Disse tre ting gør din arbejdsplads mere intelligent

Klumme: Her er de tre former for intelligens, som vi i de kommende år kommer til at se blive integreret i virksomheder verden over.

Artikel top billede

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.

Vores arbejde bliver til stadighed mere digitalt, uanset om vi arbejder på kontor, er læge, advokat, logistikmedarbejder eller lastbilchauffør.

De flestes arbejdspladser er allerede – eller bliver det meget snart – digitaliseret og har udgangspunkt i en eller anden form for digital enhed, lad det være en computer, smartphone eller måske endda wearables.

Det er enheder, som lader dig tilgå backend-systemer, web-apps eller cloud-tjenester, så du og andre kollegaer hurtigst og bedst muligt kan udføre jeres arbejde.

Et dagligdagseksempel finder sted i togvognene på de danske jernbaner, hvor ansatte nu i stigende grad benytter sig af smartphones koblet op til diverse tjenester.

Det gør det lettere for de ansatte at kunne udføre en kontrol af både de rejsendes digitale og gammeldags billetter, tilgå rejseplaner opdateret i realtid samt vigtig intern kommunikation og eventuelt finde nye alternative ruter under forsinkelser til de rejsende.

Et før-i-tiden meget analogt job er nu digitaliseret, og resultatet er en mere effektiv kontrolindsats, hurtigere og mere fyldestgørende hjælp til de rejsende og ikke mindst en besparelse – både økonomisk og miljømæssigt – i form af et mindre papirforbrug.

Der er mange eksempler på arbejdspladser, som ikke blot er mere digitaliserede end tidligere, men også mere intelligente, og hvor digitale enheder bliver en port ind til mere indsigt og hurtigere handlinger.

Men hvad betyder en ”intelligent arbejdsplads” egentlig? Her er de tre former for intelligens, som vi i de kommende år kommer til at se blive integreret i virksomheder verden over.

Kunstig intelligens på din smartphone

Producenter af smarte enheder (smartphones, tablets og computere) såsom Samsung, Apple og Google bliver i stigende grad fyldt med hardware og software som bygger på en eller anden form af kunstig intelligens eller machine learning.

Helt grundlæggende giver det blandt andet brugeren mulighed for at kunne sige et navn til en digital assistent, hvorefter den starter et opkald via stemme- og sproggenkendelse, men den vil også automatisk kunne rådgive om alternative ruter, når enheden kender til din daglige kørselsvaner og har modtaget advarsler om trafikulykker.

Det kan være forskellen i, hvorvidt du når et kundemøde eller ej.

Det er den mest gængse ”kunstige intelligens” og den, som flest mennesker oplever i dagligdagen.

Vi ser også flere og flere smartphoneproducenter indbygge diverse machine learning-evner i telefonernes kameraer, så de automatisk kan genkende hunde, madvarer eller mennesker og justere billedets komposition, farver og kontrast derefter, eller automatisk omdanne et foto af et dokument til en pdf, så den kan sendes i mailform.

Det samme gælder på IoT-området, hvor forbundne enheder selv sender information ind til de relevante ansatte og på den måde skaber en præventiv tilgang til support.

Det er også denne type ”intelligens,” som vil bane vej for, at forbrugerne i højere grad forstår og stoler på computeres beslutninger i fremtiden.

Management- og sikkerheds-intelligence

”Intelligence”/Indsigt betyder ikke kun automatiske handlinger, det kan også betyde målrettet indsamling af informationer.

Eksempelvis benytter producenter af sikkerhedsløsninger og -software ”intelligente” trusselsindsigts-feeds til at opnå og vise opdateret information om ny malware, trusler og angrebsmønstre, og på samme måde kan moderne virtuelle skrivebordsløsninger bruge machine learning til at indsamle indsigt i, hvad der er normal adfærd hos brugerne af løsningen på virksomhedens netværk.

På den måde kan systemet spotte, hvis (nok nærmere ”når”) der sker uregelmæssigheder.

Det giver it-afdelingen de bedste forudsætninger for at stoppe skaden, hvad end det drejer sig om et netværksproblem, malware eller it-kriminelle, som har lusket sig adgang til netværket.

Det betyder, at en virksomhed nu kan reagere imens, eller endda nogle gange før skaden er sket og undgå lange nedetider eller det, der er værre: Datatab.

Sikkerhedsområdet er klart et af de områder, som i de kommende år for alvor vil mærke effekten af stadigt mere intelligente systemer, som selv kan opdage uregelmæssigheder.

Optimerede arbejdsrutiner

Endelig er der brugen af kunstig intelligens og machine learning i forbindelse med opbygningen af sikre digitale arbejdsmiljøer, som gør det lettere for virksomheder og dets ansatte at behandle og håndtere arbejdsopgaver på en sikker måde, uden at det går ud over brugerens arbejdsflow.

Et moderne fjerntilgået digitalt arbejdsmiljø giver eksempelvis den ansatte mulighed for at behandle og arbejde med kritiske dokumenter på deres notebooks og efterfølgende uden besvær lade dem læse og gennemgå dokumentet på deres tablet eller smartphone, så længe de er på virksomhedens netværk.

Så snart de ansatte forlader det sikre netværk, mødes de med en sikker, men stadig enkel login-løsning til det digitale skrivebord, og særligt kritiske applikationer blokeres automatisk, med mindre brugeren har administrative rettigheder til dem.

Det beskytter virksomhedens databaser og værdier, og systemet skifter også automatisk fra en almindelig webbrowser til en mere sikker, cloud-baseret browser, hvis brugeren besøger en hjemmeside, som enten virker mistænkelig eller udviser farligt adfærd. Alt sammen uden at brugeren opdager det eller generes.

Ligeså samler systemet input og informationer fra hele virksomheden, lad det være kommunikationsprogrammer som Slack eller din kalender, og viser det i en enkel og tilgængelig oversigt, hvilket sparer brugeren tid.

Rutiner, man udfører ofte bliver fuldstændig integreret i det digitale skrivebord, så man slipper for at skifte mellem mange forskellige applikationer i løbet af en arbejdsdag.

De tre typer ”intelligenser,” benyttes på forskellige måder, men spiller alligevel sammen i den intelligente arbejdsplads: På enhedsniveau med stadigt mere intelligente smartphones, digitale assistenter og IoT, og hvor systemet automatisk kan vurdere trusler og reagere derefter.

I det digitale abejdsmiljø, hvor vigtige informationer og handlinger automatisk og styret fremvises, så brugeren hurtigere kan gennemgå og handle på arbejdsopgaver. Ogtil sidst: Det reducerer risikoerne ved færden på nettet, hvilket gør it-afdelingens arbejde lettere.

Der findes mange løsningsbud på en intelligent arbejdsplads, og hvis din virksomhed ikke har påbegyndt rejsen, så er det på høje tid. Ellers ender du med at DSB’s togkonduktører har en mere moderne arbejdsplads end din.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Københavnsområdet

SOS International

Azure System Specialist – Team Lead

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Københavnsområdet

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Aarhus C

Executive roundtable: Cyberrobusthed i praksis

Cyberangreb rammer driften. NIS2 og DORA kræver dokumenteret gendannelse under pres. Få konkret metode til at teste, måle og bevise robusthed på tværs af cloud, SaaS og leverandører. Deltag i lukket roundtable med Commvault og Hitachi.

Digital transformation | København Ø

Sådan etablerer du digital suverænitet

Digital suverænitet afgør kontrol over data, systemer og afhængigheder i Danmark. Computerworld samler Dansk Erhverv og IBM-eksperter om konkrete arkitekturvalg, governance og platforme, der sikrer reel kontrol. Få overblik og handlekraft.

Sikkerhed | Online

Cyber Briefing: AI kan udnytte dine VPN‑svagheder og lække dine data på sekunder

AI-agenter arbejder konstant og i maskinhastighed. Klassiske VPN-modeller mister overblik, kontrol og sporbarhed. Hør hvordan adgang, handlinger og automatisering sikres i en AI-drevet virkelighed. Tilmeld dig nu

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Kia Harding Martinussen som ServiceNow Expert. Hun kommer fra en stilling som Principal Consultant hos Devoteam A/S. Nyt job
Thomas Morville Helmert, chefkonsulent hos Rigspolitiet, har pr. 28. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Morten Kronborg som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med hjælp og rådgivning af kundernes handels-forretningsprocesser indenfor salg og indkøb. Han kommer fra en stilling som Digital Forretningskonsulent hos Gasa Nord Grønt. Han er uddannet speditør og har bevæget sig ind i handelsvirksomheder hvor han endte med ansvar for ERP-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansvarlig for implementering og drift af IT-projekter. Nyt job

Morten Kronborg

Norriq Danmark A/S

Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Claes Justesen som Principal. Han kommer fra en stilling som Director hos Valtech. Nyt job