Intel overtager Alpha-teknologi

Compaq dropper sine 64-bit processorer, og lader teknologien komme Intels Itanium til gode.

Indhold

Intels indtræden på markedet for 64-bit processorer har fået Compaq til at opgive ævred på selv samme marked. I løbet af et par år udfases Alpha-processorerne, mens teknologien overføres til Intel. Adskillige hundrede af forskerne i Compaqs Alpha-afdeling bliver ansat af Intel i stedet, hvor de skal udvikle Itanium-platformen. Ved overtagelsen slår Intel således to fluer med et smæk. Dels skiller chipgiganten sig af med en konkurrent, og dels styrker Intel sin egen 64-bit processorserie ved tilføjelse af Alpha-teknologi.

I forbindelse med skiftet til Itanium vil Compaq overføre Tru64 Unix, OpenVMS og NonStop-platformene inklusive udviklingsværktøjer til Itanium-familien.

Indtil 2004 vil Compaq fortsætte med at tilbyde kunderne Alpha-systemer. En 1 GHz Alpha-processor er lige om hjørnet, og næste generation ved navn EV7 kommer sidst i 2002. Samtidig vil Compaq sælge Itanium-baserede servere, og vil på den måde konkurrere med sig selv de næste par år. Itanium er dog så umoden, at markedet endnu ikke er stort for denne processor, men det bliver der lavet om på i løbet af nogle år.

Overtagelsen bidrager til billedet af et high-end server-marked, hvor Intel og Sun inden for en overskuelig årrække bliver de to store konkurrenter. Godt nok har HP og IBM også 64-bit processorer, men begge firmaer supplerer processorerne med Intels Itanium.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse