Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribenternes synspunkter.
Hvis man beder en ledelse om at reducere virksomhedens CO2-aftryk, så er der risiko for at ”løsningen” bliver outsourcing af CO2-intensive aktiviteter til underleverandører. Godt for virksomhedens bæredygtighedsregnskab men nyttesløst for kloden.
Hvis man beder den samme dygtige ledelse om at reducere det samlede CO2-aftryk i et produkt, så vil man se en metodisk undersøgelse og optimering af samtlige aktiviteter i en værdikæde. Vi er nemlig godt trænede i at analysere og optimere processer.
Når CO2-afgifter fra myndighederne slår bredere igennem som et reguleringsværktøj, bliver indsatsen for at kende aftrykket i hele værdikæden helt nødvendigt. Det vil være både i virksomhedens og klodens interesse.
Brug CFO’ens værktøjskasse
Den økonomisk-analytiske værktøjskasse er meget righoldig. Den har bare primært fokus på finansiel værdiskabelse: Transaktionsomkostninger, produktionsomkostninger, activity-based costing, cost center accounting og en hel stribe af gennemprøvede metoder finder man hos CFO’en.
Lige om lidt står vi med et samfund, hvor forbrugere, samarbejdspartnere, medarbejdere, investorer og politikere forlanger samme faktaunderstøttelse på klimaområdet som på det finansielle. Vi vil vælge varer, leverandører og arbejdspladser med lige så stort fokus på bæredygtighed som økonomi. Klima og bæredygtighed bliver en afgørende konkurrenceparameter.
Hele CFO’ens værktøjskasse kan direkte overføres til CO2-aftrykket. Dataunderstøttelsen fra digitaliseringen understøtter vores økonomiske beslutningsprocesser men har samme potentiale til at understøtte målestandarder for CO2 i end-to-end-processer. I hver transaktion og hver købsbeslutning er der et klima-aftryk – ligesom der er hensyn til tid, penge, kvalitet og transport.
Digital transparens ned på transaktionen
CIO’en kan naturligvis bidrage til at skabe denne transparens. Og det handler om at drive en udvikling frem mod klima-transparens i hele øko-systemet (som vi – pudsigt nok – har vænnet os til at kalde de samlede økonomiske værdikæder).
Vi skal simpelthen have operationaliseret og præciseret CO2-konsekvensen af alle de små beslutninger, som helheden består af. Og det kan i min optik kun gøres digitalt, og derfor skal virksomheder stille krav til deres leverandører. Hele vejen fra transaktionshåndtering over business analytics til kunstig intelligens skal vi have et spor, som handler om CO2.
Når verdens største revisionshuse er færdige med at standardisere vores klimamæssige målestok (og de er i fuld gang bl.a. i samarbejde med SAP), så bliver bolden spillet over til softwareleverandørerne. It-indkøbere skal stille krav til en klima-dimension i virksomhedsløsningerne, så vi også konkurrerer på den bane.
Klimaet er med fuld fart på vej ind i den holistiske del af årsrapporterne, og vi skal have gjort op med overfladisk green washing på generalforsamlingen og ved andre højtidelige lejligheder.
Om få år vil CO2-aftrykket på din mælk, din sofa og din pc være lige så tydeligt deklareret som prisen. Vi får strikse standarder for at levere transparens, så forbrugerne får et reelt valg.
Den dårlige nyhed er, at det haster. Den gode nyhed er, at CIO og it i bredeste forstand kan gøre en stor forskel.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
