om intergalaktisk udforskning, fremmede planeter og onde skurke der skal skydes til stjernestøv, introducerer Ubisoft en række legetøj bestående af heltemodige piloter, samt deres afsindigt lækre rumfly og dertilhørende våben.

Og lad det være sagt med det samme: hvis man barn kan huske at have drømt om at flyve ens egen X-Wing eller været piloten i The Last Starfighter, vil det være virkelig svært at fjerne smilet når Starlink-legetøjet pakkes op.

Se også: Spider-Man anmeldelse: Når tegneserien bliver spilbar

Flyene er lækkert sammensatte med masser af detaljer i både udformning og farver, der gør at de alle skiller sig tydeligt fra hinanden, og der er endda blevet plads til små detaljer som at deres raketmotorer lyser op når spillet sættes i gang.

Særligt snedigt bliver det dog ved at de alle kan samles og monteres på forskellige vis. Hvis man køber den fysiske version af spillet, vil man således få en holder med, som skal monteres på controlleren. På holderen er det herefter muligt først at sætte en pilot som efterfølgende får et rumfly monteret oven på sig.

Men det er ikke nok, for flyenes vinger kan også nemt udskiftes, hvilket gøres endnu mere lokkende ved at deres monteringspunkter, hvorpå man kan sætte de forskellige våben, sidder forskellige steder. Har man en større samling af det fysiske legetøj er det således muligt at sammensætte sine egne konstruktioner, og der bliver endda taget højde for i hvilken retning de forskellige dele er monteret - en sjov detalje, hvis man nu absolut ønsker eksempelvis at montere sine våben bagvendt.

Spillet som det hele er bygget op omkring er desværre knapt så kreativt sat sammen. Den lidt velkendte Ubisoft-formular med store åbne verdner, et hav af forskellige sidemissioner der står klar til at belønne med bonusser der gør det hele nemmere, og en historie som forsøger at samle det hele. Som sådan fejler opskriften ikke det store, men det hele er begyndt at smage lidt for velkendt hvis man tidligere har forsøgt sig med nogle af den talentfulde udviklers populære udgivelser.

Når det er sagt er det dog tydeligt at udvikleren ikke har ladet ambitionerne begrænse af at man har kigget mod et yngre publikum. Syv forskellige planeter er klar til at blive udforsket, og særligt muligheden for gnidningsløst at kunne flyve fra planet til planet er imponerende, ligesom det også er lækkert at se hvordan der er blevet plads til store kampe i rummet.

Uanset om man begiver sig i kamp i rummet eller på planeternes overflader, vil det dog være lysten til at jagte nye færdigheder der vil betyde hvor lang tid man bliver hængende. Både piloter, fly og våben kan løbende gøres bedre hvis man har lyst til at jagte erfaringspoint eller de bonus-opgraderinger som kan gøre det hele mere potent.

Som i Skylanders er våbnene delt op i forskellige element-klasser, hvilket naturligvis også gør sig gældende for fjenderne der har styrker og svagheder som gør at man aktivt bør skifte rundt i våbenarsenalet. Det er dog også her problemerne begynder at vise sig.

Der er ikke nogen tvivl om at en stor del af fornøjelsen ved Starlink er det fysiske legetøj, men i forhold til selve spilopbygningen giver det lidt udfordringer.

Således fungerer det eksempelvis sådan at man kan skifte til et andet fysisk fly, hvis det man bruger skulle modtage for meget skade i en mission. Det er fint hvis man har købt flere fly, men hvis ikke, bedes man starte missionen forfra hver gang man har mistet sit ene fly, hvilket er en underlig straffende tilgang.

Mere uretfærdigt kan det dog virke at de der vælger at købe den digitale version af spillet uden fysisk legetøj, vil kunne købe digitale fly, våben og piloter i selve spillet, for på den måde helt at undgå de udfordringer som spillere med de fysiske versioner potentielt vil støde ind i.

På den ene side må man give Ubisoft points for at gøre spillet tilgængeligt for alle, også de der ikke ønsker at gøre brug af legetøjet. På den anden side skulle man også tro det havde været muligt at lave en løsning, der måske ikke på det nærmeste gør spiloplevelsen straffende for de der vælger at punge ud for legetøjet.

I vores test havde vi mulighed for både at prøve Nintendo Switch og PlayStation 4-versionen, og ud over at sidstnævnte version naturligvis byder på en marginalt mere detaljeret grafik og en blødere billedhastighed, er det faktisk Switch-versionen der her er stjernen.

Ubisoft har igen arbejdet sammen med Nintendo og har i denne ombæring fået lov til at gøre brug af Starfox-teamet, hvilket betyder at man selv kan tage kontrollen over Fox McCloud, mens Falco, Slippy og Peppy også er med.

Udvikleren er endda gået den ekstra distance og integreret dem fint i historien. Trods at det ikke er Nintendo selv der denne har gang stået ved roret, er det potentielt den til dato bedste version af firkløveret man her får at opleve, og så er den fysiske version af den klassiske Arwing utrolig lækker.

Som enkeltstående spil er Starlink en fornøjelig, men lidt uoriginal størrelse. Det er dog i samspil med legetøjet det hele fungerer bedst, og har man lyst til at punge ud for de forskellige figurer, våben og fly fungerer er her en hyggelig oplevelse i vente.

Læs også: Assassin’s Creed: Odyssey er en blockbuster med eventyrtrang